Spil på alle dine strenge

Troldspejlet in Symphony
- Ny koncert i salg

Sammen med Troldspejlets Jakob Stegelmann hylder vi den bedste musik fra computerspillenes og de nørdede films verden med en storslået koncertbegivenhed.

Troldspejlet in Symphony

8. oktober kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus

Hvad er et computerspil og en superhelt uden et symfoniorkester?

Aarhus Symfoniorkester og Troldspejlets Jakob Stegelmann hylder den bedste musik fra computerspillenes og de nørdede films verden i en storslået koncertbegivenhed, hvor det symfoniske smelter sammen med det elektriske, når det danske metalband DEFECTO akkompagnerer udvalgte værker.

Oplev de fantastiske musikalske stemninger, der er filmenes og spillenes livsnerve - den lyd, de ikke kan leve uden - og som gør, at vi bliver grebet. Få en enestående oplevelse af universer som vi kender fra sci-fi, gysere, superhelte og fantasy i en unik opsætning. Oplev spilklassikere som Call of Duty, Doom og det helt nye danske spil Forgotton Anne fremført i storslået stil af Aarhus Symfoniorkester under ledelse af dirigent Peter Ettrup Larsen og naturligvis med Troldspejlets Jakob Stegelmann som vært.

Foruden de store spilklassikere, byder programmet også på musikken fra vores alle sammens elskede nørdfilm som Star Trek, Star Wars og Superman.

Troldspejlet har været set og elsket af mange siden programmet startede tilbage i 1989, hvor værten Jakob Stegelmann siden har beskæftiget sig indgående med populærkultur som animation, computerspil, tegneserier, fantasy og science fiction. Siden november 2019 har vi så kunne opleve Jakob Stegelmann i det nye Troldspejlet & Co. på DR2, hvor fokus ikke længere er rettet mod børn, men alle os voksne, som nægter at give slip på fantasien.

Med Troldspejlet og sit øvrige virke har Jakob skabt et univers og fællesskab, der begyndte som undergrund, men som i dag er udbredt og en væsentlig del af vores kulturforbrug.

I sommeren 2018 gik Aarhus Symfoniorkester og Jakob Stegelmann sammen på den store på den store Helviti-scene på metalfestivalen Copenhell til et brag af en koncert – dirigeret af Peter Ettrup Larsen.

Et storslået samarbejde som nu bliver gentaget til Troldspejlet in Symphony, hvor koncerten tilmed får besøg af metalbandet Defecto på udvalgter værker såsom Mad Max. Defecto er en af de mest lovende tilføjelser til den danske metalscene i nyere tid. Bandet bidrager med moderne og melodisk progressiv metal, som har givet bandet både national og international opmærksomhed og anerkendelse. Massive riffs, fængende melodier, grandiøs symfoni og teknisk overlegenhed er blandt de ting, der kendetegner DEFECTO’s musik. Et perfekt match til Troldspejlet in Symphony.

Koncerten sættes i salg fra i dag, 27. februar kl. 12.00.  
 
Køb billet til Troldspejlet in Symphony
Facebook
Instagram
YouTube
Hjemmeside
Copyright © 2020 Aarhus Symfoniorkester, All rights reserved.
Du modtager denne email fordi du tidligere har tilmeldt dig nyhedsbrevet via vores hjemmeside, i forbindelse med en koncert eller en konkurrence.

Vores adresse er:
Aarhus Symfoniorkester
Skovgaardsgade 2C
Aarhus C 8000
Denmark

Add us to your address book


Vil du ændre hvordan du modtager disse mails?
Du kan opdatere dine personlige profil eller afmelde dig nyhedsbrevet.