ALSACE ROCKS Tag med til Alsace – mad, oplevelser og legendariske vine fra området "Hvis du opholder dig i Alsace over længere tid, kan du bruge en dag på at cykle gennem vinmarkerne på en del af Route des Vins. Hold picnic i grøftekanten med udsigt over markerne, tag et glas vin til frokost og nyd, at du ikke skal ind bag et rat i bilen. Læn dig tilbage og tag en lur i græsset. Det er en tour de France, der er til at forstå!"
Sådan skriver Signe Wulff, om en af de gastronomiske oplevelser i Alsace. En af dem. For der er flere og mange, og tilføjer man vin til kategorien gastronomi kunne man nemt glemme at skulle hjem derfra igen. Som Signe fortsætter:
"Som vinrejsemål er Alsace genialt. Det er en meget gæstfri egn, som ganske enkelt er godt gearet til turister. Det betyder, at man spiser godt, uden at det er dyrt, og man bor godt, uden det koster kassen. Det samme gælder vinen. Selvfølgelig kan du finde dyre, prestige-vine, men du kommer virkelig langt og højt op i kvalitetsniveau for 10 euros flasken."
Her i mailen kan du komme med Signe på roadtrip til regionen, læse mere om to vin-ambassadører for Alsace, finde særlige medlemspriser på vinene, gøre dig klogere på druen Riesling og blive sulten af ikoniske råvarer og retter fra Alsace.
Alsace Rocks!
"Alsace Rocks" er en kampagne fra Alsace, der sætter fokus på de unikke kvaliteter i regionen.
AMBASSADØR FOR ALSACE "Les Classiques" fra legenden Léon-Beyer "Les Classiques" er en stribe vine, som er netop det, de kalder sig; klassiske vine, som hver især definerer såvel regionen som druesorten med en imponerende akkuratesse.
De er hverken for tynde eller for koncentrerede, hverken for neutrale eller opulente bare så klassiske, at man ikke undgår at drømme sig ned til de små, smalle gader i de charmerende alsaciske byer, hvor vinen stadig serveres i glas med grøn stilk og hvor en flaske sjældent rækker til to.
Se medlemstilbuddene på legendens Riesling, Pinot Blanc og Pinot Gris – og nyd vinene som aperitif, eller til et væld af retter fra fyldige salater, tarte flambées, coq au Riesling, spaghetti carbonara eller tarteletter med høns i asparges. Riesling Les Classiques 2019, Léon Beyer Umiskendelig duft af Riesling – og smagen følger trop. Heller ikke navnet "Les Classiques" lyver; det her er klassisk Riesling af bedste skuffe!
Med lidt honning og tørrede abrikoser i smagen, men fint tøjlet af en syre, der er perfekt kontrolleret og bringer vinen i balance. Ingen sødme eller tung frugt. – bare rendyrket elegance.
Slå dig løs med choucroûte, hvis du tør, og ellers er vinen perfekt til fisk, skaldyr og fjerkræ.
Normalpris pr. flaske 169,- Medlemstilbud: tag 2 flasker for 300,- SPAR 38,- Pinot Gris Les Classiques 2017, Léon Beyer Léon Beyers ambition er at skabe gastronomiske vine ved at begrænse mængden af restsukker, og denne Pinot Gris Les Classiques er netop det, den kader sig.
En klassisk tør hvidvin uden knæfald for den omsiggribende restsødme. En vin, som definerer såvel regionen som druen med imponerende akkuratesse og med en autentisk friskhed som ikke er hverdagskost for druen.
Nyd den til gode pølser, fjerkræ, tarte flambée eller blot som den er.
Normalpris pr. flaske 195,- Medlemstilbud: tag 2 flasker for 350,- SPAR 40,- Pinot Blanc Les Classiques 2018, Léon Beyer Pinot Blanc har længet været og er stadig de fleste steder, den lidt anonyme søster i flokken af tilladte druer i Alsace. Men druen er ved at få mere plads på scenen – og når en Pinot Blanc som her er diskret blomstrende og kommer listende med mild fylde og frisk syre, er den enhver sommeliers drøm!
Mulighederne i det salte køkken er er næsten uendelige, og chancerne for at nyderen vil finde den for spids (som det kan ske med en Riesling) eller for mild (som det kan ske med en Pinot Gris) er næsten ikke-eksisterende!
Normalpris pr. flaske 139,- Medlemstilbud: tag 3 flasker for 350,- SPAR 67,-
SMAG PÅ ALSACE Den legendariske Munster-ost Måske kender du den alsaciske ost med den meget karakteristiske duft? Hvis ikke er tiden inde til at udvide dit oste-repertoire med en blød, fransk ost i absolut særklasse.
