Loading...
Læs vores nye samtalehæfte, der giver indsigt i betydningen at få talt om døden. Ingen billeder? Web-version Kære John Do I dette nyhedsbrev kan du læse om rådets seneste udtalelse, GMO og etik i en ny tid, hvori rådet taler for, at det er tid for en ny debat om genmodificerede planter. Vi lever i en tid, hvor klimaforandringer medfører et behov for at dyrke nye og mere robuste planter til at kunne stå imod de mere ekstreme vejrforhold, som ser ud til at blive mere almindelige. Det Etiske Råd har undersøgt, om nye typer af GMO'er kan være en del af løsningen. Udtalelsen blev offentliggjort sammen med nyt undervisningsmateriale om GMO ved et debatarrangement på Roskilde Gymnasium. Vi linker til begge dele herunder. Som afslutning på arbejdet med etik ved livets afslutning, har vi sammen med Det Nationale Sorgcenter udgivet et samtalehæfte, som du og din familie kan bruge til at få taget hul på samtalen om døden. Gennem samtalen får man sat fokus på, at livet er til stede, indtil døden indtræder, og at den sidste tid før døden, er en vigtig tid i ens liv. Hæftet er gratis og kan bestilles på vores hjemmeside. Vi deltager igen i år på Folkemødet, hvor vi i år selv er vært for 3 debatter om nogle af de aktuelle etiske temaer. Du finder detaljer om vores arrangementer herunder og i Folkemødets program. God læselyst! Ny udtalelse: GMO og etik i en ny tidMeget har ændret sig, siden GMO kom frem i 1990’erne, og derfor er der i dag behov for en ny stillingtagen. De hidtidige argumenter mod GMO gælder ikke for mange af de nye plantesorter, som udvikles i disse år.Derfor anbefaler et stort flertal af Det Etiske Råds medlemmer nu, at reglerne for godkendelse af GMO ændres, så det er ændringen af planten og dermed plantens egenskab – ikke teknikken – som bør være afgørende for en godkendelse. Alle planter med nye egenskaber bør screenes, uanset om de er udviklet med genteknologi eller traditionel forædling.Læs udtalelsenDebat med gymnasieelever om GMO og etikSammen med udtalelsen GMO og etik i en ny tid har vi også lanceret nyt undervisningsmateriale til gymnasieelever, om hvordan GMO måske kan være en del af løsningen på de globale problemer, vi står over for med klimaforandringer og befolkningstilvækst. I forbindelse med Forskningens Døgn havde vi derfor inviteret til debat på Roskilde Gymnasium d. 29. april. Debatten blev sendt live på nettet, og du har her mulighed for at se oplæg og diskussioner. I debatpanelet deltog: Sigrid Bratlie – ph.d. i molekylær biologi og seniorrådgiver i Bioteknologirådet, NorgeMickey Gjerris – lektor i bioetik, Københavns UniversitetKlemens Kappel – professor i filosofi, Københavns Universitet GMO, klima og etikNyt samtalehæfte: En livsnødvendig samtale om døden!Vi har sammen med Det Nationale Sorgcenter udgivet et lille hæfte, som du og din familie kan bruge til at få taget hul på samtalen om døden og det liv, som skal leves op til døden. Ved samtalen sættes fokus på, at den sidste del af livet skal være en god tid, og at det er vigtigt at træffe de nødvendige beslutninger i tide. I hæftet medvirker flere personer, som har forskellige perspektiver på og erfaring med at tale om døden og den sidste tid. Du kan bestille det ønskede antal hæfter på vores bestillingsside Materialet er gratis, og kan bestilles så længe lager haves. Hæftet kan også læses online Bestil hæftet Læs hæftet onlineFor dem, der ønsker denne samtale, kan en mere åben dialog være et vigtigt skridt på vejen for, at livet op til døden kan opleves værdifuldt, på trods af alvorlig sygdom. — Poul Jaszczak, medlem af Det Etiske Råd Samtalehæftet markerer den foreløbige afslutning på vores arbejde med etik ved livets afslutning. På vores temasite finder du – udover hæftet – interviews og tekster henvendt til fagprofessionelle, pårørende og den døende, når livets afslutning nærmer sig. Temaerne handler blandt andet om livshjælp i form af behandling, pleje og omsorg til uhelbredeligt syge og døende mennesker. Besøg vores temasite, Etik ved livets afslutning Leif Vestergaard Pedersen nyt medlem af Det Etiske RådTidligere direktør for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, er pr. 15. april nyt medlem af Det Etiske Råd. Han arbejder som rådgiver og debattør på sundhedsområdet og er medlem af Medicinrådet. Se Leif Vestergaard Pedersens profil på etiskraad.dkDet Etiske Råd på FolkemødetFlere medlemmer af Det Etiske Råd medvirker ved 15 debatter ved årets Folkemøde, og vi er selv vært for 3 arrangementer: LIFE-scenen (C29) torsdag d. 13/6 kl. 17.10-18.00 til debat om Det gennemsigtige menneske – om personlig medicin og etikDet Fælles Sundhedstelt (J45), lørdag d. 15/6 kl. 16.30-17.30 til En livsnødvendig samtale om døden! (åben linket og klik på "Lørdag")Danske Regioners telt (F3), lørdag d. 15/6 kl. 18.15-19.00 til debat om Genomets rejse gennem sundhedsvæsenet (åben linket og klik på 'Lørdag')Fredag og lørdag formiddage fra kl. 9-12 kan du desuden finde os i Det Fælles Sundhedstelt, hvor vi fremviser et udvalg af rådets aktuelle arbejde. Vi hører gerne fra dig, hvis du er ved at arrangere en debat ved Folkemødet og ønsker deltagelse fra Det Etiske Råd. Skriv til kommunikationsmedarbejder, Jesper Møller-Fink, jmf@dketik.dk Seneste høringssvarDET ETISKE RÅD+45 72 21 68 70 kontakt@etiskraad.dk www.etiskraad.dk Like Tweet Del Videresend Opdater indstillinger | Afmeld |
Loading...
Loading...