| Langt færre mænd end kvinder benytter headspaces tilbud om gratis og anonym rådgivning. I 2020 var 30 pct. af henvendelserne om samtaler og rådgivning i headspace unge mænd – og tallet er desværre faldet fra 33 pct. i 2019. --- Baseret på spørgeskemaer, som unge udfylder efter en rådgivningssamtale i headspace, tyder noget på, at mænd generelt vurderer deres trivsel til at være bedre end kvindernes, og at mændene ofte oplever, at deres trivsel hurtigere bliver bedre i løbet af et rådgivningsforløb sammenlignet med kvindernes. Men har mænd det bare mentalt bedre end kvinder? Trods mange indsatser er psykisk sårbarhed desværre stadig et tabubelagt emne, og særligt unge mænd søger ikke hjælp. Ifølge en undersøgelse fra ”EN AF OS” (2013) svarer 82 pct. ud af en gruppe på 240 adspurgte mænd, at de er bange for at blive opfattet som svage, og 70 pct. svarer, at det er mere tabubelagt for mænd at have en psykisk sygdom. Og der er måske noget om snakken. Ungerådgiver Kasper Jee Hoon Bruun fra headspace Gentofte forklarer, at mange drenge og unge mænd er vokset op med en diskurs, der definerer, hvordan man helst skal være, når man er dreng og mand. ”Selvom der er et opgør på vej, hvor medier og unge selv er blevet meget bedre til at belyse og oplyse om psykisk mistrivsel – og at det på ingen måde er mindre aktuelt for mænd end for kvinder – så findes der stadig en kønsstereotyp opfattelse af, hvordan man skal være som mand”, siger Kasper Jee Hoon Bruun. Slås eller drik det væk Kasper Jee Hoon Bruun fastslår, at der findes lige så mange forskellige årsager til, at unge mænd ikke taler om deres problemer, som der findes unge mænd. Men baseret på de oplevelser han som ungerådgiver har, er der nogle elementer, der kan spille ind. ”Der er en tendens til, at mænd undervurderer deres problemer, og at de selv mener, at det bliver forventet af dem, at de håndterer det selv. Det betyder, at flere mænd ender med at afreagere fysisk, drikke alkohol eller bruge stoffer for at håndtere deres problemer. Det er på ingen måde hensigtsmæssigt”, forklarer Kasper Jee Hoon Bruun. Mange mænd gemmer sig bag en facade, hvor netop frygten for at blive stemplet som svag bliver dominerede, og hindrer dem i at søge hjælp. Denne problematik er i øvrigt ikke kun noget, der gælder danske mænd. WHO har også på globalt plan identificeret og adresseret problematikken. Evne og vilje til at søge hjælp Igennem de sidste to år har Det Sociale Netværk gennemført pilotprojektet headspace+, der har fokuseret på aftabuisering og forsøgt at øge kendskabet til rådgivningsmuligheder for unge mænd. Og noget tyder på, at når det handler om mænd, så skal formatet for rådgivning måske gentænkes en smule. Evalueringen af headspace+ viser, at det er vigtigt både at arbejde med aftabuisering og viljen til at søge hjælp – men også med at skabe gode sociale netværk. Kasper Jee Hoon Bruun har netop også arbejdet med nye metoder til at præsentere headspaces tilbud på. Han oplever, at hvis præsentationen af hjælpetilbud sluses ind i de miljøer, hvor drenge og mænd føler sig trygge f.eks. på fodboldbanen eller på skateboard-rampen, så er de også langt mere åbne og interesserede i at vide mere. I headspace arbejder vi målrettet på at aftabuisere og normalisere, at svære tanker og følelser er en naturlig del af livet. Tilgangen til hjælpetilbud og forståelsen af at alle er velkomne og kan føle sig trygge, set og hørt bliver hele tiden forbedret, så både unge mænd og kvinder kan få et øget mod på at tale åbent om mental trivsel og mistrivsel. | 
