Sommerspil med ClubSyd-rabat
Se nyhedsbrev i browser
ClubSyd
KØB MEDLEMSKAB MEDLEMSFORDELE ARRANGEMENTER TV SYD NYHEDER

FREDAG DEN 25. AUGUST 2023

Kære læser

Sommeren går på hæld, så nu er det tid til efterårsoplevelser. Vi har samlet et udbud i dette nyhedsbrev:

Pejseshow på Pejsegården i Brædstrup, musikalsk show på Teater Malstrøm, gratis rundvisning på TV SYD i Kolding og endelig Sebastian Klein i oplevelsesparken Universe på Als. 

Kender du Bredballe Bucks White? Hvis ikke, så læs med længere nede. Du får også en opdatering på årets storkesæson, der vanen tro altid byder på et godt drama.

Læs mere nedenfor.

Med venlig hilsen

ClubSyd

PEJSESHOW 2023

Det er nærmest en tradition, at medlemmer af ClubSyd får rabat på årets Pejseshow på Pejsegården i Brædstrup. I år er ingen undtagelse.

Glæd dig til en energifyldt og sprudlende aften i latterens tegn, når Farshad Kholghi, Ulla Vejby, Anne Karin Broberg og Lukas Birch, lader tæppet gå til Pejseshow 2023.

ClubSyd-tilbud

Normalpris  650 kr.  SPAR 170 kr. ClubSyd-medlemspris 480 kr. I prisen er inkluderet:

  • Carvery buffet samt oste- og dessertbord.
  • Pejseshow, liveband, dans og piano lounge.

Tilbud gælder tre udvalgte fredage i spilleperioden 1. september til 11. november 2023.

Musikalsk show hos Teater Malstrøm, Fredericia

Teater Malstrøm opfører i efteråret 2023 endnu et af teatrets berømte musikalske shows. Denne gang med live sang og band i bedste cabaretstil.

Spilleperiode: 7. september - 21. oktober 2023.

​​​​​​​ClubSyd-tilbud

Spar 20% på torsdagsforestillinger (dog ikke premieren) i hele spilleperioden

Voksen: Normalpris 245 kr. ClubSyd-pris 195 kr. Du sparer 50 kr. 

Vind billetter til Teater Malstrøm

Sammen med teatret udlodder vi

4 x to billetter til efterårets musikalske show på Teater Malstrøm. Værdi pr. gevinst 490 kr.

Deltag senest 30. august.

Vinderne får direkte besked, og gevinsten kan ikke ombyttes til kontanter.

Storkesæsonen: Partnerbytte og mystiske dødsfald

Storkesæsonen er snart slut. Storkeungerne Clara og Holger er for få dage siden fløjet fra Smedagerreden for at begynde vintertrækket til de varme lande. Forældrene gør det inden længe.

Selv om der de seneste par måneder har været ro i kamerareden, så var foråret i det sønderjyske storkeland noget turbulent.

Journalist Charlotte Sølvsten har samlet op på årets storkesæson. Klik på linket herunder og læs med.

NY SÆSON: Gratis rundvisning på TV SYD

Efter en sommerpause kan vi igen tilbyde gratis rundvisning på TV SYD for medlemmer af ClubSyd. Kom med bag tv-kameraet og hør, hvordan dagens nyheder bliver til.

Først dato er tirsdag den 26. september. Derefter datoer i oktober og november.

​​​​​​​Som ClubSyd-medlem kan du reservere gratis billet til dig og en ledsager.

Ikke-medlemmer kan købe billet til 75 kr. (benyt samme link).

Oplev Sebastian Klein i Universe den 9. september

Hvert år afholder oplevelsesparken Universe på Als "Naturens dag". I år sker det lørdag 9. september, og her bliver et af dagens højdepunkter Sebastian Kleins Vild med dyr-show.

Ud over Sebastian Kleins show er der omkring 30 udstillere fra det sønderjyske med lækre smagsprøver og flot håndværk.

Få 15% rabat med ClubSyd
​​​​​​​
Universe Science Park giver 15% rabat på dagsbilletter for op til 6 personer, når ClubSyd-medlemmet køber dateret billet på universe.dk.

Kristoffer fra Horsens skal til DM

Årets DM i kørestolsrugby finder sted i Fredericia denne weekend. Bredballe Bucks White er et af de deltagende hold, og på holdet spiller Kristoffer Kristensen (billedet) fra Horsens.

Han er tidligere gymnast, men skiftede efter en ulykke til kørestolsrugby, som har bragt ham til tops i sporten. I aften, fredag, kan du i 19.30-nyhederne se et portræt af Kristoffer Kristensen, der på et splitsekund fik vendt op og ned på sit liv.

Læs allerede nu artiklen om Kristoffer via linket herunder.

Både lørdag, 9.50 - 18.35, og søndag, 9.20 - 16.50 sender TV SYD PLUS og TV SYD PLAY direkte fra DM i kørestolsrugby.

TV SYD er på Tønder Festival

I denne weekend løber en af landsdelens store festivaler af stablen. Tønder Festival afvikles for 49. gang, og selvfølgelig er TV SYD til stede. Følg med på tvsyd.dk og i nyhedsudsendelserne.

Er du selv på festival, er du velkommen til at kigge forbi TV SYDs redaktion på pladsen.

TV SYD 40 års fødselsdagsshow 22. oktober

Der er ikke mange pladser tilbage... Så skynd dig at købe billet, hvis du vil se showet i Vejle Musikteater.

ClubSyd-særpris KUN 50 kr. pr. billet.
Maks. 2 billetter pr. medlemsnummer. Ordregebyr på 5 kr. pr. bestilling.


NY LÆSER?

NYHEDER FRA TV SYD.DK

Sådan kommer du med til Prins Christians fødselsdagsfest | TV SYD

Kandis-Johnny gav koncert til bosted, der ikke kunne opleve ham på festival | TV SYD

Ulovlige havbrug skal flyttes efter 19 år – stor modreaktion på vej | TV SYD

Gå til sektionen SENESTE NYHEDER

ClubSyd – fælles om TV SYD
FØLG OS
Facebook
ClubSyd – støtteforening for TV SYD | Media Park 1, 6000 Kolding | Telefon: 76 30 31 31 | clubsyd@tvsyd.dk
Tak fordi du har lyst til at modtage vores nyhedsbreve.
Afmeld