| Her til morgen handler nyhederne om: | |
| | | de såkaldte puff bars, der skaber problemer for skoleelever landet over | | | regeringens indikation af, at en fynsk kvinde kan blive udvist efter retssag om terrorbilligelse | | | Tesla, hvis regnskab og salg skuffer | | | Danmarks nye flådeplan, hvis afgørende dele først afsløres til sommer |
| |
Foto: Mads Pedersen, Andrew Harnik, Gregers Tycho, Thomas Borberg. |
| Puff bars er et problem for skoleelever i hele landet, og de unge undervurderer dem | |
| De små, farverige og nikotinfyldte puff bars er langtfra kun et lokalt problem, men en udfordring i hele landet. Det viser en rundspørge, som Politiken har lavet til kommunernes SSP, der er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi. Hele 8 ud af 10 svarer, at de har en udfordring med puff bars blandt elever i grundskolen, der dækker 0. til 10. klasse. Ingen svarer nej til at have haft tilfælde med rygning af de små e-cigaretter. | |
| Puff bars har været i fokus den seneste tid efter flere lokale historier om unge, der bliver forgiftet efter at have røget dem. Alligevel er forbruget udbredt, konstaterer professor i tobaksforebyggelse Charlotta Pisinger: »De unge ved ikke, hvad de har at gøre med. For dem er puff bars bare slik, der giver et ekstra nikotin-kick, men der er meget lidt bevidsthed om, at de er meget afhængighedsskabende og farlige«. | |
| En puff bar er en lille e-cigaret til engangsbrug. De har været ulovlige i Danmark siden 2022, fordi de smager sødt af slik eller frugt og kan indeholde mange gange den tilladte mængde nikotin. Mens en lovlig e-cigaret maksimalt må indeholde 40 milligram nikotin, har Politiken set eksempler på puff bars, der indeholder op til 1.300 milligram. Og der ryges lystigt ude i landet, oplyser konsulent Stine Schultz Pedersen fra Røgfrit Odense: »Vi har oplevet unge, som kan komme igennem en puff bar med 15.000 sug på en uge. Det svarer til nikotinindholdet i 500 cigaretter. De har den konstant på sig og tænker ikke over, hvor meget nikotin de faktisk får ind«. | |
| Regeringen åbner for udvisning af fynsk kvinde | |
| Regeringen åbner nu for, at anklagemyndigheden kan kræve en 28-årig fynsk kvinde, der har boet i Danmark, siden hun var lille, og har haft dansk statsborgerskab, siden hun var 9 år gammel, udvist. Det afslører af et svar, som udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har sendt til Folketingets Indfødsretsudvalg. Kvinden, der har en tysk mor, har været dansk statsborger, siden hun i 2006 blev adopteret af den danske mand, som hendes mor havde giftet sig med. Hun er kommet i regeringens og de borgerlige partiers søgelys, fordi hun sidste år blev tiltalt for terrorbilligelse, efter at hun i et Facebook-opslag havde udtrykt forståelse for palæstinenserne i konflikten med Israel. | |
| Kvinden er blevet ramt af politisk pres fra flere sider. Statsministeren og justitsministeren har lagt pres på politi og anklagemyndighed for at få rejst straffesager om terrorbilligelse efter Hamas-terrorangrebet i Israel. I Folketinget har de borgerlige partier stillet krav om, at de tiltalte bliver udvist. Kvinden blev frifundet i byretten, men den afgørelse er anket til landsretten. Samtidig begyndte regeringen at kulegrave kvindens forhold, og i januar meddelte Kaare Dybvad Bek i et samråd, at det var »en fejl«, at kvinden havde fået dansk statsborgerskab i 2006. Den sag er dog endnu ikke afgjort af Familieretshuset. | |
| Men det fik Indfødsretsudvalgets formand, Mikkel Bjørn (DF), til at spørge Kaare Dybvad Bek, om kvinden så ikke skulle have frataget sit pas og kræves udvist. Det har Kaare Dybvad Bek nu svaret på ved at oplyse, at Fyns Politi er blevet bedt om at undersøge, om kvinden har fået frataget sit statsborgerskab:»Når resultatet foreligger, vil Statsadvokaten vurdere, om der er grundlag for under ankesagen at tage forbehold for at nedlægge påstand om udvisning under en særskilt straffesag«. | |
Elon Musk og Tesla er i modvind i store dele af verden, og de kan nu også aflæses i regnskabet. Her bliver der demonstreret foran en Teslaforhandler i Seattle tidligere på måneden.Foto: David Ryder/Ritzau Scanpix |
| Nu kan Teslas problemer også ses i regnskabet | |
| Problemerne hober sig op for Tesla, der har registreret et fald i omsætningen, efter at elbilproducentens markedsandele er dykket i Europa. Selskabets omsætning i første kvartal er faldet med 9 procent sammenlignet med samme kvartal i 2024, viser Teslas imødesete kvartalsregnskab, der er offentliggjort tirsdag aften dansk tid efter børslukning i USA. | |
| Omsætningen lyder på 19,34 milliarder dollar. Det svarer til omkring 125 milliarder danske kroner. Ifølge MarketWire var forventningen, at omsætningen ville lyde på over 21 milliarder dollar. Bruttofortjenesten endte på 3,2 milliarder dollar, hvilket svarer til et fald på 15 procent, når man sammenligner med samme måneder sidste år. | |
