 | | Marcus Rubin | | Kronikredaktør | | |
|
|
| | Sådan kan man let få det lige for tiden, synes jeg. Men det er jo sværere end som så, og heldigvis har vi hinanden til at forsøge at finde hoved og hale og måske endda lidt mening i det hele. | |
| | Ugen har budt på masser af krig og konflikt, men på denne smukke efterårsdag starter vi et lidt andet sted. Nemlig med Katherine Diez’ nye bog om sig selv. Man skal have levet under en stor sten for ikke at have bemærket udgivelsen. Her på Politiken fejrede vi vores 140 års jubilæum med et kæmpebillede af Diez på forsiden af printavisen. | |
| | Vores anmelder Eva Eistrup var mindre begejstret, men anbefalede dog folk at læse bogen. Det får jeg næppe gjort. Jeg er selv i gang med Bent Blüdnikows epos om Marokkanske jøder i 1700-tallet, så det kunne ikke være meget længere væk, men at Diez og hendes afsløringer om eks-kæresterne Dan Jørgensen og Adam Price har været ugens store guilty pleasure-samtaleobjekt, er svært at bestride. I hvert fald i mediebranchen. | |
| | På den måde har det været en kærkommen afveksling fra nyhederne fra Mellemøsten, hvor den storkrig, som alle har kæmpet for at undgå, nu synes at være en realitet. Jeg har boet i både Libanon, Israel og Iran, og jeg taler lidt i denne podcast om krigen, og hvorfor alle tre lande har det så svært. Hvordan det ender, er umuligt at vide. Lige nu synes Israel at have den militære overhånd, men i Mellemøsten kan den slags meget, meget hurtigt ændre sig. | |
| | Imens er palæstinensernes lidelser blevet lidt glemt eller i al hvert fald midlertidigt overskygget af krudtrøgen fra kampene i Libanon og missilerne fra Iran. Herhjemme har København besluttet at navngive en plads Palæstinas Plads. Om det er god timing, eller skidt her lige op til etårsdagen for terrorangrebet på Israel, kan man diskutere. En ny bog beskriver rædslerne fra den dag. | |
| | I denne kronik bekymrer to herboende jøder sig for at pladsen bliver en no-go-zone for mennesker med Davidsstjerne. At krigen i Mellemøsten også kan få konsekvenser her i Danmark, blev yderligere understreget denne uge, hvor der var eksplosioner mistænkeligt tæt på Israels ambassade, og den jødiske Carolineskole lukkede en dag. Den dybt deprimerende udvikling ser vi nærmere på i denne leder. | |
| | Det hele er nok til at få en til at sove dårligt og det endda helt uden en snorkende sengepartner. Min tidligere kontormakker, Ditte Giese, der engang fik tilsendt en hæklet stofkusse, videregiver i denne klumme sine tips til at sove bedre og måske bolle mere. Ikke mindst de unge kunne måske lytte og lære, de har i hvert fald mindre sex end tidligere, selv om medierne og datingapps svømmer over med frække tilbud. | |
| | Folketinget åbnede også i denne uge. Det glemte man næsten i al virakken, lidt ligesom den vicepræsidentdebat mellem J.D. Vance og Mike Waltz, som jeg havde glædet mig til, også blev overskygget. | |
| | Folketinget endte dog med at få lidt opmærksomhed, da det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) insisterede på at tale grønlandsk i folketingssalen under afslutningsdebatten. Det kom bag på formanden Søren Gade (V), og Høegh-Dam måtte så undvære spørgsmål. At det ikke i 2024 er muligt at tolke, så der kan tales alle rigets sprog i Folketinget, kan man - eller jeg i hvert fald - så undre sig over. | |
| | Men sådan er der så meget, og i dagens Weekendavisen kan man så læse, at statsministeren vil have verdenssamfundet til at gennemtvinge en to-statsløsning i Palæstina. God ide, og god fornøjelse, siger jeg bare og råder ministeren og alle andre til at se DR’s forrygende serie om den aktivistiske danske udenrigspolitik, Tilbage til Frontlinjen. Bagefter kan man så med fordel læse min kollega Lotte Folkes klumme om det. | |
| | Og sådan ruller det videre og videre. Dette var også ugen, hvor vi måtte sige farvel til den formidable Maggie Smith. Se eller gense nogle af hendes greatest hits her. | |
| | Og så ses vi ellers lige her i næste uge. Som altid kan ris, ros og kommentarer sendes til marcus.rubin@pol.dk. | |
|
