logo
Kære læser

"Man må gerne prale, når man laver noget, der er godt," sagde ældreminister Thyra Frank under sit besøg på Ølby Ældrecenter, hvor værdighedspolitikken i den grad er blevet omsat til handlinger, der er med til at skabe en god hverdag for beboerne. Som Dagbladet Køge skrev, var Type2dialogs begejstring over resultaterne i Ølby lige så stor som ministerens: Vores konsulent smilte så meget, at hendes børn måtte spørge, om hun havde fundet en kæreste i Køge. 

Opløftende resultater er også lige netop, hvad både medarbejdere og borgere på det specialiserede område kan høste, når de intensiverer arbejdet med SMARTE mål. I det seneste nummer af Social Udvikling får du konkrete eksempler fra tre jyske kommuner, som vi har samarbejdet med.

Omkring 13 % af de ældre danskere får antidepressiv medicin. Hvorfor? Det har farmaceut Sofie Rosenlund Lau fra Københavns Universitet sat sig for at undersøge. Type2dialog glæder sig til at bidrage til projektet, som skal forbedre praksissen for udskrivelsen af antidepressiv medicin til ældre.

Læs meget mere nedenfor - og få inspiration til udviklingen af velfærdsområderne.

  

Venlig hilsen
Helene Hoffmann
Adm. direktør og grundlægger af Type2dialog
Værdighedspolitikken har fået luft under vingerne i Køge
Det var en begejstret ældreminister Thyra Frank, der i sommer besøgte Ølby Ældrecenter i Køge Kommune. Her har Type2dialog været med til at omsætte værdighedspolitikkens gode intentioner til handlinger, som gør en konkret forskel for den enkelte borgers livskvalitet.
"Vi går fra at være relationen til borgeren til at skabe relationer for borgeren"
I det seneste nummer af Social Udvikling kan du læse, hvordan metoden SMARTE mål på kort tid har styrket borgerinddragelsen og samarbejdet på tværs på det specialiserede område i tre jyske kommuner.
Forskningsprojekt om ældre og antidepressiv medicin
Hvorfor får stadig flere ældre antidepressiv medicin? Det skal et spændende postdoc-projekt afdække. Som bidragsyder til projektet kan Type2dialog bl.a. trække på sin erfaring med brugerinddragelse, empowerment og udvikling af praksisnære redskaber.
 
Flere nyheder
05-08-2017 Vi søger en studentermedhjælper, der læser til farmaceut
01-08-2017 PAV: En bedre fremtid for anbragte unge - tilmeld jer 2018-holdene nu!
28-06-2017 Fra flaskehalse til større flow - succes med DTR i Haderslev
27-06-2017 Sønderborgs rehab-team tramper i pedalerne
22-06-2017 Værdiskabelse i Fredericia - fra ydelse til indsats