Klik for at se nyhedsbrevet i din browser
Styrk din forening med uddannelser fra DUF 🌞 - Dansk

Styrk din forening med uddannelser fra DUF

Sommerferien nærmer sig hastigt, men inden vi siger farvel og tak, har vi et nogle gode tilbud at sende dig på sommerferie med.

I efteråret kører vi nemlig endnu en omgang af tre af DUFs populære uddannelser: Lederakademiet, konsulentuddannelsen og samværsuddannelsen. De er målrettet bestyrelsesmedlemmer, ansatte og kernefrivillige og giver solid faglig viden og ny inspiration til dit arbejde.

Du kan også få ny inspiration og viden til foreningskalas den 27. august. En festlig dag med læring og netværk for hele DUF.

Inden vi ønsker god sommer, vil vi også reklamere for foreningsstafetten. Tilmeld din lokalforening, og vær med til at give og få inspiration fra andre foreninger i DUF-paraplyen i løbet af sommeren gennem vores social medie-stafet.

Og med det vil vi ønsker jer alle sammen rigtig god sommer!

 

Uddannelser i efteråret

Uddannelser i efteråret

I efteråret gentager vi tre af vores populære uddannelser, som styrker din forenings arbejde.

Samværsuddannelse for kulturbærere – forløb fra d. 15.sep. til 19. nov. 2022
En uddannelse for de frivillige, som er med til at skabe god stemning og trivsel for alle i jeres fællesskaber. Deltagerne klædes på til at holde samværssamtaler og -workshops ved at lære om kulturelle dynamikker og om, hvordan normer farver et fællesskab.

Læs mere og tilmeld dig her.

Konsulentuddannelse – forløb fra d. 27. sep. 2022 til 19. april 2023
Denne uddannelse er for ansatte konsulenter og sekretariatsledere, der skal understøtte foreningens projekter og frivillige. Uddannelsen hjælper deltagerne til at styrke deres faglige fundament og metodiske værktøjskasse. Der er særligt fokus på proces- og projektledelse samt det at navigere i politisk og frivilligt ledte organisationer.

Læs mere og tilmeld dig her.

DUFs lederakademi – forløb fra d. 11. nov. 2022 til 16. april 2023
DUFs lederakademi er for dig, som er forperson eller på anden vis en del af den øverste nationale ledelse i din forening – og er både en uddannelse og en netværksmulighed. Deltagerne præsenteres for ledelsesteori særligt udvalgt til en foreningskontekst og øver sig i at bruge det sammen med ligesindede unge ledere.

Læs mere og tilmeld dig her.

Se programmet til foreningskalas

Den 27. august holder vi foreningskalas - en festlig dag for hele DUF med læring, workshops og netværk. Du kan allerede nu se programmet og tilmelde dig. Arrangementet er gratis.

Se programmet til foreningskalas

Deltag i DUFs foreningsstafet

Bliv en del af DUFs foreningsstafet, som sommeren over bliver sendt virtuelt rundt mellem DUFs medlemsorganisationer for at hylde og inspirere lokalforeninger på tværs af paraplyen.

Som deltager får I en videohilsen fra en anden lokalforening med gode råd, sjove lege eller fede værktøjer, og I skal også sende en hilsen videre til en anden forening. Deltager får desuden 1.000 kr. fra DUF til en aktivitet, som kan skabe glæde og motivation i jeres forening. Man kan også følge med i staffetten på vores sociale medier.

Deltag i DUFs foreningsstafet

Bliv en del af et internationalt ungenetværk

Nu kan du søge om at blive en del af PARTICPATE! og komme med til Kenya. PARTICIPATE! er et ungenetværk om deltagelse, dialog og demokrati, som vi har lavet i samarbejde med ungdomsrådet YETT i Zimbabwe og Youth Alive! i Kenya. Du kommer til at skulle deltage i ’learning labs’ i Danmark og et seminar i Kenya, og du får mulighed for at skabe spændende projekter. DUF dække alle udgifter.

Ansøgningsfristen er 3. juli 2022.

Bliv en del af et internationalt ungenetværk

Søg støtte til nytilkomne flygtninge

Foreninger kan nu søge støtte fra Dansk Flygtningehjælps Fritidspulje, som er blevet udvidet til også at støtte nytilkomne flygtninge. Puljen støtter aktiviteter og kontingenter i fritids- og foreningslivet og er målrettet børn, unge og familier med flygtningebaggrund.

youtube facebook instagram twitter linkedin
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du er tilmeldt via vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at modtage flere nyhedsbreve, benyt nedenstående link.
Afmeld nyhedsbrev