Stress og før sommerferie tanker
View this email in your browser

Sommer..... stress af!

Tak for en dejlig sæson over foråret, jeg håber du nyder sommeren hvorend du er!
Hvis ferien ikke har taget dig helt med endnu, har du det sikkert lidt som jeg - afventer at drosle ned, give slip og give tid til hvile og ny inspiration.

Jeg har haft klinik-fri i en lille uge, en slags før-ferieudspring - jeg skulle jo ikke have rigtig ferie, tanken var tid til at rydde op i de administrative bunker, være visionær og kreativ:)

Så kom der et benspænd i mine planer, og jeg måtte stoppe op og tjekke ud. Også kunne jeg mærke trætheden - efter en periode i høj aktivitet og forsommerenergi.
Et kæmpe behov for at geare ned, være med mig selv, pleje min krop, være stille, trække vejret.  Behov for at genfinde det sted, hvor jeg kan være og se det der sker, uden at løbe med. Hvor det er muligt at opdage mig selv og finde ind til energi og ro i de konstante livsforandringer.

Jeg måtte vende opmærksomheden ind istedet - kunne sådan set ikke andet, ind i en rutchende bevægelse gennem den vilde og tossede uro, der træder frem når fremdriften bliver stoppet - og opdagelse af (igen igen): - hvor meget fart og flugtimpuls der er i krop og psyke......
Det tog 3 dage at bremse, gennem uro, irritation, energi, overspringsbevægelser, grin, aggression og projektioner.

.... derefter den bløde væren og træthed, og livet der begynder at bevæge sig igen - ligeså stille. Som en blød tåre der kan løsne sig, strømme tilbage i floden, finde retning i noget der er større en mig selv og på et mentalt eller åndeligt plan give noget perspektiv. Som fuglesang ind af vinduet, ørerne der åbner sig - forbindelse.

Disciplin: 
- tøjle den indre loppe ved at holde om den og give den noget at se frem til.
- blive ved ikke at gøre for meget ud i verden, men være mere i ro, betragte og favne de følelser og tanker der dukker op. Noget der smerter, det der ikke lige bliver fritsvævende og noget der vågner og smiler og siger ja ja ja..... alt er ok.
- gøre det nødvendige, det der er brug for så roen kan rodfæstes... og ikke mere. 
- mærke efter, hvad er det der fylder, lade handlingerne bevæges med min egen energi, lade ordene strømme igennem...... 

En slags hengivelse og åndedrag. 
Hjertet ....trække vejret....livet....på jorden og under himlen... blidgøres i varmen....og vandet:)

Stress er en sniger, den sniger sig ind fordi der er så meget vi vil og fordi der hele tiden er noget der vil os på godt og ondt. Og vi løber, JEG løber, og kan løbe hurtigt ind i mellem, og koncentrerer mig og vil så gerne nå det hele. Heldigvis har jeg lært NOGET. Dyrekøbt - at vide hvad jeg skal gøre, når jeg mærker, at det er tid - til at stoppe op, til at bremse mig selv, til at tage fat i  mig selv og gøre det jeg indtil nu i mit liv har lært hjælper i livet, der hvor jeg er og har mulighed.

SELVOMSORG er en af de store - og det kan være alt fra at læse en bog, gå tur, svømme, tage fodbad, tale med ven, være kreativ, spise god mad, se serier, høre musik, ordne tøj, kysse sine elskede......
Giv dig tid over sommeren, til selvomsorg i den helt store stil,så du er rustet, fyldt op og velnæret til at vende tilbage efter ferien.

Jeg ønsker dig en dejlig tid og glæder mig til at vi ses i næste sæson!

Kærlig hilsen Heidi
www.heidifrier.dk

PS. jeg holder ferielukket de første 2 uger af august - har klinik dage d. 19, 20, 27, 28 og 29. juli:)

den nytteløse haves bønnefrø
der vågner
i midten af at det dejlige grønne
et lille æg
et hjerte i skabelsen

Inspirationer

til sommerens meditation

- kig i mit lydbibliotek på hjemmesiden Heidis meditationer
- tjek Tara Brach, som har været min online inspiration i et par år - her finder du (udover et vildt bibliotek med mindfulness) masser af foredrag og kloge ord.
- tjek også Stephan Pende, buddistisk lærer, tidligere munk, der har undervist i mange år i københavn. Han har nogle virkelig dejlige meditationer liggende på soundcloud.
- på soundcloud finder du også Citinside, lidt ældre udgaver med stadig fine lydmeditationer med musik af Anne Eltard og tekst af mig.
Share
Tweet
Forward
+1
I den kommende sæson vil jeg igen udbyde et forløb for kvinder hvor fokus er at bevæge sig fra stress til glæde, sætte det ydre og indre liv i svingninger. Finde styrke og skabe bevidsthed i fælleskabet, dele erfaringer og viden om stress, udvikling og livsprocesser:) På hjemmesiden finder du ikke nye datoer endnu, men lidt tekst der kan give et praj om retningen! Vi ses:) 
Copyright © 2016 Heidi Frier, All rights reserved.
Du modtager nyheder fra Heidi Frier. Du har tilmeldt dig via hjemmesiden, som kursist eller kunde i Nansensgade 47, Center for kropsterapi og selvudvikling. Du er velkommen til at videresende nyhedsbrevet.

Our mailing address is:
Heidi Frier
Nansensgade 47 st. th.
København K 1366
Denmark

Add us to your address book


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by MailChimp