Sne og is giver udfordringer/Værdier på netauktion/Fo rår på vej

1 year ago


Text only:


Sne og is giver udfordringer i indsamlingen af affald


Vinteren bringer særlige udfordringer med sig for skraldemanden.
Det er vigtigt, at du holder adgangsvejen til din beholder farbar ved at rydde og salte eller gruse. Kraftigt snefald giver uundgåeligt forsinkelser. Det kan være forsinkelser, der skubber din tømning fra det tidsrum, som du er vant til. Det kan i værste fald også skubbe din tømning til en senere dag end planlagt. Det bedste råd, vi kan give, er, at du lader beholderen stå fremme, til den er tømt. Skulle helt ekstraordinære situationer opstå som følge af vejret, vil vi holde jer opdateret via vores hjemmeside og dagspressen. 
 
Læs mere på vores hjemmeside her.

Storskrald og haveaffald lige om hjørnet


Når vinteren slipper sit tag i vejret, ja så er foråret inden for rækkevidde. Det betyder også, at to af Renosyds indsamlingsordninger vågner fra vinterhi.
Storskraldsindsamlingen starter op med første tur mandag d. 6. marts. Her går turen til Odder. Hvis du vil se, hvornår vi er i dit område, kan du finde datoer på vores hjemmeside eller hente årets storskraldskalender her. Også indsamlingen af haveaffald starter op med første tur 29. marts. Hvis du ikke er tilmeldt denne ordning, men er interesseret, kan du læse mere her.

Fuld fart på værdipapirerne i Skovby og Galten


Historisk betinget har man omkring Galten ikke indsamlet pap og papir ved husstanden, så her havde indsamlingsbilerne langt mellem beholderne. Renosyd har derfor i starten af februar kørt en kampagne i Skovby og Galten for at få flere kunder til at tilmelde sig vores pap- og papirindsamling.  Det har givet mange nye kunder, og det er vi rigtig glade for. Det giver nemlig øget indsamlingseffektivitet. Erfaringerne viser, at der indsamles mere, når beholderen er inden for rækkevidde, fordi morgenmadskartonen, rudekuverten og småpappet fra nethandel så også finder vej til genanvendelse.
 
Kampagnen fortsætter hen over foråret i andre områder, hvor ordningen med fordel kan udbredes.
 
Du kan læse mere om vores ordning til indsamling af pap- og papir her.

Forsøg med blød plast i Alken


I denne tid startes et forsøg med at udsortere blød plast så som fryseposer, bobleplast og wrap i husholdningen. Forsøget startes op i Alken sammen med foreningen Liv i landsbyen. Som led i forsøget får et antal husstande udleveret en såkaldt Minimizer, der er en beholder med plads til en frysepose. Beholderen giver mulighed for at trykke plastfolien godt sammen i fryseposen og til slut binde knude på, således at man har en bold af blød plast.
Blød plast er genanvendeligt, og noget der i husholdningen ofte havner sammen med restaffaldet. Det er derfor relevant at finde ud af, hvor stort potentialet er.
Undervejs i forsøget undersøges det også, hvordan man med udgangspunkt i sin husstand kan skille sig af med den bløde plast. Indtil videre tager vi med kyshånd i mod det på vores genbrugspladser.

Få besked om tømning direkte fra Renosyds App


Vidste du, at du i Renosyds App kan tilmelde dig push-beskeder, som du vil modtage dagen før tømning af dine beholdere? Således vil du på din mobil få besked om, at du skal huske at sætte din beholder ud til skel. Se hvordan du tilmelder dig disse meddelelser i videoen her under:

Værdier på netauktion


Værdicentralens medarbejder Poul i gang med at sætte varer på Genbrugsauktion.dk.
Renosyds genbrugsbutik Værdicentralen startede året ud med et nyt spændende tiltag og er gået i luften med en netauktion for genbrugsvarer. Netauktionen findes på www.genbrugsauktion.dk. Varerne som sættes til salg på Genbrugsauktion.dk vil være gode og fine genbrugsting og repræsenterer et bredt udsnit af Værdicentralens varesortiment. Foruden varer som Værdicentralen sætter til salg, giver Genbrugsauktion.dk også mulighed for at gå på jagt i skjulte skatte andre steder i landet. Ideen er at inspirere brugerne til at finde nye genbrugsjagtmarker. Genbrugsauktion.dk er nemlig et samarbejde mellem flere affaldsselskabers genbrugsbutikker og er startet af AVV i Hjørring, der har haft en genbrugsbutik i mere end 30 år. Vinder man en auktion, afhentes og betales varen i den butik, der har sat varen til salg.
Læs pressemeddelelse om netauktionen Genbrugsauktion.dk her.

Workshop i Værdicentralen


Værdicentralen afholder workshop d. 2. marts om transfertryk på keramik. Giv dit spisestel eller vase nyt liv med farver, figurer og kreativitet. Hold øje med Værdicentralens Facebook for tilmelding.
Følg Værdicentralen på Facebook.
Klik her for at framelde dig

Deel deze nieuwsbrief op

© 2018