| | I dagens morgenoverblik har vi fokus på verdensøkonomien. Vi starter med at runde omfanget af Trumps toldkrig og går direkte til EU-ledernes reaktion på samme. Så tager vi til Danmark og forbi en minister, der har tilbageholdt informationer i en klimaredegørelse. Vi bliver hos de danske politikere, hvor anden del af den nye psykiatriplan i dag præsenteres og hvor nye tal afslører, at den tunge psykiatri er nødlidende. | |
| Trumps toldkrig er kun en åbningsmanøvre, mener eksperter, der ser tilbage på 1980erne. .Foto: Kevin Mohatt/Ritzau Scanpix |
| | Jarlner: Trumps toldkrig er kun begyndelsen | |
| | Eskaleringen af toldkrigen er allerede i gang. Kina har bebudet hævntold for den amerikanske straftold. EU svarer også igen. Og USA vil besvare svarene med nye gensvar. Men hvad er det, der sker? | |
| | En svækkelse af dollaren handler om både penge, jobs og global magtpolitik. | |
| | En billigere dollar vil for det første øge USA’s konkurrenceevne og gavne handelsbalancen: Det bliver billigere for udlandet at købe amerikanske varer, men dyrere for amerikanerne at købe udenlandsk. | |
| | For det andet vil det i teorien bidrage til, at der skabes nye amerikanske industrijob. De senere årtiers frihandel har flere steder presset lønningerne og lukket gamle industrier, og USA’s brølende techbranche har mest bidraget med lavtlønsjob til ufaglærte. | |
| | For det tredje vil en kraftig svækkelse af dollaren være et hårdt økonomisk slag mod Kina, der råder over verdens største valutareserve til en værdi af over 22.000 milliarder kroner. Over halvdelen menes at være amerikanske dollars. Jennifer Burns, der er amerikansk historiker, taler om en form for »finansiel krigsførelse« mod Kina. | |
| | Det absurde er, at toldkrigen formentlig slet ikke handler om…ja, told. Det mener i al fald Jennifer Burns: | |
| | »Dette er snarere åbningsmanøvren i en mere ambitiøs plan om at rive verdens økonomiske og geopolitiske orden ned og erstatte den med noget, der menes bedre at tjene Amerikas interesser«, skriver hun i The New York Times. | |
| | »Indtil videre har vi kun set stokken. Og end ikke de arktiske sæler og pingviner er gået fri«. Det skriver Michael Jarlner i denne kommentar. | |
| Hos handelskommissær Mariusz Sefcovic var frustrationen åbenlys over det, som han kaldte »den største transformation af global handel siden Anden Verdenskrig«. .Foto: Jean-christophe Verhaegen/Ritzau Scanpix |
| | Der skal svares igen på Trumps straftold | |
| | Det mener flere EU-lande, efter mandagens hastemøde i Luxembourg. Her lover EU at svare hårdt men balanceret igen på Trumps straftold. | |
| | Siden Trump indførte straftold i sidste uge er aktiemarkedet verden over i frit fald. Mandag lukkede det amerikanske aktiemarked med kun mindre tab efter en dag med ellers store udsving. | |
| | De nye satser – og den nye usikkerhed i verdensøkonomien – fik de europæiske ledere til at mødes mandag, for at diskutere en mulig redning af økonomien. Og en tjep en af slagsen. Danmark havde sendt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) som repræsentant: | |
| | »Man kan jo bare se på sin egen pensionsopsparing. Jeg tror da, at min egen pensionsalder er blevet udsat med yderligere et år alene på flyveturen herned«, sagde Løkke. | |
| | Mens størstedelen af landene – herunder Frankrig, Tyskland og Danmark – ønsker et kontant modsvar, hiver Italien, Ungarn og i mindre grad Spanien i den modsatte retning. Den italienske udenrigsminister, Antonio Tarjani, siger: | |
| | »En handelskrig vil være ødelæggende for både USA og Europa, og vi er nødt til at beskytte vores eksport og industri, og derfor er det nødvendigt at forhandle med USA«. | |
| | Onsdag stemmer EU-landene om det endelige modsvar på Trumps stål- og aluminiumstold. | |
| Lars Aagaard er blevet kaldt i samråd onsdag morgen, hvor han skal forklare hvorfor han i august sidste år skrinlagde en pressemeddelelse med vigtig information om forsinkelser og fordyrelse af en lang række projekter, der skal udbygge elnettet.Foto: Jens Dresling |
| | Minister undlod at nævne forsinkede projekter i vigtig tale til Folketinget | |
| | I slutningen af august sidste år konkluderede en analyse, at udbygningen af elnettet var ramt af massive forsinkelser og fordyrelser. | |
