Statsregnskabet for 2019 udskydes
13-03-2020
Som følge af tiltag for at reducere spredningen af corona-smitte har Folketinget udskudt 3. behandling af forslag til lov om tillægsbevilling 2019 (L 99). Tillægsbevillingen indgår i de samlede bevillinger for 2019, og statsregnskabet kan ikke aflægges før Folketinget har vedtaget tillægsbevillingsloven. Der er endnu ikke meldt tidsplan ud for endelig behandling af L 99. Der kendes derfor heller endnu ikke en ny dato for aflæggelsen af statsregnskabet.

De statslige institutioner aflægger også årsrapporter på baggrund af forbrug og aktiviteter knyttet til de givne bevillinger. Disse kan også først offentliggøres, når statsregnskabet er aflagt.

Henvendelser kan ske til statsregnskab@oes.dk.
Afmeld nyhedsbrevet her
Økonomistyrelsen
Landgreven 4
DK-1017 København K
T: 33 92 80 00
E:
oes@oes.dk