Facebook icon Forward icon

Syltetid lidt endnu

Du kan stadig købe drueagurker, asier og rødbeder i gårdbutikken. 

Drueagurkerne findes i tre størrelser: små, mellem og store. Du tæller dem selv op i gårdbutikken. Hvis du skal have store mængder, så send en SMS til mig på 20419036 med kilo/stk, størrelse, dato og tidspunkt for afhentning.

Vi ved aldrig, hvordan vejret er og bliver, og hvordan planterne arter sig, så vent ikke flere uger, hvis du vil have drueagurker og asier.

Drueagurker koster kr. 2,- pr. stk, asierne ligger i poser af 5 kilo til kr. 80,- og rødbederne koster kr. 20,- for 1 kilo.

Nye varer i butikken

Gårdbutikken bugner efterhånden af alle mulige gode grønne sager. Jeg vil nævne norgen af dem her: 

Majs, kartofler, rødløg og almindelige løg, squash, spidskål, bladbeder, asparges broccoli, fennikel, persille, agurker, tomater, gulerødder, ribs, brombær og æg.

Søde majs

I denne uge er vi begyndt at plukke maj. Du kan købe 2 for kr. 25,-

Tomatsuppe med hvidløg

Tirsdags stod vi med 10 overmodne tomater, og hvad var mere nærliggende end at bruge dem til tomatsuppe. Der blev en stor portion og dejlige rester til fryseren. Her kommer opskriften:

  • 12-14 fed hvidløg
  • 1 rød chili uden kerner, finthakket
  • 2 mellemstore squash
  • 1 stort løg, cirka 100 g
  • 6-10 friske tomater eller en dåse hakkede tomater
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1,2 l bouillon, Herbamare eller Morga
  • 1 spsk. timian, frisk eller tørret
  • 1 spsk. basilikum, frisk eller tørret
  • salt og peber

Topping: Frisk persille, tørret basilikum samt butterbeans eller kyllingestykker

Tomatbrød: Groft brød/stenalderbrød, olivenolie og tomater

Hvidløgene pilles og hakkes groft, squash og løg skæres i tern. Hvidløgsfed svitses i olien i 5 minutter sammen med de øvrige grøntsager og chili. Tomater, krydderurter og bouillon tilsættes. Det hele koger ved svag varme i 25-30 min. Grøntsagerne skal være helt møre. Suppen blendes med en stavblender og smages til med salt og peber.

Smør brød med olivenolie og top med tomater i skiver. Bag brødet i ovnen i cirka 10 minutter ved 200 grader varmluft.

Gør topping klar: Hak persillen og rist butterbeans eller kylling på en pande i olivenolie sammen med tørret basilikum og lidt salt. Anret toppingen i små skåle. Se mindre