Gårdbutik
 Nr. Onsild Slagtehus
Nyhedsmail - uge 40 2018
View this email in your browser
HOBRO AVIS UGE 40
 
I al den tid Slagter Madsen har haft "foden under eget bord", han han været klar med sine sylte specialiteter fra 1. oktober. De faste kunder, der kender traditionen, er klar til årets første syltemad på dagen. Redaktøren har forgæves prøvet at lokke opskrifterne frem i lyset; men forgæves.
Den er tilberedt af grisenakker, specielt krydret, og kendes let på faconen, heraf navnet "lagkagesylte".
Til sylte hører en rigtig god sennep, så tal med Tina om hvilken sennep, hun foretrækker til de forskellige sylter.

Ingen tvivl om, at en god dram klæder slagterens sylte.
KALKUNGRYDE MED PORRER OG QUINOA
(2 pers.)
400 g kalkunkød i strimler
2 spsk. olivenolie
2 spsk. smør
3 porrer
1 løg
2-4 fed hakket hvidløg
2-3 timiankviste eller 1 tsk. tørret timian
2 spsk. mel
3 dl hønsebouillon
Citronsaft
1 dl piskefløde
Salt og peber
2 dl sort quinoa
 
Dup kødet tørt og brun det i olien i en gryde. Tag det op med en hulske og sæt til side. Kom nu smør, rensede, fint strimlede porrer, finhakkede løg og hvidløg i gryden og sauter, til det hele falder sammen. Rør melet i og lad det stege med et par minutter, uden det tager farve. Hæld bouillon ved og varm op. Kom timian i og lad retten småsimre i 5 min. Vend kalkunstrimlerne og fløden i og lad det hele simre yderligere 3-5 minutter, til kødet er mørt. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Kom samtidig quinoaen i en gryde med dobbelt mængde vand. Bring det i kog under låg, dæmp varmen og lad det småkoge i ca. 10 min. Hæld overskydende vand fra, inden du serverer quinoaen til gryderetten.
 
 
Velbekomme!
Så har vi endelig skært hestekød på lager igen.
Kroppen/pistolerne/bagenderne har hængt til modning i kølerummet i ca. 4 uger. I denne uge vil vi have udskæringerne i vores gårdbutik – først til mølle, da der er rift om dette lækre stykke kød.
Prisen på hestekød er også skarp – eksempelvis  kr. 149,- pr. kg for hestemørbrad og kr. 89,- pr. kg for hestefilet
Ud fra en ernærings- og sundhedsmæssig betragtning, så er der intet i vejen for at spise hestekød. Kødet er fedtfattigt og proteinrigt.
Hestekød kan sammenlignes med oksekød og kan bruges på samme måde. Hestekød er dog lidt mere mørt, sødt og magert. Og så har det et lavere indhold af kolesterol end eksempelvis oksekød.
Hvis du skulle være fristet til at tilberede hestekød, så er her et bud på en heste-burger:
Bøfferne af hestekød tilberedes på sammen måde som almindelige oksebøffer til burger. Hestekød er dog lidt mere sødligt i smagen end oksekød. Det er derfor oplagt at lave en hesteburger med gorgonzola ost og rødløg glaseret i balsamico, da den søde smag fra kødet går godt i spænd med den cremede smag af ost og de syrlige løg.
Derudover kan man med fordel skifte den normale salat ud med rucolasalat, idet denne tilføjer lidt bitterhed til retten.
Balsamico-glaserede rødløg:
  • 2 store rødløg
  • 4 stilke frisk timian
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk rød balsamico eddike
  • Lidt salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde:
1. Kom rødløg, begge skåret i 8 kiler, timian og olivenolie i en mellemstor kasserolle. Krydr med lidt salt og peber og bland det hele forsigtigt sammen.
2. Læg låg på kasserollen og stil den ved middelvarme i 30-35 minutter. Rør i gryden med jævne mellemrum.
3. Skru varmen ned på minimum og kog løgene i yderligere 10 minutter under låg. Rør i gryden med jævne mellemrum.
4. Rør balsamico eddiken i løgene og kog under omrøring i 1 - 2 minutter indtil eddiken er kogt ind.
Ernæringsmæssigt er der faktisk fordele ved hestekødet.

Velbekomme!
 
Ugens specialiteter / tilbud
Hos Tina i delikatessen:
Vores rugbrød passer også godt til sylten. Vi har 2 typer, én med rødbede og peberrod og én bagt med mørkt øl. Vi har bagt for dig. Øl og rødbeder til sylten, så mangler kun julen!
Til sylten kan der allerede nu nydes en god julesennep  -  tal med Tina om det.
 
Hos Jens i slagterafdelingen:
I denne uge har vi klar og parat til din ovn indbagte svinemørbrad samt indbagte kyllingebryster. Slagterafdelingen har virkelig været kreative i denne uge, så giv dem et klap på skulderen. De bliver så meget bedre når de får ros.
Ingen skal være i tvivl om at Onsild Slagtehus støtter STOP MADSPILD. Derfor indfører vi nu følgende:  Ikke solgte sandwich, smørrebrød, håndmadder og lignende sælges en halv time før lukketid til
HALV PRIS
Stjerneskud á la Dennis
Hver fredag:
 
1 Stjerneskud   65,- kr
    
     2 stjerneskud

+
 1 flaske kølig hvidvin kun
175,- kr
Bestil venligst hvis du skal bruge mere end 4 kuverter
Link til JC KØD
Kyllingebryster og hele kyllinger De Danske Familie Gårde - tryk
Bestillingsliste
Opskrifter & Inspiration - tryk
Sådan startede frikadelle-eventyret - tryk
Jeg kunne tænke mig .... mail til redaktionen
HUSK, når du abonnerer på nyhedsbrevet, får du tilbud og nyheder før Hobro avis - mange af vores super tilbud annonceres kun i nyhedsmailen
Copyright © 2018 Nr. Onsild Slagtehus, All rights reserved.
Du modtager nyhedsmails, da du er tilmeldt via vores hjemmeside.

Our address is:
Nr. Onsild Slagtehus
Rævebakken 2
Hobro 9500
Denmark

Add us to your address book


foto: Ta' selv Foto - kontakt: t@selvfoto.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by MailChimp