Tilmeldingen til Ladywalk 2024 åbner 1. oktober. Tilmeld dig og vær med til at gøre en forskel for andre
Tak til alle jer der deltog i Ladywalk 2023 Tusind tak til alle jer deltagere og frivillige, som var med til at gøre dagen til noget ganske særligt. Humøret var højt alle steder, og vejret fint de fleste steder. Vi glæder os til at se dig igen til Ladywalk 2024 mandag den 27. maj. Pladsen åbner kl. 15:30 og starten går kl. 18:30.
Tilmeldingen til Ladywalk 2024 åbner den 1. oktober. Vi håber, at mange vil bakke op om det gode formål. Når du deltager i Ladywalk, gør du noget godt for dig selv, samtidig med at du støtter andre, som har udfordringer med deres helbred. Vi glæder os til at se dig mandag den 27. maj 2024. Vi synes, det var festligt med de mange farver. I 2024 vender T-shirt i samme farve til alle deltagere tilbage.
Støtten til Hjerteforeningen i 2023 går til et specifikt projekt, som undersøger, om kvinder får tilstrækkelig behandling for en blodprop i hjertet. Diagnosen stilles ved at måle, om troponin-niveauet i blodet overstiger den farlige grænseværdi. Denne grænseværdi er dog hovedsageligt baseret på data fra mænd, hvilket kan føre til fejlbehandling af kvinder. Derfor er støtte til projektet afgørende, hvis landets hjerteforskere skal finde nye behandlingsmetoder, der tager højde for kønsforskelle.