TIRSDAG DEN 29. DECEMBER 2020 |
|
|
God formiddag, kære læser Her er dagens grubler fra Politikens sportsredaktion: Hvad har disse lande som de eneste i verden til fælles? Send dit svar til sportsquiz@pol.dk senest i morgen kl. 8.00 og vær med i lodtrækningen om et abonnement på Politiken Mad, et abonnement på Politiken Historie eller et BezzerWizzer-brætspil fra Politiken Plus. Du får svaret på grubleren i morgendagens nyhedsbrev. Svaret på gårsdagens grubler kan du se længere nede i dette nyhedsbrev. Vinderne får direkte besked straks i det nye år. Har du lyst til mere quiz, så klik på tegningen i toppen af dette nyhedsbrev. Sporten er på vanskelig dribletur under sundhedskrise 2020 vil måske ikke blive husket for ret mange gode ting, da coronapandemien lagde en voldsom dæmper på vores færden og muligheder for blandt andet at gå til sportsbegivenheder og andre kulturtilbud. Vi har skullet vænne os til en række restriktioner og adfærdsregler, og mange mennesker har været nødt til at arbejde hjemmefra. I sportens verden blev aktiviteterne efter forårets dramatiske nedlukning langsomt skubbet i gang igen, men lige siden har det været sådan, at langt de fleste kampe, stævner og turneringer er foregået uden publikum til stede. Ivrige fans af sportens verden har i høj grad været henvist til sofaen foran tv. Her har der dog været visse positive oplevelser, og efter Caroline Wozniackis farvel i årets start ved Australian Open stod for eksempel Clara Tauson for en stor dansk tennisopmuntring, da teenageren fik sit internationale gennembrud ved French Open i Paris. De danske fodboldlandshold for både kvinder og mænd har trods næsten groteske forhold under forderedelserne også fejret triumfer med stærke kvalifikationer og generelt gode resultater. Det er noget, der styrker optimismen i nationalsporten, hvor det ellers kan være svært at markere sig internationalt for en lille nation. Det store håb er vel, at de udskudte EM-slutrundekampe på hjemmebane kan afvikles i 2021. Det kunne være skønt, hvis det endda blev sikkert at gøre det til en slags folkefest. Svaret på gårsdagens grubler: Pokalvindere, der ikke har vundet DM-guld Om skribenten: Født i 1958 i København, jourhavende og skrivende med et meget bredt virkefelt, hvor specialerne gennem årene har været atletik, tennis og international fodbold, men hvor udviklingen også har drejet arbejdet i retning af emner som matchfixing, antidoping og magtmisbrug. | Med venlig hilsen Carsten Godtfredsen Jourhavende/journalist, Sporten på Politiken |
|
|
|
|
ÅRETS VIGTIGSTE HISTORIER |
|
|
MEST LÆSTE DE SENESTE 24 TIMER |
|
|
|
|