Historien Historien bag stegt flæsk: Denne danske klassiker stammer fra borgerkøkkenet i 1800-tallet. Stegt flæsk har været kendt lige så længe,man har haft svin, hvilket går tilbage til den yngre stenalder ca. 3-4000 f. Kr. At stege skiver af flæsk var muligt over bål, og selvom kød ikke var hverdagskost, var netop en enkelt skive stegt eller saltet flæsk ofte det festlige indslag i bl.a. middelalder- køkkenet til de mange kålsupper og kålgryder, der blev spist hos den almindelige befolkning. I 1800-tallet lader danskerne sig inspirere af det franske køkken, der bliver moderne fra 1651 og en af de største opfindelser var saucerne. En klassisk hvid grundsovs er den afbagte, og når den tilberedes med mælk, bliver det til bechamelsauce. I Danmark bliver det til persillesovsen, der passer til de kogte kartofler, som hollænderne nu har lært os at dyrke, og som bliver basismaden i det daglige fattige køkken i løbet af 1800-tallet. Det køkken, man kalder mormor-køkkenet, stammer fra sidste halvdel af 1800- tallet, og her er stegt flæsk med persillesovs uomgængelig. Kilde: Lena Pryning (Kilde: Danske Slagterier.) |