Fra den 1. marts tilbyder vi igen forplejning til arrangementer samt morgenmads- og frokostbuffet. Læs også om vores forbedringer af indeklimaet.
Spisestedet åbner fra næste mandag · Indeklimaet forbedres · Møder i Nupark · Telefoni
Spisestedet åbner på mandag
Hej John,
Mandag åbner Spisestedet igen og det betyder derfor, at vi, udover morgenmads- og frokostbuffet, også igen er klar med forplejning til møder og andre typer arrangementer. Vi fortsætter, hvor vi slap:
Alle bærer mundbind i Spisestedet I buffeten sprittes først hænder og derefter påføres handsker Husk at holde to meters afstand til andre i buffeten og til køkkenpersonalet
Vi har netop startet processen med at udskifte vores CTS system (Central Tilstandskontrol og Styring), med et helt nyt. Det sker dog ikke ved et trylleslag, og det er som sagt en proces. Så hav venligst tålmodighed. I første etape, skal der måles på alle nuværende systemer, så fejl og muligheder blotlægges. I samme ombæring optimeres vores ventilationssystem, ved en kombination af renovering af det eksisterende udstyr samt installering af helt nye rørsystemer. Begge processer vil naturligvis betyde et meget bedre indeklima og på sigt, et betydeligt lavere forbrug. Det er længe ventede tiltage, og vi er ret lykkelige for, det endelig sker. Tiltagene er naturlige dele af vores omfattende bæredygtige tiltag. Som nævnt i tidligere nyhedsbrev, har vi omlagt vores el-indkøb til 100% vedvarende og CO2-neutral energi fremstillet ved dansk vindkraft. Samtidig tænker vi i et større perspektiv og investerer yderligere i reduktion af verdens CO2 udslip: Vores samlede CO2-udledning fra energiforbrug nedbringes to gange:gennem VINDenergi + ét eller flere klimatiltag forskellige steder i verden.
Møder i Nupark
Vi er fortsat klar til at modtage dig og dine gæster. Det er fortsat tilladt at afholde møder i forbindelse med erhverv med flere end 10 personer og op til 110 personer. Vi kan endda tilbyde forplejning igen til møder, da Spisestedet åbner på mandag, den 1. marts.
Ved mødeafholdelse gælder en række retningslinjer stadig, som vi hjælper dig og dine mødedeltagere med at følge:
Mødehold med over 10 mødedeltagere (max. 110 personer) skal afvikles siddende med faste pladser og med ansigt i samme retning – eksempelvis mod et lærred. Møder på over 10 personer skal nyde mad og drikke i eget mødelokale. Mad/forplejning til møder med 10 personer eller derunder kan serveres i eget lokale/ved eller i fællesområde (ikke fra den 14.12.20 - 4.01.21). Mundbind skal bæres, når du bevæger dig ind til dit møde og/eller opholder dig i kantineområdet. Mundbind må tages af, når du er siddende i Spisestedet.
Rigtig mange vil fortsat foretrække at skære ned på fysiske møder og holde dem digitalt i stedet. Vi har et videokonferencelokale til netop denne typer møder, nemlig Maren, hvor du blot skal bruge en e-mailadresse på den eller de personer, du vil holde videomøde med. Lokalet er nemlig indrettet med en stor skærm, højtalere og mikrofon, som i skøn forening gør det muligt at caste hele mødebordet til en digital modtager - smart ik'?
Er du den stolte ejer af fx et Telia eller 3 abonnement, samtidig med at du opholder dig en del i Nupark, vil du sandsynligvis opleve en del forstyrrelser eller manglende forbindelse ved telefoni i Nupark. Som mange ved, skyldes det at ikke alle selskaber, har lige god dækning i vores geografiske område. Vi ved, det er et stort problem for mange, og vi formidler derfor nogle forskellige løsningsforslag. Vi kan eksempelvis anbefale mobiltelefoni via vores samarbejdspartner Kjeldsen.it: de tilbyder forskellige løsningsforslag, som alle virker i Nupark, og til rigtig gode priser. En anden mulighed, kunne også være, at benytte vores telefonservice. Her modtager vi dine opkald, hvorefter vi enten lægger en besked til dig eller stiller relevante opkald igennem - servicen vil blive tilpasset dine behov. Nupark råder desuden over en stor nummerrække, skulle du ønske et fangende telefonnummer, med fx 10 eller flere i samme række, fx hovednummer 9612 1500 og videre til 9612 1599. Vi opkræver 1.000 kr. pr. nummer men leaser også nummerserier - kontakt os gerne for en snak.