‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
8. JANUAR 2025
 
Søren Astrup
Journalist
 
Marie Maschoreck
Journalist
 
  Godmorgen.  
  Der er efterhånden ikke lang tid til, at Donald Trump indsættes som USAs præsident 20. januar. Allerede nu markerer han sig dog – også over for Danmark. I dagens nyhedsbrev kan du læse, hvorfor to danske eksperter ikke mener, at Trumps seneste udmelding om mulig brug af økonomisk eller militær magt for at få sin vilje i Grønland giver mening. Du kan også læse, hvad Donald Trump Jr. tog med fra sit korte besøg i Grønland.  
  Dagens overblik skal også handle om Facebook-stifteren Mark Zuckerberg, der vil rulle ’censuren tilbage og droppe faktatjekkerne på Facebook og Instagram. Til slut kan du læse om en tendens på de sociale medier, som ifølge en ekspert taler ind i nogle reaktionære forestillinger om køn og maskulinitet.  
Foto: Scott Olson/Ritzau Scanpix
Foto: Scott Olson/Ritzau Scanpix
  Eksperter: Trumps melding giver ikke mening  
  Da den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, tirsdag blev spurgt, om han kunne afvise brug af militær eller økonomisk tvang for at få amerikansk kontrol over Grønland, var svaret: nej.  
  »Det er mildt sagt en utraditionel måde at behandle en allieret på«, siger lektor på Københavns Universitet Jens Ladefoged Mortensen med speciale i international handel og økonomisk politik. Han tvivler på, at det kommer så langt, at danske varer bliver pålagt tårnhøj told. Skulle det ske, så er det alle 27 EU-lande, der bliver involveret i en handelskrig med USA på grund af den såkaldte musketered.  
  Heller ikke lektor ved forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen mener, at Trumps udmelding giver mening, da USA er de eneste, der har reel militær magt i Grønland og desuden er i Nato-alliance med Danmark. Han påpeger, at Danmark allerede har imødekommet amerikanernes ønsker ved at give dem fuld råderet over Thulebasen og byggeriet af en ny landingsbane ved Søndre Strømfjord:  
  »Så det er jo svært at se, hvad det er, vi skal give Donald Trump. Fordi vi kan jo ikke give ham Grønland. Det er Grønland, der skal erklære deres selvstændighed. Han kan true os alt det, han vil, men vi kan jo ikke gøre noget ved det«.  
 
Liste ikon   Se videoen:Trump vil ikke afvise militær og økonomisk tvang i sag om Grønland
Liste ikon   Elisabet Svane:For rullende kamera gav statsministeren et løfte, som ingen dansk regering kan løbe fra
 
Foto: Emil Stach/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Stach/Ritzau Scanpix
  Donald Trump Jr.: Grønlænderne føler, de bliver udnyttet af Danmark  
  Sammen med USA kan grønlænderne gå en lys, sikker og rig fremtid i møde. Det var udmeldingen var Donald Trump Jr. på amerikansk tv efter det korte besøg tirsdag. Han er overbevist om, at både Grønland og USA kan nyde godt at et tæt samarbejde.  
  »Det her er folk, som føler, de er blevet udnyttet. De er ikke blevet behandlet ordentligt af Danmark. De bliver bremset i at udnytte deres naturressourcer, hvad end det er kul, uran, sjældne jordarter, guld eller diamanter. Det er virkelig et fantastisk sted«, sagde han i et interview med Newsmax og ser sin fars krav på blandt andet Grønland som et udtryk for amerikansk styrke.  
  Også flere udenlandske medier har skrevet om besøget i Grønland. Her lægger både France24 og The Washington Post særlig vægt på den royale nytårstale, hvor kong Frederik X understreger forbindelsen og forpligtelsen »hele vejen til Grønland«.  
 
Liste ikon   Besøget: Trump Junior så på statuer på et få timer langt ’turistbesøg’ i Nuuk
Liste ikon   Følg udviklingen:Múte B. Egede kalder Donald Trumps udmeldinger for »alvorlige«
 
Foto: Drew Angerer/Ritzau Scanpix
Foto: Drew Angerer/Ritzau Scanpix
  Zuckerberg ruller ’censuren’ tilbage og dropper faktatjekkerne  
  Han vil skille sig af med hæren af faktatjekkere og skrue dramatisk ned for ’censuren’ på Facebook og Instagram. Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerberg vil fjerne dele af indholdspolitikken på det sociale medie, der begrænser ytringer om køn og indvandrere. Samtidig vil han opprioritere politisk indhold, som i de seneste år er blevet nedprioriteret på mediet.  
  »Det nylige valg føles som et kulturelt vendepunkt i retning af igen at prioritere ytringsfriheden. Så vi vil vende tilbage til vores rødder og fokusere på at reducere fejl, forenkle vores politikker og genoprette ytringsfriheden på vores platforme«, siger Mark Zuckerberg i en videotale på Facebook.  
  Han giver således udtryk for, at kursændringen er sket efter valget af Donald Trump som amerikansk præsident. Ændringerne vil i første omgang kun gælde i USA, men med Trumps hjælp ønsker Zuckerberg også at rulle den europæiske censur tilbage. Han udtaler, at vi nu har muligheden for »at genoprette ytringsfriheden«, og at han glæder sig til at gribe den mulighed.  
 