| | Det blev der lavet en pressemeddelelse om, men den blev droppet, hvilket skete på klimaministeriets ordre. Alligevel orienterede klimaministeren regeringstoppen via Grønt Udvalg om forsinkelserne, og søndag kunne Politiken fortælle, at sagen også var blevet »drøftet og delt« med flere ministerier. Men altså ikke til resten af Folketinget. | |
| | Nu viser det sig så, at klimaminister Lars Aagaard (M) var helt klar over forsinkelserne på elnettet, da han i december sidste år aflagde sin årlige redegørelse om klimaeffekter. Dog nævnte han ikke forsinkelserne med et eneste ord. Det er dybt problematisk og føjer et nyt lag til sagen om Lars Aagaards håndtering af pressemeddelelsen fra Energinet, mener flere klimaordførere forud for et afgørende samråd onsdag. | |
| | »Indtil nu har det mest alvorlige for os været, at der har været forhandlinger i gang, hvor vi ikke har kendt til de her udfordringer. Men det her er mere alvorligt«, siger Enhedslistens klimaordfører, Leila Stockmarr, med henvisning til de politiske forhandlinger om udbygning af elnettet, der i december endte med en aftale. | |
| Borgere med alvorlig psykisk sygdom skal have bedre hjælp. I 2030 vil psykiatrien være løftet med 35 procent flere penge målt i forhold til 2019. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterer anden og sidste del af regeringens 10-års plan for psykiatrien tirsdag middag sammen med socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) og digitaliseringsminister Caroline Stage (M). (Arkivfoto) .Foto: Emil Bay |
| | På dagen, hvor regeringen præsenterer 20 psykiatriske initiativer afslører nyt tal, at den tunge psykiatri er nødlidende | |
| | Borgere med alvorlig psykisk sygdom skal have bedre hjælp. I 2030 vil psykiatrien være løftet med 35 procent flere penge målt i forhold til 2019. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterer anden og sidste del af regeringens 10-års plan for psykiatrien tirsdag middag sammen med socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) og digitaliseringsminister Caroline Stage (M). | |
| | Regeringen præsenterer 20 nye initiativer, som blandt andet omfatter nye adhd- og autismeklinikker. En ny patientrettighed, så unge mellem 18 og 24 år får ret til hurtig behandling for angst og depression. En ny ekspertgruppe skal undersøge årsagerne til den voldsomme vækst i psykiatriske diagnoser. Der indføres en ny samlet udrednings- og behandlingsret til børn og unge på 60 dage. Samt bedre hjælp til forældre og pårørende. | |
| | Derudover kommer der et særskilt fokus på de mest syge, oplyser ministeren. | |
| | Helt nye tal viser, at der aldrig har været så mange med psykisk sygdom, der er blevet genindlagt akut, inden for 30 dage efter at de blev udskrevet. Til og med november 2024 blev hele 28 procent genindlagt sidste år, oplyser Sundhedsdatastyrelsen. | |
| | »Det vidner om, at vi er alt for dårlige til at følge op på de mennesker, der har det svært, efter at de er udskrevet«, siger Sophie Løhde. | |
| | Mere og bedre uddannet personale, flere sengepladser og opsøgende hjælp skal være med til at løse problemet med genindlæggelser. | |
| | »Mange bliver for ofte udskrevet til ingenting, med det resultat at nogen måske ender på et herberg eller i værste fald på gaden. Vi er for dårlige til at gribe dem efter udskrivelsen, det skal blive bedre med de nye afklaringspladser«. | |
| | Ministeren oplyser også, at mere end halvdelen af alle færdigbehandlede patienter venter næsten en måned eller længere, før de kan udskrives. Fordi kommunen ikke står klar med den nødvendige støtte og hjælp, eksempelvis en plads på et botilbud. | |
| | »Det her bliver en indsats, der tager tid«. | |
| Gæsternes afføring er ulovligt blevet hældt ud på jorden bag naturhotellet Stedsans in the Woods. Den lokale kommune beskriver det som »miljøkriminalitet«. Det er uklart, hvad der skal ske med de 158 tønder med afføring, der er efterladt på det konkursramte hotel.Foto: Veronika Ljung-nielsen/DN |
| | De ville gøre verden bedre. Nu er de flyttet fra milliongæld og 158 tønder lort | |
| | Ambitionerne var store, da den kendte madskribent Mette Helbæk og kokken Flemming Schiøtt Hansen i 2016 præsenterede deres nye hotel og restaurant Stedsans in the Woods i en svensk skov 2,5 timers kørsel fra København. | |
