Sov på savannen med dine børn

2 years ago


Text only:

      Nyhedsbrev, 29. juni 2016       Næsten som at være i Afrika  

Der er absolut ingen luksus! Du laver mad over bål, du skal selv rydde op - og du vågner, når solen står op. Men "Sov på savannen" er alligevel en af de bedste sommeroplevelser, du kan få med dine børn.

Den afrikanske teltlejr i GIVSKUD ZOO ligger omgivet af et palisadehegn og består af 4 telte samt en provianthytte med fælles køkkenfaciliteter. Midt i lejren er der bålplads, og fra en udsigtshytte kan du se ud over savannen med næsehorn og gnuer. Måske kan du også høre løverne brøle, lige inden du falder i søvn...

Du kan booke en overnatning i den afrikanske teltlejr i juli måned - læs mere om mulighederne på linket herunder.

  Læs mere                 Husk Go'morgen Zoo i juli  

Har du feriegæster, som skal have en vild oplevelse? Så tag dem med på Go'morgen Zoo. Her kommer I bl.a. ind i stalden til de store næsehorn, og de allermodigste kan fodre næsehornene med æbler. Billetter til Go'morgen Zoo skal købes online og inkluderer entré til parken resten af dagen.

Hvis du overnatter i den afrikanske teltlejr, får du ovenikøbet rabat på Go'morgen Zoo - se alle detaljer under omtalen af "Sov på savannen" i linket ovenfor.

  Læs mere                   SommerXtra: Fodring af sulawesi-makakker  

Har du set de nye aber i GIVSKUD ZOO? Sulawesi-makakkerne er flyttet ind i anlægget over for elefanterne ved P1, og i juli måned kan du se dem blive fodret og høre om deres levevis i naturen.

Lige nu er hannen og de to hunner langsomt ved at vænne sig til hinanden. Det går en gang imellem lidt voldsomt for sig, når hannen f.eks. jager hunnerne ud i vandet, men det er helt naturlig adfærd. Hannen vil nemlig sikre sig, at han har kontrollen i flokken.

Klik på linket, og se tidspunkt for fodring i "Dagens program".

  Læs mere                   TV2 på Tour 11. juli i GIVSKUD ZOO  

Mandag 11. juli kan du møde TV2 på Tour i GIVSKUD ZOO. Der bliver opstillet studie med live-transmission, Tour de France vises på storskærm, og der er musik, konkurrencer m.m.

Samme dag, om morgenen, kan du også komme på et helt usædvanligt cykelløb i parken: Kør på mountainbike forbi elefanterne, løveområdet (uden løver) og gennem dinosaurparken. Der er både ruter for juniorer og seniorer.

Du kan læse mere og tilmelde dig på linket herunder. (GIVSKUD ZOO er ikke arrangør af løbet)

  Læs mere                 Løverne er for FEDE  

Løverne i GIVSKUD ZOO døjer med akkurat den samme udfordring som mange kæledyr: De er overvægtige. Derfor skal de nu på slankekur. Klik på linket, og læs, hvordan GIVSKUD ZOOs dyrlæge griber den opgave an.

  Læs mere                   KØB ÅRSKORT NU - DET GÆLDER OGSÅ I 2017  

Lige nu får du ekstra meget ud af at købe et årskort til GIVSKUD ZOO. Fordi kortet dækker et helt år fra udstedelsesdatoen, får du både resten af sæson 2016 og meget af sæson 2017 med - indtil udløbsdatoen i juli.

Årskortet koster kun 350 kr. for en voksen og 200 kr. for et barn.

  Læs mere                   SommerXtra: Dino-fodring  

Det burde ikke kunne lade sig gøre. Dinosaurerne uddøde jo for millioner af år siden. Alligevel kan du i juli måned se en levende rovdinosaur blive fodret i GIVSKUD ZOO.

Børnene er helt vilde med den "farlige" dinosaur, som hver dag kl. 13:00 og 15:00 bliver fodret på scenen i dinosaurlejren.

Se, hvilke dage det sker under "Dagens program".

  Læs mere                   Sommerkonkurrence: Vind 4 årskort til GIVSKUD ZOO  

Kom på sommerbesøg, efterårsbesøg og endda forårsbesøg i 2017. Vind 4 årskort i vores sommerkonkurrence. Du deltager ved at svare rigtigt på dette spørgsmål: Hvad hedder den nye abeart i GIVSKUD ZOO?

A. Java-makak

B. Sulawesi-makak

C. Gorilla

 

Send dit svar til nyhedsbrev@givskudzoo.dk sammen med dit navn og din postadresse SENEST mandag 4. juli 2016. Vinderen får direkte besked.

 

Du kan få hjælp til svaret ved at læse nyhedsbrevet grundigt eller klikke på linket herunder.

  Læs mere                   Den nye legeplads har fået en fantastisk modtagelse - har dine børn prøvet den?                       Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev.
Klik her for at afmelde nyhedsbrevet.
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA · Løveparkvej 3 · DK-7323 Give
info@givskudzoo.dk · www.givskudzoo.dk
Følg GIVSKUD ZOO på facebook    

Deel deze nieuwsbrief op

© 2018