SPIS SÆSONENS RÅVARER I AUGUST |
Kalenderen siger august, og sensommeren er en realitet - men sommer er vel nu engang sommer, og det gælder om at få det hele med!
Selvom dagene så småt bliver kortere og lyset langsomt svinder, er der stadig en overflod af danske grøntsager, frugter og bær, der for alvor melder deres ankomst nu. Tomaterne i drivhuset er blevet modne, kartoflerne har vokset sig til, de faste sommersquash står flot og stikkelsbærrene og de dybmørke brombær er blevet søde af sommerens sol. |
|
|
Derfor giver det mening at spise mere sæsonbaseret |
Selvom du oftest kan købe lige det du står og mangler i supermarkedet, uanset årstiden, kan der være store fordele i at bruge de smagfulde danske råvarer i sæson. Det giver god mening både i et smagsmæssigt- og bæredygtighedsperspektiv at støtte de lokalt producerede fødevarer, vi har tilgængelige på vores egne breddegrader Brug råvarernes sæsoner som inspiration, ikke som en facitliste. Nyd stenbiderognen, når den er frisk, tilgængelig og til at betale i slutningen af februar og marts. Spis asparges, når de danske fås fra slutningen af april og et stykke forbi Sankt Hans, og overvej alternativer, når du kun kan få trætte sydamerikanske. Brug løs af den første spidskål i det sene forår, og husk at spise nye rodfrugter, græskar og svampe fra september. Nyd alle vores fantastiske kåltyper vinteren igennem, og spis flest æbler fra september til forårets start, mens de stadig har smag og karakter. |
|
|
Courgette, squash, zucchini |
Ja, kært barn har mange navne. Uanset hvad du vælger at kalde denne aflange grøntsag, kan vi ikke komme udenom, at den har mange anvendelsesmuligheder i både det søde og salte køkken. Courgette har en rimelig neutral smag, der er en anelse sødlig og nøddeagtig, men bestemt ikke dominerende. Grøntsagen kan spises rå i salater eller som pasta, marineret, dampet, sauteret, revet i brød, kager mm. Courgette kan også skæres i skiver eller tern og bruges som fylde i en simrende gryderet. |
|
|
Friterede courgetteblomster |
Vidste du, at du også kan spise de fine gule blomster, der gror på courgetten? Har du bare 1 m2 bar jord, kan du i maj så et frø eller sætte en lille plante i jorden. Når sommeren kommer, vil du kunne begynde at høste de første minicourgetter med blomster på. Hunblomsterne regnes for at være den største delikatesse – det er dem, der kommer courgetter på, mens hanblomsterne har stilke eller stængler. |
|
|
Pasta med squash, ærter, fløde og citron |
|
|
Stegte squash med avocado, vadouvan og mandelcreme |
| Sensommer kalvepspidsbryst med kantareller, squash og majs
|
|
|
MEXICANSK STREETFOOD MØDER NORDISKE RÅVARER |
Glaskålstacos med pintobønner og guacomole |
Glaskål er i sæson til og med september og er med sin milde smag også god til dem, der ikke umiddelbart er fan af kål. Den egner sig også særdeles godt til tacos, som vi i denne opskrift har sat sammen med skønne pintobønner. Pintobønnen bruges flittigt i de mexicanske køkkener, og her optræder den i hel tilstand med spicy habanerochili, tomater, løg og guacamole. Pintobønnen er en af de "almindelige" bønner i samme familie som kidneybønner, hvide, brune og sorte bønner. På spansk betyder ’pinto’ malet, hvilket henviser til pintobønnens flotte marmorerede mønster. Bønnerne har en god cremet konsistens og fyldig bønnesmag, der også giver en god bouillon. |
|
|
I august måned kan du i skovbunde være heldig at støde på en af de mest eftertragtede svampe i Danmark - kantarellen. Det er nemlig nu, der er flest at finde, så det er bare med at tage en kurv under armen og gå på jagt i den danske natur. Kantareller har en svagt pebret umamismag og er en yderst delikat svamp, der i al sin enkelthed bare smager fantastisk. På grund af, at svampe er rige på umami, egner de sig godt som erstatninger til kød - hvis du nu prøver at skære lidt ned eller slet ikke spiser kød. Umami er lig med velsmag og er en af de fem grundsmage. |
|
|
Tip! Hvis du i løbet af sommeren og efteråret finder rigtig mange kantareller eller andre svampe, vel at mærke flere, end du og din familie kan nå at spise, er det en rigtig god ide at tørre dem. Svampene kan udblødes og bruges til risotto, sovser, suppe og som krymmel. Eller du kan komme de tørre svampe i en krydderikværn sammen med groft salt, og derved få kantarelsalt ud af det – det er fantastisk på et blødkogt æg eller på røræg. |
|
|
Tomater er en favorit hos mange, og de fine grøntsager modnes nu rundt omkring i de danske drivhuse. Tomater findes i et væld af varianter og farver. Derfor er der også stor forskel på tomater, hvad angår naturlig syre og sødme, hvilket gør det vigtigt at smage tomatretter rigtigt godt til. 95% af syren i tomater består af æblesyre, og derfor er æbleeddike ideel til at bære syrligheden i tomatsovsen frem – det integrerer sig perfekt. Sukker er også et godt tilsmagningsredskab i tomatsovs, ligesom noget der varmer; peber eller chili. Nedenfor deler vi nogle af vores yndlingsopskrifter med tomater. |
|
|
Gazpacho med fennikelsalat |
|
|
Bagt og grillet selleri med østershatte, tomater og hestebønneragout |
| Ceviche af laks med honningmelon, bagte tomater, sesam og fennikel |
|
|
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger, og du kan læse mere HER, hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Afmeld nyhedsbrev |
|
|
|