Munster – ej at forveksle med den Münster-ost – er en Alsacisk specialitet lavet på råmælk fra det oprindelsesbeskyttede område (AOP). Den bløde, cremede rødkitost lagres i fugtige kældre og skrubbes med saltlage, som fremmer den karakteristiske, meget intense duft og noget mildere smag. Smagen er behageligt saltet med søde, nøddeagtige noter, som er langt mildere ned ostens duft kan anspore.
Du kan finde Munster-osten i butikken på Nordre Toldbod i udvalgte perioder og tage osten med i køkkenet i opskriften på Tarte Flambée, som passer fortrinligt til Léon-Beyers vine.
LØGISMOSES DRUESKOLE Bliv klogere på Riesling Riesling er en grøn druesort, som oprinder fra Rhinlandet, og som har sin franske højborg i Alsace. Druen hører til gruppen af aromatiske sorter og udmærker sig endvidere ved sin høje syre og evne til at afspejle dyrkningsforholdene også kendt som terroir.
Indenfor kvalitetsvin er den med i den absolutte top af grønne sorter og den ses sjældent blandet med andre sorter. Riesling vinificeres til et væld af forskellige stilarter fra knastør til sød – pga. de lune forhold i Alsace, finder man her fyldige udgaver i Riesling, som ofte er til den tørre side.
AMBASSADØR FOR ALSACE Biodynamiske evergreens fra Bott-Geyl I Løgismose har vi fulgt med siden Thomas Rode udtrykkeligt forklarede Christian Grønlykke, at det var bydende nødvendigt, at gæsterne i Kong Hans Kælder kunne få lov til at opleve disse vine. Thilde Maarbjerg, der sikkert havde en finger med i spillet, drog herefter til Alsace sammen med Christian Grønlykke i marts 2006, og så blev den ged barberet, som man siger.
Christian Grønlykke forklarede senere, at der havde været tale om "et vink med en vognstang, som det var umuligt at overhøre, og som jeg har været lykkelig for lige siden.".
Oplev de biodynamiske hvidvine fra Domaine Bott-Geyl med medlemstilbud!
OPSKRIFTER Ikoniske retter fra Alsace Coq au Riesling med Løgismose kylling Skal Alsace-stemningen for alvor gennemføres er det næsten obligatorisk at sætte coq au Riesling på bordet. Det lyse og lette take på den klassiske coq au vin er et smagsrigt indslag i sommerkøkkenet. Nyder du den cremede alsaciske kylllingeret med et duggende køligt glas af vinene fra Léon Beyer eller Bott-Geyl, er det lige før tilværelsen bliver for god... men også kun lige før. Sauerkraut og pølser Alsace ligger lige i smørhullet af fransk og tysk gastronomi, hvilket giver sig til kende i navngivningen af de ikoniske retter. Med sauerkraut – eller choucroûte som den franske udtale hedder – gode pølser fra grillen og kølig hvidvin fra Léon Beyer får du Alsace-stemning for alle pengene. Tarte flambée med friske kantereller Hvis du har været et smut forbi Alsace, har du helt sikkert set Tarte flambée eller i den tyske del af området, Flammkuchen på menukortet.
Tarte flambée tilberedes allerbedst i en stenovn – men i mangel af en sådan, kan du fint bruge en pizzasten samt røre dejen så hurtigt som muligt, da det giver en mere sprød og hård bund, der ikke trækker sig sammen under bagning.
E-MAGASIN Hent e-magasinet med det samme! Du kan allerede nu bladre dig igennem den aktuelle udgave af magasinet, læse artiklerne, lade dig inspirere og købe direkte ved at klikke på ikonet med indkøbskurven.
E-magasinet er det fulde magasin og indeholder samtlige sider med artikler, opskrifter, tilbud og meget, meget mere!
Log ind på din profil og få leveret fragtfrit til PostNord pakkeshop*
Klub Løgismose er en del af Løgismose Meyers
John, du modtager denne mail, fordi du er medlem af Klub Løgismose Vin & Mad. Tilbuddene i mailen gælder til og med søndag 30. maj 2021. *Fragtfri levering til pakkeshop, gælder på ordrer der indeholder vin eller spiritus, for medlemmer af Klub Løgismose Vin & Mad. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer og ændrede priser.
Vi passer på dine personlige oplysninger. Læs mere om hvordan vi behandler dine personoplysninger her
Du kan altid afmelde dig Klub Løgismose og vores nyhedsbreve. |