Skønhed og skæmt 28.-29. november kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus Man siger ofte, at den bedste kunst opstår af kunstnerens lidelse. Aftenens først værk; Antonín Dvořáks Serenade for strygere er måske et af de bedste eksempler på, at den slags romantiseringer ikke har særlig hold i virkeligheden. Værket er nemlig skrevet på et af de mest lykkelige tidspunkter i komponistens liv. Ikke desto mindre er den billedrige serenade en lille, men fuldbåren perle i en genre, der ellers er fyldt med musikalske svendestykker. Det er nemlig lettere at overskue fem strygerstemmer end et helt symfoniorkester for en ung komponist – og derfor er verden fuld af strygerserenader af unge komponister, som senere blev berømte for noget helt andet. Men det er altså ikke tilfældet her, og det er umuligt ikke at lade sig henføre til fordums idylliske Bøhmen, når først tonerne fra første begynder at folde sig ud. Koncertens andet indslag er Richard Strauss’ Vier letzte Lieder. Fire sange, som udgør de (næsten) sidste toner fra en stor komponist, og sjældent har et sidste værk været mere velvalgt. Sangene er korte i omfang, men – i al deres enkelhed – enorme i emotionelt udtryk. Det skyldes ikke mindst deres sammenhæng; vi går fra forårets overdådige løfterighed til dødens skumring. Det er dog ikke en sammenhæng, som komponisten selv skabte; han satte ganske enkelt musik til disse fire digte (og et femte, der først blev opdaget i 1984), fordi de inspirerede ham – og eftersom det er komponistens fire sidste sange, er det også titlen på udgivelsen. Skønheden i sangene løftes og bindes sammen af den vidunderlige sopranstemme, der til vores koncert er kropsliggjort ved den fantastiske svenske sangerinde, Camilla Tilling. Den garvede klassiske anmelder John Christiansen kalder hende slet og ret: ”Verdens bedste sopransolist i Richard Strauss’ faget”. Så gives der vist ikke større anbefaling. Efter pausen går vi fra det ophøjede til det jordnære – endog meget jordnære. Carl Nielsens fik nemlig ideen til sin Symfoni nr. 2, ”De fire temperamenter” på en kro på Sjælland, hvor han drak et glas øl. På væggen hang nogle komiske billeder af ”De fire temperamenter”, det vil sige antikkens fire mennesketyper (kolerikeren, flegmatikeren, melankolikeren og sangvinikeren). Billederne var temmelig primitive, og Nielsen og hans venner gjorde sig lystige over dem. Det gik imidlertid hverken værre eller bedre end at Carl Nielsen ikke kunne glemme billederne igen – og en dag fik han den ide at omsætte dem i musik. Hos Nielsen får hver type sin egen sats: kolerikeren er en musikalsk hidsigprop af en sats, flegmatikeren er dovenlarsen, som ikke rigtig kan hidse sig op over noget som helst, melankolien stråler ud af tredje sats og sangvinikeren er i højt humør i fjerde sats. De rammende musikalske portrætter og Nielsens kompositoriske overskud har ikke overraskende gjort den anden symfoni til et hans mest elskede værker. Program: A. Dvořák: Serenade for strygere
R. Strauss:Vier letzte Lieder
--- PAUSE ---
C. Nielsen: Symfoni nr. 2, “De fire temperamenter”
Varighed i alt: ca. 115 minutter.
Koncertoptakt: Torsdag aften kl. 18.30-19.00 er der koncertoptakt ved orkestrets producent Nicholas Pilvang og Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk | 
