| | Han Kang, årets modtager af Nobelprisen | |
 | | Jes Stein Pedersen | | Litteraturredaktør på Politiken | | |
|
|
| | Vi sad parat i starthullerne på avisens litteraturredaktion, mens uret på skærmen talte ned til det tidspunkt, hvor Nobelpris-komiteen ville åbne den hvide dør og offentliggøre navnet på årets Nobelprismodtager i litteratur. | |
| | I snakken på redaktionen kom vi med mange navne, men havde på fornemmelsen, at komiteen ville vælge en kvinde fra et ikke-vestligt land, og det viste sig at være rigtigt, men det var en overraskelse, at det blev sydkoreanske Han Kang. | |
| | Hendes forfatterskab er ikke særligt omfattende og så er hun jo ’kun’ 53 år, hvor de fleste Nobelprismodtagere er en del ældre og har et mere omfattende forfatterskab. Det gælder de ’tunge’ gengangere, som hvert år nævnes, når der spås om, hvem der mon får den betydningsfulde pris: Lazlo Krasznahorkai, Ljudmila Petrujevskaja, Mircea Cartarescu, César Aira, Peter Nadas, Adonis og Ngũgĩ wa Thiong’o. Plus mere velkendte forfattere som Haruki Murakami og Margaret Atwood og Don DeLillo. | |
| | Litteraturreporter Birgitte Kjær og jeg live-chattede på pol.dk i tiden op til offentliggørelsen og en halv time efter. Du kan læse vores live-dækning her. Den er fuld af informationer om selve prisen, Det Svenske Akademi, andre forfattere - og Han Kang selvfølgelig. | |
| | Kim Skotte har anmeldt Han Kangs bøger i Politiken, siden de begyndte at udkomme. Han skrev et smukt portæt af hende i går eftermiddags. Det får du her. | |
| | Litterære priser nyder ikke lige så meget bevågenhed som rigtig mange andre ting i kunstens og kulturens verden, tænk f.eks. på Oscar-uddelingerne. | |
| | Og da slet ikke i forhold til alt det andet vi er optaget af i denne tid: Rædslerne i Mellemøsten, krigen i Ukraine, orkanen Milton, de sædvanlige Trump-historier plus det, der foregår i vores eget lille, fredelige land. Men faktisk er der en sammenhæng mellem litteraturpriser og vores almindelige liv, og bær nu over med mig, hvis jeg lyder som en erhvervsskadet litteraturnørd. Sagen er, at de bøger, der bliver præmieret, får mange flere læsere, end de ellers ville have haft. Lad mig give et eksempel: Hvis ikke Svetlana Aleksijevitj havde fået Nobelprisen, ville næsten ingen danskere (og læsere i mange andre lande) havde læst ’Krigen har et kvindeligt ansigt’ og hendes øvrige dokumentariske romaner, som er så væsentlige for forståelsen af det postsovjetiske mentale rum. Det har de nu. | |
| | Det er vanskeligt at dokumentere gode bøgers virkningshistorie, men jeg er sikker på at Aleksijevitjs’ spiller en rolle. Ligesom hun selv gør som kritisk stemme i sit hjemland Hvide Rusland beskyttet som hun jo i hvert fald delvist af sin Nobel-status. | |
| | Sidste år fik norske Jon Fosse Nobel-prisen for sit beåndede forfatterskab, som jo er af den mere sjæls-lutrende art, og før ham tanzaniansk-britiske Abdulrazak Gurnah, hvis romaner handler om migration og kolonialisme. | |
| | Sådan kan man blive ved. På hver sin måde er prisbelønnede forfatterskaber med til at flytte bevidsthed og opinion, og det er er derfor, vi sidder dér på litteraturredaktionen og venter i spænding i tiden op til den ventede meddelelse fra litteraterne i Stockholm. | |
| | Dybest set er vi optaget af dette spørgsmål: Hvilken forfatter vil nu få det enorme Nobel-boost, som bidrager til at verden bliver beriget? Af væsentlige historier, erfaringer, tematikker. Af måder at udtrykke sig på. | |
| | Med valget af Han Kang har Det Svenske Akademi nu brugt sin magt til at pege på en eksperimenterede forfatter, som forener det realistiske og det symbolske og i sin mest læste roman ’Vegetaren’ peger på undertrykkelse af begær og seksualitet. | |
| | Det er også derfor vi selv uddeler Politikens litteraturpris. Vi skal hele tiden have fantastiske bøger til at vande tænkningen om den tilværelse vi har. | |
| | PS: Begynd med at læse ’Vegetaren’, som Han Kang fik udgivet i 2007 og som fik den internationale Booker pris i 2016. | |
|