| Salget af Tesla-biler i Danmark er blevet mere end halveret i første kvartal i år sammenlignet med samme periode i 2024. Samme tendens viser sig også i andre europæiske lande, herunder Frankrig, Sverige og Holland. Tesla skriver i regnskabet, at en ’hastigt udviklende handelspolitik’ påvirker selskabets forsyningskæde og omkostningsstruktur og at det kan få en væsentlig indvirkning på efterspørgslen efter Teslas produkter på kort sigt. Tesla har tidligere meddelt, at selskabet i første kvartal leverede 336.681 biler. Det antal er lavere end ventet blandt analytikerne. | |
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix |
| Væsentlige dele af Danmarks nye flådeplan er skudt til hjørne | |
| Det er en politisk ambitionen, at en ’stor grad af produktionen’ af krigsskibe til den danske flåde kan ske i Danmark. Det fremgår af en flådeplan, som er præsenteret tirsdag i Forsvarsministeriet. Men de konkrete detaljer er der ikke oplyst nærmere om. Planen for krigsskibene kommer først, når forsvarsalliancen Natos styrkemål kendes. De kommer til at omhandle krav til Forsvarets styrke, og de ventes at blive fremlagt til juni. Herefter besluttes det, hvad der skal anskaffes og hvordan, og hvor dyrt det bliver. | |
| Det står dog klart, at der er enighed om anskaffe 26 mindre skibe. Heraf 21 skibe til Marinehjemmeværnet, fire havmiljø- og minelægningsfartøjer og et skib, som kan overvåge undersøiske infrastruktur såsom havkabler. Det flugter med det udspil, som regeringen kom med i slutningen af marts. Disse skibe ventes tilsammen at koste cirka 4 milliarder kroner. | |
| Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at detaljerne kommer på plads i første halvdel af 2025: »Vi skal opbygge og udbygge, så Danmark i fremtiden også har en flåde, der kan beskytte rigsfællesskabets interesser på havet«. Blandt nogle af de partier, der er med i aftalen, er der uenighed om, hvor vigtigt det er, at krigsskibene bygges i Danmark. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne mener, at de skal bygges i Danmark og dermed opbygges en større værftsindustri, mens det for de Konservative ikke er vigtigt, hvor i verden skibene bygges. Det politiske slagsmål om byggeriet vil altså fortsætte den kommende tid. | |
Facebook- og Meta-ejeren Mark Zuckerberg har over tre dage måttet lade sig afhøre i mange timer i en stor monopolsag mod hans teknologiimperium. .Foto: Nathan Howard/Ritzau Scanpix |
| Mark Zuckerberg kæmper både for sit imperium og Donald Trumps gunst | |
| Han har fedtet. Han har kastet sig på knæ. Han har brugt millioner af dollars på politisk massage af Donald Trump, men lige meget har det hjulpet: Facebook- og Metaejeren Mark Zuckerberg er lige nu hovedperson i en gigantisk monopolsag, der for alvor gik i gang op til påske, og som kan ende med en delvis opløsning af hans imperium. | |
| Sagen handler om, hvorvidt Facebook brugte konkurrencevridende metoder til at befæste sin monopolstatus, da de i 2012 købte Instagram for 1 milliard dollar og i 2014 købte WhatsApp for 19 milliarder dollar. | |
| Hvis Zuckerberg taber sagen, kan det føre mod tvungent frasalg og en 30-milliarder-dollar bøde. Sagen trækker tråde tilbage til præsidentvalget i 2016, hvor demokraterne beskyldte Facebook for at have spredt misinformation og dermed at have haft en finger med i spillet om Trumps sejr. | |
Aktiespekulanten Olaf Bigler i silkepyjamas med silkesnore og perlemorsknapper sammen med vennen Kaj Folkenberg på Hotel Phønix i 1918. Ved samme lejlighed tog de vist også en tur i hotellets lysekroner. .Foto: Peter Elfelt/Det Kongelige Bibliotek |
| »Det er en af de mest vellykkede og kvalmende historiebøger, jeg længe har læst« | |
| I Danmark går Første Verdenskrig relativt ubemærket hen. Her er ingen skudsalver, men kvinder med korte skørter. Champagneflasker, hvor propperne springer i øst og vest. Hurtige biler. Mænd, der tænder deres cigarer med pengesedler. Og masser af fordærvet kød. | |
| Historien om gullaschbaronernes velmagtsdage har Poul Duedahl nu nedskrevet. | |
| Med sin nye bog, ’Minutmillionærer. Gullaschbaroner, børshajer og champagnepiger’, går han så tæt på guldgraverne, at Politikens designanmelder, Lars Hedebo Olsen, vil tilråde, at man læser bogen ved et åbent vindue. Ellers får man kvalme. | |
| Gullaschbaronerne bliver nemlig så stinkende rige, fordi de sælger industrivarer og landbrugsprodukter til krigsførende lande, der betaler tårnhøje summer. | |
| Læs mere om, hvordan champagne blev drukket som vand, her. | |
Foto: Patricia De Melo Moreira/Ritzau Scanpix |
| Stoleleg i Vatikanet: 1,4 milliarder skal have en ny åndelig chef | |
| Det er 2. påskedag i Rom. Alle kirkeklokker ringer for den døde pave. Og det gør de også i resten af verden. For pave Frans var religiøst overhoved for 1,4 milliarder katolikker. Et tal, der er vokset, imens han havde pavekåben på. Da han bliver valgt i 2013, afløser han en traditionalist på posten. Og bliver selv en helt anden slags. Han bliver samtidens pave. | |
| For hvad nu? Hvem skal være den nye pave? Det har Politikens Europakorrespondent, Søren-Mikael Hansen, et bud på i ’Du lytter til Politiken’. Men først skal den katolske kirkes magtfulde top igennem et ældgammelt og hemmeligt ritual, der udspiller sig bag ved Vatikanstatens tykke mure. | |
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN |
| Alt, hvad som fuglevinger fik | |
|