Socialdemokratiet vil have børn helt væk fra sociale medieplatforme

Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser

27. MAJ 2024

Rose Marie Ulveman

Journalist

Godmorgen.

Nyhedsoverblikket handler i dag om, at Socialdemokratiet vil have børn helt væk fra medieplatforme, og at Venstre vil have en cyberbrigade. Det handler også om, at Wolt får kritik for at ville bestemme over resturanters priser, og om det er EU eller arbejdsmarkedets parter, der bestemmer over arbejdspolitik i Danmark.

Rigtig god dag.

.Foto: Katrine Noer/Katrine Noer

Socialdemokratiet vil have børn helt væk fra sociale medieplatforme

Landets største parti vil gøre det ulovligt at give børn under 15 år adgang til sociale medieplatforme og forbyde features som autoplay og streaks, der er designet til at fastholde blikket på skærmen. Et nybrud, siger ekspert.

»Jeg er gået fra at være obs på, hvad skærmene og sociale medier gør ved børn, til at være rigtig, rigtig bekymret«, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Techregulering har været så langt væk fra den politiske scene, at emnet end ikke har optrådt på de lister over valgtemaer, som meningsmålingsinstitutter har bedt befolkningen om at angive deres interesse for. Nu er det pludselig en mærkesag, som landets største parti går til europaparlamentsvalg på 9. juni.

»Alt for længe har ansvaret været overladt til børn og deres forældre. Der er brug for et opgør med techgiganterne«, siger spidskandidat Christel Schaldemose (S)

Statsministeren og EU-spidskandidaten refererer en nylig undersøgelse fra Børns Vilkår, der viser, at 63 procent af danske børn i 4. klasse har deres telefon som foretrukken fritidsaktivitet efter skole. I 7. klasse er tallet steget til 74 procent, og tid alene med skærmen er dermed en mere foretrukket aktivitet end at være sammen med venner, at dyrke idræt eller bruge tid med sin familie.

Mette Frederiksen og Christel Schaldemose: DR’s dokumentar om skærme er hjerteskærende. Tiden er inde til at hæve aldersgrænsen

Ny forskning: Sådan er danske forældre typisk sammen med deres børn

null

EU skal have en cyberbrigade som modsvar til russisk ’troldehær’

Cybertruslen mod Danmark er blevet større, og derfor mener Venstre, at EU skal have en mindre hær af specialister på cyberområdet, der kan »udgøre en kampklar cyberbrigade« mod aktører med hybride trusler i ærmet, skriver DR. Det foreslår Venstre i et nyt EU-forsvarsudspil.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen slår fast, at truslen for hybride angreb rettet mod Danmark og Europa vokser:

»Både fra fremmede magter, men også fra aktører, der kan have interesser i at destabilisere dele eller hele Europa. Det er ikke kun lande. Det kan også være terrororganisationer eller lignende. Derfor er vi nødt til at have et andet og stærkere beredskab, end vi har i dag«, siger han til DR.

Venstre foreslår, at enheden skal være frivillig at deltage i for EU’s medlemslande, men at man fra Danmark kan bidrage med specialister fra Center for Cybersikkerhed og »måske nogle af de cyberværnepligtsunge«, siger Troels Lund Poulsen til DR.

Læs også: »Vi famler lidt i blinde«: I Helsingør forbereder man sig på krig

Læs også: Truslerne hober sig op, og beredskabet skal styrkes med det samme, siger Rasmus Jarlov

nullFoto: Benjamin Krog

Wolt får kritik for at ville bestemme over restauranters priser

Skal restauranter have lov at tilbyde én pris i Wolt-appen og en anden, hvis kunderne køber maden direkte? Ja, selvfølgelig, siger restauranterne. Nej, siger Wolt.

I dag sætter Wolt nemlig som betingelse til restauranter, som vil være på deres platform, at restauranterne ikke må have billigere priser i egen restaurant end i Wolt-appen. Samtidig tager Wolt en anselig andel – såkaldt kommission – af den omsætning, restauranterne har fra salg via Wolt. I mange tilfælde i omegnen af 30 procent. Desuden betaler kunden for udbringning.

»Det er fuldstændig urimeligt, at vi ikke kan sætte vores priser, som vi vil. Vi føler, at Wolt udnytter deres totale dominans på markedet. For det er reelt ikke muligt for os at eksistere uden at samarbejde med dem, og det udnytter de i stor stil«, siger en restauratør i København, som gennem en årrække har samarbejdet med Wolt.

