Sikke en valggyser. Og gysene lyder også fra litteraturens verden. I den seneste udgave af Bøger satte vi i anledning af Halloween fokus på fantastisk litteratur, spøgelseshistorier og fantastik.
Herhjemme har bl.a.
Jonas Eika, Olga Ravn, Theis Ørntoft, Kaspar Colling Nielsen og Leonora Christina Skov skrevet mystiske, magiske, overnaturlige og sci-fi-inspirerede fortællinger. Spørgsmålet er om moderne romanuniverser er nødt til at søge væk fra realismen for at indfange klimakrise, krige og racisme?
Her kan du læse hvad
Adda Djørup, Charlotte Weitze og Anne-Marie Vedsø Olesen mener om den fantastiske litteraturs potentiale. Anne-Marie Vedsø Olesen mener hendes eget sprog bliver »bedst«, når hun skriver i de fantastiske genrer. »Sproget sættes fri, og pludselig bliver det vildt, energifuldt og lyrisk. Når jeg skal skrive meget realistisk, bliver det ofte banalt og uden nerve«.
Lilian Munk Rösing peger i en kommentar på spøgelsernes betydning i litteraturen. De giver stemme til de umælende: ofrene, de glemte, de statsløse, de overhørte og skæve. I bøgernes verden kan selv døde tage ordet. Det rummer en politisk mulighed for at lade de undertrykte komme til orde, mener hun.
Her er hele kommentaren.
Børnene holder også af gys, og Steffen Larsen giver i sin anmeldelse,
som er her, fem hjerter til
Patrick Leis og hans sultne zombier, fejlslagne laboratorieforsøg og umættelige virus i ’Necrodemic’-serien.
De døde går ikke igen, men af Birgitte Kjærs interview med
Åsa Linderborg fremgår det, at den svenske avisredaktør og forfatter er klar over, at hendes navn for altid vil være forbundet med teaterchefen Benny Fredrikssons selvmord, efter den behandling han fik af hende i avisen. »#MeToo-dækningen stak af i Sverige. Det blev en konkurrence om klik og opmærksomhed«, siger Åsa Linderborg. Linderborgs dagbog fra et tragisk og lærerigt år er netop udkommet på dansk.
Her er hele interviewet. Kulturredaktør Mette Davidsen Nielsens kritiske anmeldelse af Linderborgs bog kan du læse her.
I Nobelpristager
Louise Glücks poesi spiller for længst afdøde søskende og forældre en nøglerolle. I den seneste udgave af Bogfolk,
som du kan høre her, går vi bag om Glück: »Det er et faretruende projekt at trænge så dybt ind i sig selv, som hun gør«, siger Kim Skotte, som har læst den amerikanske digters poesi i årevis.
