SPIS SÆSONENS RÅVARER I OKTOBER |
Det falmer udenfor vinduerne. Oktober har lagt sig omkring os med hele sin flammende farvepalette og den lidt vemodige stemning af gensyn og afsked på en og samme tid. Æblerne hænger saftige og tunge på grenene, havtorn lyser op som små orange pletter i landskabet, svampene stikker op af skovbunden og græskar og rodfrugter bliver snart en hyppig gæst i køkkenet. Både æbler, pærer og blommer koges til kompotter, mos og marmelader, og tiden for simremad trænger sig på. I dette nyhedsbrev har vi håndplukket et udvalg af vores yndlingsopskrifter, der får det bedste ud af oktobers grøntsager, frugter og bær. |
|
|
At spise efter sæson er ikke kun godt for miljøet, men også godt for pengepungen. Som vi tippede om i sidste uge, er sæsonråvarer billigere i butikkerne og vil derfor være en kærkommen prioritering for madbudgettet. Desuden smager råvarer i sæson af mere og er rige på næringsstoffer. |
|
|
Én af vores mest benyttede råvarer i efteråret er svampen. Spisesvampe finder man i danske skove året rundt, men ifølge Naturstyrelsen er det mellem august og oktober, at du finder flest! Svampe er eminente til at få den femte grundsmag i spil - nemlig umami. Desuden kan råvaren udnyttes på mange forskellige måder: steges, bages, syltes og tørres, der alle bringer svampenes bedste sider frem. Svampe er ligeledes oplagte at anvende i det grønne køkken. Pga. deres næsten kødagtige konsistens og gode smag gør de sig godt både i en suppe, tærte, risotto eller flødestuvet på brød - mulighederne er mange. |
|
|
Nogle gange kan vi have en tendens til at fremhæve de danske æblesorter og glemme alle de andre dejlige frugter, der vokser så godt i det nordiske klima - såsom pæren. Pærer modnes langsomt gennem sommerhalvåret, hvor de opbygger en høj koncentration af både syre og sødme. De meget søde sorter er oplagte at bruge som naturligt sødemiddel i desserter, kager og tærter, gerne sammen med mørkt sukker eller karamel, der kan tilføre dem lidt bitre noter. I den mere salte kategori er pæren nærmest en fast bestanddel af et ostebord - f.eks. sammen med oste af blåskimmeltypen og faste oste som vesterhavsost. I det salte køkken kan pærer tilsættes braisereretter med vildt eller i salater med kål, rodfrugter og nødder. Når du bruger pærer i salte retter, så vælg faste, ikke overmodne pærer. |
|
|
Der findes over 1.000 pæresorter, og i Danmark har vi ca. 135*. De mest populære herhjemme er Clara Frijs og Conference. *Kilde: Havenyt.dk |
|
|
Ved første øjekast ser den lille, knoldede og brune jordskok ikke ud af meget og virker måske en smule svær at gå til. Men snyd ikke dig selv for at opleve jordskokkens let sødlige og nøddeagtige smag - særligt når rodfrugten bages. Er du ikke vant til at anvende den sjove knold, giver vi dig nedenfor to af vores yndlingsopskrifter med jordskokker, som oven i købet er en rigtig god kilde til kostfibre, B9-vitamin, chrom og kalium. Den er altså sprængfyldt med gode næringsstoffer. |
|
|
Afstem jordskokkens sødme med syrlige, bitre og fede smagsgivere. Få syre fra citronsaft og eddike, bitter fra krydderurter og fedme fra fløde. |
|
|
med grønkålssalsa og pære |
Gyldne saftige rodfrugter og en fyldig mos, toppet med en frisk grøn pesto. Grønkål gør sig virkelig godt i pesto og du kan også bruge den i pasta, i en sandwich eller som salatdressing. Toppet med pærer og du taler lige ind i sæsonens råvarer. |
|
|
med cremede svampe, tyttebær og frisk oregano. |
| med blå ost, valnødder, timian og kruspersille |
|
|
Fredag d. 14. oktober 2022 kl. 17-22 |
Simremad er lige i efterårets ånd. Det er robust, mør, saftig og intens mad, tilberedt langsomt, mens du kan lave alt mulig andet – slow food af den bedste slags, uanset om du bekender dig til støbejernsgryde, sous vide, trykkoger eller tagine. |
|
|
Søn. d. 16. okt. 2022 kl. 10-15 |
| |
|
Ons. d. 23. nov. 2022 kl. 17-22 |
| |
|
Søndag d. 16. oktober 2022 kl. 10-15 |
| |
|
Onsdag d. 23. november 2022 kl. 17-22 |
| |
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|