”Det er vist ingen hemmelighed at konsulentbranchen ofte 'genopfinder den dybe tallerken' når projekterne kører på fakturerbare timer. Der er selvfølgelig, og vil altid være, specifikke problemstillinger der kræver konsulentbistand, men for de mere kendte scenarier har vi valgt at gøre dem tilgængelige som et modul i servicen. Har kunden et behov som vil være relevant at inkludere så udvikler vi det og tilføjer det som en del af servicen. Er der tale om en helt kundespecifik problemstilling, så tilbyder vi selvfølgelig også at udvikle en løsning på traditionel konsulentbasis.” siger Christian Plesner fra Aggregate. "Synergien i partnerskabet imellem Toolpack og Aggregate ligger ligeledes i at vi sammen nu kan tilbyde kunderne en samlet Business Intelligence platform, der dækker 'hele vejen rundt'. Både på input siden, hvor vi har processerne omkring budgettering, planlægning og forecasting samt vedligeholdelse af Masterdata, men samtidig også dækker præsentation, visualisering og tilgangen til data, hvor forretningen både har brug for fast rapportering men også mere avancerede analyser og dertil muligheden for selv at afprøve og arbejde mere dynamisk med data." udtaler Allan Bjørngaard fra Toolpack Solutions En stor fordel ved BI platformen er også at den er baseret på én og samme teknologileverandør, nemlig Microsoft. ”Microsoft står nu så stærkt på Business Intelligence fronten, seneste med PowerBI og købet af Revolution Analytics, så når virksomheder vælger vores BI Hub er det ikke kun ud fra et funktionelt synspunkt, men ligeså meget for at opnå en konsolidering af deres BI landskab. Vi har set mange eksempler på at hele implementeringen kan finansieres af den besparelse, der opnås på at konsolidere løsningerne.” fortæller Christian Plesner fra Aggregate. |