| | Her ville de dyrke økologiske grøntsager og tilberede mad over bål, mens gæsterne kunne gå i sauna, bade i den nærliggende sø og nyde stilheden. Det var et populært koncept, og snart stod flere hundrede mennesker på venteliste til at betale op mod 10.000 svenske kroner for en overnatning og middag på naturhotellet. | |
| | Men eventyret stoppede brat. Efter hvad der på overfladen lignede otte års succes, meddelte Mette Helbæk og Flemming Schiøtt Hansen i januar 2025, at hotellet var lukket. Dermed havde kunder mistet for 1 million svenske kroner i forudbetalte bookinger. | |
| | Der findes to versioner af, hvad der fik hotellet til at gå konkurs, og indtil nu har kun den ene været offentligt kendt. Det er ejernes historie om, at hotellets lukning skete pludselig og var kulminationen på flere års økonomisk kamp. | |
| | I samarbejde med den svenske avis Dagens Nyheter kan Politiken nu fortælle den anden version. Den handler om »miljøkriminalitet«, en syvcifret skattegæld og en ’smuk’ exit-plan. | |
| På Vestvolden bag Brøndby Stadion er en sticker af en hætteklædte man gemt i skyggerne klistret på en lugtepæl. Billedet af manden uden ansigt er med til at fortælle historien om en klub, en by og et område, hvor passion, arbejde og hooliganisme ofte er smeltet sammen. |
| | Brøndby har ansat folk med rødder i det hårde hoolinganmiljø | |
| | På sin vis er det bare et billede af fire venner. Men samtidig kaster det et kritisk skær over Brøndby IF’s kamp mod de voldelige optrin, der jævnligt omgærder superligaklubben. | |
| | De står på en tribune i Gdansk i Polen. Bag dem hviler en sommergrøn fodboldbane under den skarpe sol, og de unge mænd stirrer direkte ind i kameraet med stenansigter, skulder ved skulder. To af dem har knyttet næven, som var de klar til at slå. Men det mest interessante er tøjet. | |
| | Den ene, en bredskuldret gut med mørkt hår, bærer Brøndbys logo på brystet af en sort T-shirt – lige ved siden af et gotisk ’h’. Det internationale symbol for hooligans. Også en af de andre mænd har Brøndbys logo på trøjen, og bag hans tatoverede knyttede næve er det akkurat muligt at ane tre bogstaver: SLO. | |
| | Det står for Supporter Liaison Officer, og det er grunden til, at billedet er værd at bemærke. | |
| | Han er er hyret af Brøndby til at være det, der på dansk hedder fankoordinator. En af hans opgaver er »at forhindre, at der opstår ballade«, ligesom han skal »værne om klubbens kerneværdier« og »tage afstand fra vold«. | |
| | Men manden har selv været hooligan. Han er tæt forbundet med mange af Brøndbys voldsparate fans. Og på billedet før en udekamp mod Legia Gdansk poserer han med kendte hooligans – mens han er på arbejde for klubben. | |
| | De fulgte en drøm i skoven, fik skattegæld for millioner og efterlod 158 tønder lort | |
| | Gæsterne stod i kø. Alle lyttede til parret bag. De drømte højt om bæredygtighed, ansvarlighed og permakultur – alle tidens populære pejlemærker. | |
| | I dag står Stedsans tilbage som en økonomisk ruin og stifterparret er tilsyneladende på skatteflugt. Imens 158 tønder med lort står efterladt midt i naturen. | |
| | Politikens Jonas Pröschold har undersøgt det nu forladte naturhotel Stedsans in the Woods. I det her afsnit fortæller han om en drøm, der tog form, imens dansk og international presse så på. | |
| | Lyt til dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ her. | |
| | | | | En 35-årig mand skal for retten i Aarhus i en sag om en trafikulykke, der i efteråret kostede tre mennesker livet i Tranbjerg. Han er sigtet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder og for at have været påvirket af lattergas under kørslen. Han ventes at tilstå. | | | | Regionsrådet i Region Hovedstaden holder møde, hvor politikerne blandt andet skal beslutte, om 200 ansatte og borgere i Kvistgård skal tilbydes at få undersøgt, om de bliver udsat for PFAS fra plastvirksomheden Accoats skorsten. | | | | Dronning Margrethe overrækker Dronning Margrethe IIs Videnskabspris. Prisen på 100.000 kroner går til en fremragende forsker under 50 år. Prisen blev indstiftet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i 2015 i anledning af dronning Margrethes 75-års fødselsdag. |
| |
| Foto: Roald Als/Politiken-tegning |
| | Aktiekurserne styrtdykkede, efter Trumps nye toldsatser blev iværksat. | |
|