Liste ikon   Meta:Trump-loyal kampsportschef får plads i Metas bestyrelse
Liste ikon   Forbindelser:Zuckerberg spiser middag med Trump på resort i Florida
 
Mads Djervig. Originalfoto: Pexels.com / Pixabay.com
Mads Djervig. Originalfoto: Pexels.com / Pixabay.com
  Nogle ser op til dem, mens andre rynker på næsen. En ny type influencere fylder på sociale medier  
  Danske finansielle rådgivere sælger drømmen om succes og rigdom på sociale medier. Såkaldte finfluencere er en stigende tendens inden for verdenen af influenter. De sælger ikke dyre tasker, lækre restauranter eller deler rabatkoder ud. Deres strategi er derimod at sælge og promovere finansielle kurser, coachingprogrammer og investeringstips.  
  »Det er helt tydeligt, at der er kommet flere finfluencere. Mange af dem smitter hinanden gennem deres indhold, og så kigger de på USA eller England og kopierer, hvad der fungerer«, siger Maia Kahlke Lorentzen, researcher og formidler hos Cybernauterne. Ifølge hende er et fællestræk for finfluencerne, at de ofte bruger en retorik, som vidner om manden som forsørger, og taler ind i nogle reaktionære forestillinger om køn og maskulinitet.  
  19-årige Silas Bjerring-Pedersen blev overbevist og han købte ved et intromøde adgang til en platform for 6.500 kroner. Her kunne han se videoer og få hjælp af folk, der kaldte sig mentorer. Da forløbet ikke levede op til hans forventninger, var der ikke meget hjælp at hente. Han følte sig snydt, men kunne ikke få sine penge tilbage:  
  »De sagde, jeg skulle kunne bevise, at jeg havde gjort det ordentligt. Og jeg havde faktisk taget noter og gjort alt, hvad de sagde. Det havde jeg. Og så sagde de, at jeg ville få mine penge tilbage, men jeg fik dem ikke igen«, fortæller han.  
 
Liste ikon   Finfluencer:Tidligere blikkenslager lever luksusliv i Dubai og lokker andre til at købe kursus. Nu råber ekspert vagt i gevær
Liste ikon   Finanstilsyn advarer: Ville du tage imod et investeringsråd fra sidemanden i toget eller over køledisken i supermarkedet?
 
   
  Det bedste fra Politiken  
Foto: Rikke Nørgaard og Kåre Kiib
Foto: Rikke Nørgaard og Kåre Kiib
  Hun laver ikke pornofilm, som man kender dem. For hun vil gøre op med et tabu  
  Billedkunstner og pornofilminstruktør Frida Retz sidder ved arbejdsbordet i sit studie i Nordvest. Hun har netop fundet en af sine film frem på skærmen foran sig. Filmen hedder ’Under the Cherries’, og 27-årige Frida Retz er selv med i den iført gedekostume. I filmen har hun sex med en gudinde iført lyserød lak. Hun har vundet anerkendelse for den porno, hun har produceret. Men hun laver ikke pornofilm, som man kender dem. Det er kunstporno. For hun er en del af en bevægelse, der ønsker at nuancere pornobegrebet og gøre op med tabuet om pornografi.  
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
  Forskere: Spiralsagerne var en planlagt og målrettet agenda  
  Spiralprogrammet kan i høj grad kædes sammen med det danske syn på grønlandske kvinder, som var præget af racisme og sexisme. Faktisk var forestillinger om racehierarkier og racehygiejne centrale for Danmarks koloniale virke op igennem kolonitiden. I den danske offentlighed og i de danske myndigheder var der en klar overbevisning om, at grønlandske kvinder ikke kunne tage vare på egen krop i samme udstrækning som danske kvinder. Spiralprogrammet kan derfor ikke forstås uden at tage højde for koloniale, kønnede og raciale strukturer i dansk og grønlandsk historie, skriver tre forskere, der har set på spiralsagen fra Grønland.  
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
  Savner du en positiv klimahistorie? Så kig på elbilerne  
  Medier og journalister har en tendens til altid at ville fortælle om det, der ikke går så godt. Særligt når det handler om klimaet, er det sjældent, at historierne bringer positivt nyt med sig. Men nu er der for en gangs skyld et lyspunkt. Det kører nemlig for elbilerne i Danmark. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Lars Dahlager om, hvordan danskerne har taget det grønne køretøj til sig - og at vi faktisk ser ud til at komme i mål med ambitionerne på området.  
   
  Det sker  
 
Liste ikon   De nominerede til filmverdenens Robertpriser afsløres
Liste ikon   Retten i Randers indleder en sag mod en 29-årig, der er tiltalt for at have fremstillet 36.000 børnepornobilleder ved hjælp af kunstig intelligens.
 
   
  Dagens tegning  
Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN
Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN
  Humor og satire må og skal aflives  
  ’Dukkesagen’ viser, at en parafrase over statsministerens ulovlige ordre udtrykt i klassisk satirisk formsprog koster 40 dages ubetinget fængsel.  
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Múte B. Egede kalder Donald Trumps udmeldinger for »alvorlige«
 
 
 
2 Elisabet Svane: For rullende kamera gav statsministeren et løfte, som ingen dansk regering kan løbe fra
 
 
 
3 Hun laver ikke pornofilm, som man kender dem. For hun er en del af en bevægelse, der vil gøre op med et tabu
 
 
 
4 Et rigsfællesskab uden Grønland vil forandre dansk forsvar
 
 
 
5 Ungdomspolitiker: Nej, Emil. Du er ikke Robin Hood, du er en privilegieblind butikstyv
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Skole- og Kulturchef
 
Frist:­ 02/02/2025   Ringsted Kommune Læs mere
 
  Sekretariatschef, Uddannelsesforbundet
 
Frist:­ 19/01/2025   Uddannelsesforbundet Læs mere
 
  Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
 
Frist:­ 24/02/2025   Aalborg Universitet Læs mere
 
  Kommerciel chef, ROMU
 
Frist:­ 14/01/2025   Roskilde Museum Læs mere
 
  Prorektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
 
Frist:­ 08/01/2025   Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Læs mere