Sommerbilledskole i uge 32

Den sidste uge i sommerferien inviterer vi de 8 til 12-årige til sommerbilledskole på ARKEN. Her kan børnene lave sjove og kreative aktiviteter inspireret af særudstillingen Dyr i kunsten og udendørsudstillingen Frirum.

Sommerbilledskolen foregår tirsdag-fredag kl. 10-14 i uge 32. Fredag er der fremvisning for familierne kl. 14-15, hvor børnene kan vise deres produkter fra ugens forløb og selv give deres familie en guidet tur i kunsten.

Læs mere

Film: Os og de andre dyr

 
Det myldrer med dyr i den aktuelle særudstilling Dyr i kunsten. I syv korte film under titlen 'Os og de andre dyr' inviterer vi børn til at udtrykke sig kreativt, undersøgende og legende om vores forhold til og fascination af dyr. I filmene præsenteres en kreativ udfordring som lægger op til at tale videre om de skæve, sjove og forunderlige kunstværker enten i skolen eller med familien derhjemme.

Læs mere

Lærerkursus Dyr i kunsten


Tag dine kolleger med på museet og få inspiration til din praksis. Onsdag den 26. august kl. 15-17 inviterer vi til lærerkursus med fokus på ARKENs aktuelle særudstilling Dyr i kunsten.
Lærerkurset er gratis, men kræver tilmelding til: undervisning@arken.dk

Læs mere

Undervisningsforløb om Dyr i kunsten

På ARKEN er der i øjeblikket fyldt med kunstværker, hvor der optræder dyr – på lidt andre måder, end vi måske plejer at opleve dem. I undervisningsforløb om særudstillingen Dyr i kunsten går vi tæt på udvalgte værker, som inspirerer til at stille spørgsmål og til at skabe egne udsagn om vores forhold til dyr gennem kreative tilgange. Forløbene henvender sig både til grundskole og ungdomsuddannelse.

Læs mere

Familieomvisning hver søndag


Tag med på Familieomvisning og bliv klogere på værkerne i Dyr i kunsten. Hele sommeren inviteres familier hver søndag til en familieomvisning i den store særudstilling om dyr. Her vil en af museets kunstformidlere fortælle om værkerne og lave små øvelser med børnene og deres voksne undervejs. Familieomvisningen starter kl. 13 og er gratis for gæster med entré til museet. Tilmelding er ikke nødvendig. Børn under 18 år har som altid gratis entré til museet. 

Kontakt


ARKEN Undervisning kan kontaktes på e-mail: undervisning@arken.dk
 
Følg os
ARKEN
Museum for Moderne Kunst

Skovvej 100, 2635 Ishøj
Telefon: 43 54 02 22
info@arken.dk
arken.dk
 
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Send til en ven
Tilmeld
Rediger profil
Afmeld