Spil på alle dine strenge

Sommer, solnedgang og symfonisk skovtur

Vi har spillet årets sidste toner og går nu på sommerferie, men fortvivl ikke! Vi er tilbage allerede i starten af august med Andrew Lloyd Webbers Sunset Boulevard sammen med Den Jyske Opera.

Og så åbner vi vores egen sæson 25.-27. august med Symfoni i det fri, som er denne sæsons VelLydskoncert. Sidste år indtog vi Aarhus og Viborg Domkirke med VelLyd, men i år rykker vi fra kirkens hvælvede sale ud under bøgens hvælvinger, nærmere bestemt Marselisborgskovene, hvor I kommer til at opleve en helt unik kombination af koncert- og naturoplevelse.

I løbet af en nøje tilrettelagt vandring gennem skov og strand blandes naturens lyde med smuk musik, inden I og musikerne til sidst mødes i et stort fælles ritual. Turen er guidet af Teater Fluks og multimusikeren Mark Stewart, og bliver, som vores musikchef Jesper Nordin udtaler, ”en organisk vandring, der blander musik og natur med det formål at genopdage noget naturligt i os selv. Som en form for musikalsk rewilding!”

Andrew Lloyd Webber

Sunset Boulevard

Andrew Lloyd Webbers bestseller af en musical er baseret på Billy Wilders ikoniske film Sunset Boulevard, hvor en mislykket manuskriptforfatter bliver fortryllet af Norma Desmond, en sky og glemt diva fra stumfilms-æraen. Nogle af Lloyd Webbers mest mindeværdige sange som "As If We Never Said Goodbye" hylder den spændende film noir om kærlighed, jalousi og mord i Hollywoods forgangne og glamourøse guldalder.

Den danske film- og teaterstjerne Tammi Øst følger i fodsporene på legendariske skuespillere som Glenn Close og Gloria Swanson for at skildre Norma Desmonds krævende rolle.

Sunset Boulevard kan kun opleves i Aarhus, og som altid spiller vi for, når Den Jyske Opera går på scenen her i byen.

12., 13., 18., 19. og 20. august
Store Sal, Musikhuset Aarhus
345-695 kr. 

Køb billet hos Den Jyske Opera

VelLyd | Skovkoncert

Symfoni i det fri

Gå med i lunden, når vi til årets koncert bevæger os langt ind i skovens dybe stille ro. I grupper bliver I ført ud på en rejse: En guidet musikalsk vandring gennem Marselisborgskovenes smukke omgivelser. Undervejs er der indlagt forskellige symfoniske pusterum, hvor I aktivt vil opleve musik komponeret om, til og i samspil med naturen og dens lyde.

Medvirkende
Nadja Marie Schmedes Enevoldsen, sopran
Mark Stewart, formidler
Teater Fluks, oplevelsesdesign
Orkestrets musikere

Værker
Musik af bl.a. B. Britten, J. S. Bach og Mark Stewart

25-27. august 
Marselisborgskovene
100 kr. 

NB! Begrænset deltagerantal. 

Køb billet til skovkoncerten

NYHEDER

Ny CD med Tanja Zapolski

Det er med stor glæde at vi kan annoncere den tredje indspilning indenfor cirka lige så mange måneder. Først udkom vi med "BEINTA", den symfoniske sangcyklus af Anna Katrin Øssursdóttir Egilstrøð og Allan Gravgaard Madsen. Dernæst så Poul Ruders' "Cembalokoncert" dagens lys, og nu kan vi sammen med Tanja Zapolski præsentere et vidunderligt klaverbåret album: "Timeless".

Om udgivelsen skriver Danacord: "Den danske kvindelig pianist Tanja Zapolski fandt den musik, hun altid holdt tæt på sit hjerte. Det er musik at værdsætte - en tidløs oplevelse. Alle er en del af en verden af drømme, en venlig og øm verden og med musik til at bevæge vores sjæl. Den helt nye indspilning har Aarhus Symfoniorkester som partner i langsomme satser fra berømte klaverkoncerter af Chopin, Ravel og Grieg. Musik fra Bach til Pärt med den berømte Spiegel i Spiegel hvor den geniale cellist Toke Møldrup spiller med. En CD til skønhedens og roens øjeblikke, hvor alt rundt omkring simpelthen er tidløst."

Vi håber I vil bruge sommeren til at fordybe jer i noget af al den dejlige musik, vi har været med til at indspille, inden vi ses i koncertsalen til september.  

TIMELESS med Tanja Zapolski
CEMBALOKONCERT af Poul Ruders
BEINTA af Madsen & Egilstrøð

KOMMENDE KONCERTER

Rott, Brahms, Wallen, Gade, Sjostakovitj, Tjajkovskij, Schumann & Berlioz

Ofelia & Hamlet

22. og 23. september byder på en koncert, som forener to spor, der løber gennem hele sæsonen: Shakespeare og vokalmusik. Og samtidig indkapsler den essensen af sæsonens tema om "Eventyr, forelskelse og vanvid" direkte i værkerne.

En af operaverdenens nye store stjerner, den sjælfulde sopran Ruby Hughes, lægger krop og stemme til Ofelias lidelser og stigende vanvid, fanget som hun er mellem sin fars, broders og Hamlets ønsker.

Sjostakovitjs "Romance nr. 1", Schumanns "Herzeleid", Berlioz' "La mort d'Ophelie" og Brahms samling af "Ophelia-lieder" sætter scenen for Hughes' smukke og udtryksfulde røst - med et moderne indspark fra den britiske komponist Errollyn Wallen, som har sat musik til de strofer, Brahms udelod i sine sange, muligvis fordi de skildrer Hamlets overgreb på Ofelia.

Wallens lieder "By Gis and by Saint Charity" er med andre ord en regulær uropførelse.

Tjajkovskijs "Hamlet fantasi-ouverture", Rotts "Hamlet ouverture" og Niels W. Gades "Hamlet ouverture" udgør koncertens rent orkestrale indhold og beskæftiger sig i højere grad med hele Shakespeares skuespil og Hamlet som figur.

Tilsammen tegner værkerne et komplekst, musikalsk portræt af Hamlet, Ofelia og individets yderste grænser - reflekteret i fiktionens og musikkens mangefacetterede spejl.

Der venter alle en stor koncert - og en kæmpe oplevelse.

Dirigent
Clemens Schuldt

Solister
Ruby Hughes, sopran

22-23. september kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
170-370 kr. 

Køb billet til Ofelia & Hamlet

Stjernekoncert

Joseph Calleja

For folk, der elsker Pavarotti og de italienske operaklassikere, er sæsonens højdepunkt uden tvivl vores stjernekoncert med verdenstenoren Joseph Calleja om et års tid. Det er eneste koncert i Danmark, så der er rift om billetterne!

Vær med når en af tidens allerstørste operastjerner indtager Symfonisk Sal sammen med os og forkæler alle med et udpluk af hits fra sit omfattende repertoire.

Lør. 13. maj 2023 kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
680-880 kr. 

Køb billet til Joseph Calleja
Facebook
Instagram
YouTube
Hjemmeside
Copyright © 2022 Aarhus Symfoniorkester, All rights reserved.
Du modtager denne email fordi du tidligere har tilmeldt dig nyhedsbrevet via vores hjemmeside, i forbindelse med en koncert eller en konkurrence.

Vores adresse er:
Aarhus Symfoniorkester
Skovgaardsgade 2C
Aarhus C 8000
Denmark

Add us to your address book


Vil du ændre hvordan du modtager disse mails?
Du kan opdatere dine personlige profil eller afmelde dig nyhedsbrevet.