It-branchen er nogle gange ubarmhjertig.
Digitale ambitioner kræver den helt rigtige CIO til den enkelte virksomhed. Det i sådan en grad, at selv 20 år som CIO for Vestas ikke er nok til at være uerstattelig.
I den forgangene uge kom det frem, at Torben Høeg Bonde er færdig som CIO hos den danske støvsugervirksomhed Nilfisk.
Læs mere: Torben Bonde færdig som CIO i Nilfisk: Ny CIO allerede udnævnt - se ham her
Det er ikke et særsyn, af landets CIO'er med jævne mellemrum skifter taburet. Men denne gang er det alligevel bemærkelsesværdigt.
Torben Høeg Bonde nåede at være CIO for Nilfisk i lidt over et år. Det står i skærende kontrast til hans fortid som CIO hos Vestas, hvor han nåede at være CIO i næsten to årtier.
Torben Høeg Bondes opsigtsvækkende stop begrundes med, at der ikke kan være to personer i spidsen for it-området. Anders Liechti blev ansat af Nilfisk i sommeren 2019 som head of transformation & strategy og medlem af den øverste ledelse.
Adam Liechti er nu udnævt til ny CIO.
Efter såkaldt 'gensidig aftale' er parterne blevet enige om, at Torben Høgh Bonde vil søge nye muligheder uden for Nilfisk.
I forbindelse med udnævnelsen af Anders Liechti som CIO etableres der en tæt sammenhæng mellem transformation og it, der nu forankres yderligere i Nilfisks topledelse.
Læs mere: Nilfisks nye CIO skal videreføre Torben Bondes it-strategi trods pludselig exit: "Mit fokus er at fortsætte implementeringen"
I ugens løb kom det også frem at Morten Gade, der i 2016 vandt prisen som årets CIO, er færdig som CIO i Bankdata.
Det sker som følge af en strategiændring, hvor der ligesom hos Nilfisk nu også hos Bankdata er blevet en ledende it-stilling for meget.
Læs mere: Derfor blev CIO Morten Gade skubbet ud af Bankdata: "Morten var pludselig til overs"
2. Folkeskoler udsat for falske bombetrusler gennem Aula
Man kan igen undres over de problemer, der følger i kølvandet, når nye it-systemer sættes i drift.
I ugens løb stod det klart, at der er sprængfarlige udfordringer med det store Aula-system, som nu har været i drift i omkring en måned.
Mandag 18. november blev Tingstrup Skole i Thisted og Klarup Skole i Nordjylland, som de første danske folkeskoler udsat for bombetrusler gennem Aula, og i ugens er det samme sket for en række andre danske folkeskoler.
Læs mere: Flere danske skoler har modtaget bombetrusler gennem Aula
Gerningsmændene har tilsyneladende misbrugt andre brugeres konti i et internt system, og politiet undersøger i øjeblikket, hvordan de har fået adgang.
Man efterlades med et spørgsmål om, hvorvidt der er taget tilstrækkelig hensyn til god brugeradfærd, sikkerhed og design i et folkeskolesystem, der får to millioner brugere, når det er fult idriftsat?
De misbrugte brugerkonti i Aula er ikke den eneste sikkerhedsudfordring. Overflytningen af arkiverede beskeder fra det tidligere Skoleintra til det nye Aula har også haft sikkerhedsmæssige problemer for skolelærerne.
Overflytningen har betydet, at arkiverede beskeder er blevet tilgængelige for alle andre medarbejdere, der i Aula er registrerede som âSkoleintra arkiv administrator.â
Det kan du læse mere om her: Sikkerhedsbrist i Aula: Lærere har pludselig adgang til hinandens beskeder
Prisen for Aula forventes at blive på op imod 400 millioner kroner til leverandøren Netcompany.
En række følgeomkostninger betyder dog, at den samlede regning for projektet til de danske skatteydere sandsynligvis bliver væsentligt højere end det beløb, som Kombit betaler til Netcompany.
Det kan du læse mere om her: Aula efterlader ekstraregning på kommunernes bord - men Kombit aner ikke, hvor stor den bliver: Her er de glemte udgifter
Overflytningen har betydet, at arkiverede beskeder er blevet tilgængelige for alle andre medarbejdere, der i Aula er registrerede som âSkoleintra arkiv administrator.â
Det kan du læse mere om her: Sikkerhedsbrist i Aula: Lærere har pludselig adgang til hinandens beskeder
Prisen for Aula forventes at blive på op imod 400 millioner kroner til leverandøren Netcompany.
En række følgeomkostninger betyder dog, at den samlede regning for projektet til de danske skatteydere sandsynligvis bliver væsentligt højere end det beløb, som Kombit betaler til Netcompany.
Det kan du læse mere om her: Aula efterlader ekstraregning på kommunernes bord - men Kombit aner ikke, hvor stor den bliver: Her er de glemte udgifter
3. Huawei plages af dårligt arbejdsmiljø
Endnu et udenlandsk selskab ser ud til slet ikke at have forstået dansk arbejdsmarkedskultur.
Selv om den kinesiske gigant Huwaeis teknologi er umådeligt udbredt og populær på det danske marked, plages selskabets danske afdeling tilsyneladende af et ualmindeligt dårligt arbejdsmiljø.
Data fra Computerworlds og Jobindex' Jobglæde-undersøgelse viser, at nuværende og tidligere ansatte hos Huawei Technologies i Danmark giver arbejdspladsen en vurdering på 1,8 ud af fem mulige points.
Læs mere: Huawei i Danmark dumper fælt i arbejdsmiljø: Får benhård kritik af danske ansatte
Det betyder, at selskabet sammen med DXC Technology er blandt de it-arbejdspladser i undersøgelsen, der har det dårligste arbejdsmiljø.
Og undersøgelsens resultater står ikke alene. Fra Prosa lyder det blandt andet, at "Huawei er en arbejdsplads, der stinker langt væk af dårligdom."
Sammenstødet mellem kinesisk og dansk arbejdskultur er et gennemgående tema, når man kigger mere detaljeret i undersøgelsen.
Det er samtidig en problemstilling, der langt fra er enestående.
Ifølge Prosa ses udfordringerne hos mange internationale arbejdspladser.
Alligevel bemærker Huawei sig ved ifølge Prosa ikke at have særlig stor fokus på at løse problemstillingerne og tilpasse sig normerne på det danske arbejdsmarked, lyder det.
Læs mere om jobglæde-undersøgelse her: Disse førende danske it-virksomheder har de gladeste medarbejdere: Hent hele Computerworlds store Jobglæde-magasin
