‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 26-10-2020

Knæk Cancer samlede hele Danmark – nu får forskerne penge

For niende år i træk stod danskerne sammen om Knæk Cancer. Det har været en uge fuld af rørende øjeblikke og opbakningen har igen været overvældende. Selv midt i en coronatid viste danskerne et imponerende engagement og var med til at samle over 139 millioner kroner ind. Allerede nu er pengene på vej ud til forskerne.
Læs mere om Knæk Cancer-ugen

Danmark får sit første nationale forskningscenter for hjernekræft

Det nye ’Forskningscenter for Målrettet Behandling af Hjernetumorer’ vil i første omgang sætte fokus på den aggressive gliobastom-hjernekræft, men skal med tiden inddrage flere former for hjernekræft. Centeret er støttet med 20 mio. kr. fra Knæk Cancer.
Læs om det nye forskningscenter

Vild med dans: Samler 21 mio. kr. ind til Knæk Cancer

Fredagens særlige udgave af 'Vild med dans' resulterede i et imponerende beløb til kræftsagen. De tre nydansere Susanne, Janni og Mie var med til at skabe en uforglemmelig og rørende aften.
Læs mere om Vild med Dans

Det skriver andre medier om kræft
 

Stadig plaget af træthed

(Jyllands-posten 26-10-2020)

For fire år siden havde hun kræft. I dag er Anne-Mette Rasmussen stadig plaget af træthed. Brystkræftpatienter kan opleve kræftrelateret træthed i flere år, efter at de er blevet erklæret kræftfri. Eksperter og patientorganisationer peger på, at der er behov for mere viden blandt fagfolk og bedre rådgivning til de tidligere kræftpatienter.
Artiklen kan være bag betalingsmur

Metal vinder principiel sag: Hudkræft anerkendt som arbejdsskade

(Netavisen Pio 23-10-2020)

Svejser fik hudkræft på grund af genskær fra svejselys, men blev i første omgang nægtet erstatning. Begrundelsen var, at svejseren havde gået i solarie som ung, og derfor havde svejseren hudkræft. Det var Dansk Metal dog uenig i. Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring gav sig.
Læs artiklen

Pimp og dupreeh indsamler stort beløb til Knæk Cancer

(Dust2 25-10-2020)

De to danske computerspillere, @Pimp og @dupreeh, har i den grad bidraget til Knæk Cancer, da de tilsammen har formået at indsamle mere end 220.000 kroner til det gode formål.
Læs artiklen

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

Det går Knæk Cancer pengene til

Lørdag aften kulminerede en flot og rørende Knæk Cancer-uge med et stort tv-show på TV 2. I alt blev der indsamlet 139 mio. kr. Nu er pengene på vej ud til forskerne. På hjemmesiden detgårpengenetil.dk har vi samlet samtlige projekter, der gennem alle ni år har fået penge fra Knæk Cancer.
Læs mere om hvad pengene går til