| | Komproment vælger C2C designstrategi |
|
Komproment har netop indgået aftale med Vugge til Vugge om at få Cradle to Cradle certificeret alle deres tag- og facadeløsninger. For et halvt år siden lancerede virksomheden "Climate Cover", som er en tag- og facadeløsning med integrerede solceller, der blev designet til adskillelse fra begyndelsen. Produktudviklingen skete i samarbejde med blandt andre Vugge til Vugge.
”Med Vugge til Vugge i projektgruppen fik vi bæredygtighed med til bords i alle beslutninger. Adskillelse og materialevalg har været med fra første minut. Processen har åbnet vores øjne, og vi kan se, at der er flere arkitektkunder, der efterspørger det. Derfor vælger vi at bruge Cradle to Cradle designstrategi i alle vores processer - og certificeringen leverer dokumentationen,” siger teknisk direktør Niels Heidtmann fra Komproment.
Læs casen: Komproment designer til cirkulær økonomi |
|
Flere artikler om cirkulær design |
|
Cirkulært hus - Design- og rådgivningsfirmaet Arup udstillede deres egen cirkulære bygning til London Design Festival i september. Det er en af de mest avancerede bygninger designet til genanvendelse. Læs mere om bygningen og de udfordringer det giver at recirkulere byggematerialer i onlinemagasinet Circulate.
Øl i ny fiberflaske - Carlsberg er i gang med at designe en ny bionedbrydelig ølflaske efter Cradle to Cradle principperne. Flasken skal produceres af træfibre fra bæredygtigt skovbrug - og i øvrigt indgå i et retursystem i lighed med det, vi kender i dag. Se, hvordan flasken måske kommer til at se ud, i Carlsbergs pressemeddelelse. |
|
Lær mere om cirkulær design på to seminarer.. |
|
Hvordan kommer man i gang med at designe produkter, der kan indgå i den cirkulære økonomi? Det er et af de centrale spørgsmål, som Annette Hastrup fra Vugge til Vugge svarer på i forbindelse med byggemessen Building Green i Forum, København.
Vugge til Vugge holder en learning session om Cradle to Cradle design og produktudvikling på messens første dag. Kom forbi - det er lige ovenfor trappen: 2. november 2016 kl. 14-15.15 Læs mere om vores session. Der er også flere andre interessante debatter og oplæg på messen om grønne forretningsmodeller, bæredygtige byggematerialer mm. Se hele programmet for Building Green. |
|
Sig farvel til kedelig kemi - find alternativer Er der problematisk kemi i jeres produkt, og vil I gerne omstille jer til cirkulær økonomi? Så kan det være nødvendigt at finde alternativer til kemikalierne i jeres produkter. Hvordan man gør det, kan I høre mere om ved at deltage i et seminar ugen efter Building Green. Det er Kemi i Kredsløb, der inviterer til: Substitution af uønskede stoffer - en forretningsmodel Tirsdag 8. november kl. 9.45-16.00 Det foregår hos Kosmopol, Fiolstræde 44, København K. Tilmelding senest 1. november. Seminaret er gratis. Læs mere og find tilmeldingsoplysninger her. |
|
.. og på næste Fashion Positive webinar |
|
Er din virksomhed i mode- og tekstilbranchen, så bered dig på næste webinar i Fashion Positive PLUS initativet. Den 18. oktober bliver samtaleemnet genbrugspolyester, spandex/elastan samt farver. Det har det seneste webinars deltagere foreslået og stemt om.
Webinaret kommer blandt andet til at handle om, hvordan de pågældende materialer kan indgå i certificeret tekstildesign ud fra listen "Fashion Positive Priority Materials List". Læs mere og se, hvordan du kan deltage her. |
|
Bak op om take back og cirkulær økonomi Design gør det ikke alene, når vi skal realisere cirkulær økonomi i praksis. Administrerende direktør Peer Leth fra Troldtekt appellerer til bedre opbakning i byggebranchen om take-back-ordninger og andre tiltag i den cirkulære økonomi. Det gør han med et indlæg i dagens Pulse på LinkedIn.
"Vi har vist, at man med små ændringer – og umiddelbart uden ekstra udgifter – kan håndtere affaldet bæredygtigt. Derfor undrer det os lidt, når vi f.eks. møder en frygt for meromkostninger på byggepladsen," skriver Peer Leth blandt andet.
Læs hele indlægget: Byggebranchen må stå sammen om cirkulær økonomi |
|
Kort nyt fra den cirkulære verden... |
|
|
| KLS PurePrint vinder CSR prisen TRIGOS foran 125 andre virksomheder. Prisen gives bl.a. fordi det danske trykkeri i samarbejde med et østrisk trykkeri arbejder for at udbrede bæredygtig tryk til andre i branchen.
Find de grønne forretningsmuligheder - ny artikel om Grøn vækst via grønne forretningsmodeller.
Troldtekt udvider - planerne om at udvide fabrikken i Vestjylland er fremskyndet efter to år med 2-cifrede vækstrater. En del af succesen tilskrives Troldtekts arbejde med bæredygtighed. Et arbejde, der også vil gennemsyre udvidelsen.
Politik og grøn omstilling - Ifølge artikel på CSR trodser virksomheder særligt i byggeriet det politiske fravær af incitamenter - de gennemfører den grønne revolution for egne midler, fordi det kan betale sig. |
|
|
| Upcycling og recycling- er temaet for det kommende år i Sustainable Build. Læs mere om udbyttet efter første år, og hvordan du kommer med i det videre arbejde.
Hvad er forhindringerne for den cirkulære økonomi. Det er overskriften på en artikel i Bygge & Anlægsavisen. Interview med miljøingeniør og Ph.D. Stefania Butera fra Teknologisk Institut.
1,7 mia. i deleøkonomi - så meget kan vi helt realistisk set øge velstanden, hvis virksomheder bliver bedre til at dele maskiner. Artiklen er fra Idag.dk.
113 mio. tons råstoffer. Så meget brugte vi i Danmark i 2014. Vi får godt nok mere værdi ud af det, men hvor længe kan vi blive ved? Læs om ressourceeffektiviteten på Miljøstyrelsens hjemmeside. |
|
|
|
| |
|