Facebook icon Forward icon

Syltetid

Nu er det syltetid. Du kan købe drueagurker og rødbeder (både lange og runde). Dildskærme er klar i uge 34. De har været længe om det pga. af den kolde juli.

Asierne har heller ikke kunne lide kulden. Vi har lidt til salg i butikken hver dag, men ikke i større mængder som vi plejer.

Varmen er hård ved planterne, så vent ikke ret længe, hvis du vil have drueagurker og asier.

Drueagurker koster kr. 2,- pr. stk, asierne ligger i poser af 5 kilo til kr. 75,- og rødbederne koster kr. 20,- for 1 kilo.

Æbler

Vi har plukket de første æbler. Den sort vi sælger nu hedder Katinka. Om nogle dage kan du også købe Discovery.

Ellers bugner butikken af de vanlige sensommer grøntsager samt kartofler og løg.

Syltning af drueagurker

Her kommer min mors opskrift på syltede drueagurker:

  • 3-4 snese mellemstore agurker, ca. 2½ kg
  • Saltlage:
  • 2½ liter kogt, koldt vand
  • ½ kg salt
  • 5 laurbærblade
  • 1. eddikelage:
  • 1 liter kogt, koldt vand
  • 1½ liter eddike
  • 2 tsk. Flydende Atamon
  • 2. eddikelage:
  • 2 liter eddike
  • 1 ½ kg sukker
  • 3 dildskærme
  • små skalotteløg efter behag
  • 2 tsk. Atamon

De prikkede agurker lægges i saltlage med laurbærblade 1 til 2 døgn og holdes under lagen med et let pres. Lagen hældes fra, og en ny lage af eddike og kogt koldt vand tilsat Atamon hældes over.

Agurkerne må gerne stå i denne lage 2 til 5 døgn, som det passer bedst. Krukken må under hele tilberedningen stå koldt og være dækket med et tyndt klæde. Denne lage sies også fra.

Eddike, sukker og skalotteløg koges og tilsættes Atamon og hældes over agurkerne. Der lukkes for krukkerne med det samme.