Torben Hoffmann-Rosenstock er direktør i Danske Restauranter og Cafeer (DRC), der har indklaget Wolt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

»Wolts prisklausuler har en konkurrencebegrænsende effekt, og det er vores vurdering, at det strider mod danske konkurrenceregler, når en så dominerende aktør benytter prisklausuler«, siger han.

Hos Wolt forsvarer salgschef Daniel Johansen prisklausulerne.

»Når kunden har en god oplevelse, så vender de tilbage og bestiller igen og igen. Det er til glæde for restauranterne. Og vi ved, at kunderne har den bedste oplevelse, når de ikke skal betale en merpris for maden, når de bestiller på Wolt«, siger han.

Restauranter råber op:Er du klar over, hvor mange penge, der går til Wolt?

»Der er tale om en markant udvikling«:Det vrimler med Wolt-bude

Foto: Thomas Borberg

En fire år gammel EU-dom får snart store konsekvenser for det danske arbejdsmarked: »Bureaukrati fra industrisamfundet«

Bestemmer vi selv over vores arbejdsmarked i Danmark? Eller har EU været så aktive på det arbejdsmarkedspolitiske område, at vi står i en helt ny situation?

Berlingske har talt med professor i statskundskab på Københavns Universitet Dorte Sindbjerg Matinsen, der har lagt mærke til EU’s aktivitet på det arbejdsmarkedspolitiske område inden for de sidste par år. Hun peger på mindstelønsdirektivet og orlovsdirektivet som eksempler, der har givet anledning til debat. Senest har Folketinget vedtaget regler om registrering af danskernes arbejdstid, der træder i kraft 1. juli:

»Vi har i de seneste år set nogle ret gennemgribende reguleringer fra EU’s side. De har virkelig lavet noget lovgivning, der batter,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen til Berlingske:

»Der er klart et skift. For ti år siden havde de her initiativer været umulige. Der var slet ikke politisk vilje til det.«

Reglerne om registrering af danskernes arbejdstid er blevet udmøntet i en aftale mellem arbejdsmarkedets parter, men Dorte Sindbjerg Martinsen mener, at de, der normalt har magten i den danske model, har mindre at sige, når EU blander sig i dansk arbejdspolitik:

»Vi er bundet af direktivet. Vi kan så til en vis grad selv bestemme, hvordan det skal føres ud i praksis, men vi skal leve op til direktivets overordnede målsætning.«

En revolution er på vej: Du skal registrere din arbejdstid

Formand for en halv million akademikere:»Vi vil hurtigt glemme vores skepsis og vænne os til tidsregistrering«

Det bedste fra Politiken

nullFoto: Mads Nissen

Hun er færdig med at holde på en magtfuld mands hemmeligheder

Det er med en vis bæven, at Jenny Rossander, der er kendt for sin musik under navnet Lydmor, debuterer som forfatter. For bogen er en slags forsvar for en karakter, der ellers er let at hade: den unge kvinde, der forfører en magtfuld mand. Og så bygger den på hendes egne oplevelser.

nullFoto: Jacob Ehrbahn

Han er på statsheroin og lige blevet far

Patrick Krüger forstår godt, at man kan blive bekymret for hans nyfødte datters fremtid, hvis man har læst hans papirer. Men han har sat sig for at bevise, at han kan klare opgaven på lægeordineret heroin.

Storbritannens premierminister, Rishu Sunak, udskriver valg foran Downing Street nummer 10. .Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix

Hvorfor udskriver Rishi Sunak et valg, han næsten kun kan tabe?

I sidste uge udskrev den britiske premierminister Rishi Sunak valg. Et valg, han er så godt som sikker på at tabe. For det kommer som kulminationen på en årelang konservativ nedtur, der har ført partiet – og Storbritannien – så langt ud, at der åbenbart ikke er andre udveje. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Jesper Thobo-Carlsen om et land i krise – og hvad Labour kan gøre ved det, hvis de får magten igen.

Det sker:

Eksperter og praktikere inden for nyhedsmedier fra hele verden samles til World News Media Congress, der løber fra den 27. til den 29. maj.

Til Copenhagen Architecture Festival i dag offentliggøres vinderne af årets bygningspræmiering af nybyggeri i København, hvor en paneldebat om æstetik i nybyggeri også er på programmet.

Vestre Landsret behandler ankesagen mod ekspolitiker Per Zeidler for bordelvirksomhed. I marts 2023 fik han sin anden dom for rufferi – ni måneders ubetinget fængsel lød den på, og den er anket til landsretten.

Dagens tegning