| Du skal være i god form, før du kan klare en top-tur som denne. Foto: Lasse Foghsgaard | |
Pia Buhl Andersen | Journalist | |
|
|
| Når jeg ser min kollega Lasse Foghsgaards billeder fra sin skitur til den lille italienske bjergby Chialvetta, bliver jeg decideret misundelig. Jeg er langt fra nogen habil skiløber, og jeg er ikke i stand til at køre offpiste, så turen er slet ikke en mulighed for mig, men det ser bare så fantastisk ud. | |
| Med skind på skiene og lavinebippere inde under jakken kæmpede Lasse Foghsgaard sig op på bjergtoppen Bric Cassin i 2.637 meters højde. Herefter blev skindene taget af skiene, og så gik turen ned. På skyggesiderne ned ad bjerget var sneen det fineste pudder, men på solsiden var den lidt tung med en frostskorpe fra den iskolde nat. I artiklen kan du også se video fra turen. | |
| Hvis du - ligesom jeg - ikke er i stand til at tage på en tur som denne, så kunne du i stedet overveje et par timers køretur til Vallåsen i Sverige. Her genåbner skisportsstedet denne vinter efter flere års nedlukning. Nu prøver en af dem, der oprindeligt var med til at starte skiløb på bakken, igen at få liv i piste og lifte. | |
| Og så til en trist nyhed. Hesnæs Havn, der siden 2021 har lokket madglade besøgende til Falster, lukker. Efter den store stormflod sidste år har ejerne bag det, der både var spisehus, gårdbutik og bageri, opgivet at drive det videre. »Det er trist for egnen«, siger Christa Rewers, der er en del af ejergruppen. Lad os håbe, at nye kræfter får lyst til at gøre noget for området. | |
|
| NORSKE JAGTHYTTER BYDER PÅ USPOLERET NATUR, SAUNA OG MASSER AF KANTARELLER |
| |
| STORMFLOD FÅR POPULÆR HAVN TIL AT OPGIVE DRØM |
| |
| UNDER KRIGEN SØGTE 25.000 MENNESKER LY I BUNKEREN. NU KAN DU NYDE UDSIGTEN FRA TAGET |
| |
| HER ER DER HVERKEN SKILIFT ELLER FORBEREDTE PISTER. MEN EVENTYRET I SNEEN ER MAGELØST |
| |
| DU KAN NEMT BRUGE ET PAR DAGE PÅ OSLOS MUSEUMSHALVØ |
| |
| HUSKER DU KØBENHAVN-PISTEN? |
| |
| MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER |
| |
|
|