Ny sommerspecial udgave af Podcasten ”Nøglen til din hjerne”! Jeg ved ikke, hvor tit du tænker på ”De syv dødssynder”, men hvis ikke det liiige er det, der er mest present i din sommerferie, vil jeg give dig muligheden for at få dem sat lidt i perspektiv. De syv dødssynder kan samlet set dateres til midt i forrige årtusinde, og måske har de aldrig været mere relevante.... ? I dette års sommerspecial udgave af Podcasten ”Nøglen til din hjerne”, gennemgår jeg synderne – eller skal vi kalde dem lasterne - én efter én, og du får muligheden for at reflektere lidt over dig selv og dine bevægelser i livet, mens du måske ligger og dovner på en solseng med en GT… De syv dødssynder er: Hovmod, griskhed, utugt, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab. Hør hvordan de kan ses og læses i dag, og hvad du kan stille op, hvis du gerne vil synde lidt mindre i hverdagen. Hvis du lige nu tænker ”Ups….” når du ser listen, så skal du måske lytte med. Hvis du i stedet lige nu tænker ”Jeg har måske mange laster, men ikke nogen af de ovenstående”, så har du speciel grund til at lytte med😊 Sommerspeciel 2023 udsendes fra torsdag d. 6. juli kl. 20.00, og de følgende seks torsdage. God sommer! |