| | Nyhedsoverblikket handler i dag først om det amerikanske valg og den internationale interesse, det har på grund af resultatets globale betydning. | |
| | Det handler også om en særdeles omstridt beslutning om at navngive en plads i København. Om en statsminister, der ikke forstår, hvorfor danskerne ikke i større omfang siger fra over for det jødehad, der er blusset op. | |
| | Og om et problem for købmændene, der ser stadigt flere varer forsvinde fra hylderne og nu efterlyser en øget indsats mod det, de mener er organiserede butikstyverier. | |
| Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN |
| | Se her, hvem resten af verden håber får nøglerne til Det Hvide Hus | |
| | Det er ikke alene et valg for amerikanerne. Det er et valg, der er vigtigt verden over. Derfor følges kampe mellem Trump og Kamala Harris nøje i udlandet. De har ikke bare hver deres meget forskellige politiske program. De har også to forskellige syn på supermagten USA’s identitet og rolle i verden. På mænd og kvinder – og dem ind imellem. På sandheden som begreb. Den ene – Trump – vil end ikke love at respektere valgresultatet. | |
| | For mange mennesker er tilliden til selve demokratiet på spil, vurderer Richard Wike, der er forskningsleder på tænketanken Pew Forskningscenter i Washington. | |
| | »Folk over hele kloden siger i højere og højere grad, at USA engang var et godt eksempel på et velfungerende demokrati, men at det ikke længere er det. Så jeg tror, at verden ikke kun interesserer sig for resultatet, men også for selve processen«, siger Richard Wike, der i næsten 20 år har stået i spidsen for at undersøge, hvordan verden opfatter USA og dets ledere. Hvordan verden egentlig ser på valget, forsøger Politiken at kaste lys over i en ny serie. | |
| | Palæstinas Plads er tættere på at blive til virkelighed i København | |
| | Årsdagen for terrorangrebet på Israel 7. oktober, hvor over 1.000 israelere blev slået ihjel, nærmer sig, og den falder nu næsten sammen med en beslutning i Københavns Borgerrepræsentation om at give et område på Nørrebro navnet Palæstinas Plads. Det besluttede et flertal bestående af Enhedslisten, SF, Alternativet og de radikale nemlig torsdag aften, hvilket – bl.a. på grund af sammenfaldet med det, der sker i Mellemøsten – har provokeret mange modstandere. | |
| | Nu skal beslutningen sendes i høring blandt borgerne, hvorefter teknik- og miljøudvalget skal gennemgå svarene for at se, om de giver anledning til ændring af forslaget. Hvis det ikke er tilfældet, kan forslaget vedtages endeligt, hvilket ventes at kunne ske en gang næste år. | |
| | Allerede i august sidste år foreslog de fire partier at kalde området, der ligger ved en skaterpark mellem Hillerødgade og Nørrebrogade, for Palæstina Plads. Men kort inden, at forslaget skulle behandles politisk i Teknik- og Miljøudvalget, skete Hamas angreb på Israel. Derfor blev sagen udskudt. Flere modstanderne i Borgerrerpræsentationen finder det stærkt problematisk at vedtage navnet på et tidspunkt hvor konflikten mellem Israel og Palæstina fortsat er i fuld gang. | |
| | Statsministeren: Hvorfor siger danskerne ikke fra over for jødehadet? | |
| | Folketinget indledte i går sin åbningsdebat. Den har taget tid og sluttede langt ud på natten. Og der blev sagt mangt og meget fra de ivrige politikere på dagen for det nye folketingsårs begyndelse. | |
| | Statsminister Mette Frederiksen (S) benyttede blandt andet lejligheden til at undre sig over den manglende afstandtagen til det jødehad, der begynder at tegne sig i dele af samfundet: »Det undrer mig, at der ikke er en større forargelse i vores land over det her. Hvor er demonstrationerne imod det, og hvor er demonstrationerne for det jødiske mindretal? Jeg hører det ikke, og det bekymrer mig. For i det ligger noget større og farligere, end man lige skulle tro«, sagde hun. | |
| | Udtalelserne faldt på dagen, hvor to svenske statsborgere blev fængslet for at have smidt håndgranater ved den israelske ambassade i Hellerup. Et andet eksempel er et formodet brandangreb mod en privatbolig, der tilhører en jødisk kvinde samt hændelser med trusler mod jøder på gaderne. Det er noget, danskerne efter statsministerens mening burde sige fra over for: »Jeg savner et langt større engagement i de problemer, som vores jødiske medborgere har«. | |
| | Købmænd efterlyser hjælp mod de stigende butikstyverier | |
| | Butikstyverierne stiger markant. Siden 2019 er antallet gået næsten 70 procent op, skriver TV 2. Og det er et problem, der nu får De Samvirkende Købmænd til at efterlyse en indsats mod den særlige kriminalitetsform. Tyvene går især efter vin, kød og kaffe. | |
| | En af dem, der mærker det, er købmand Jeppe Nordmand Madsen, der ser varerne forsvinde fra hylderne i stadigt større hastighed: »Vi er gået fra to en halv million kroner og op til et svind på fire millioner kroner om året. I sidste ende er det min lomme, det går ud af. Det er jeg selvfølgelig frustreret over«. Han har forsøgt at løse det ved at have en vagt i forretingen, men det koster ham ugentligt omkring 30.000 kroner. Og fortsætter det, risikerer han at måtte lukke forretningen. | |
| | De Samvirkende Købmænds direktør Jannick Nytoft ser et bestemt træk bag væksten: »Til at begynde med troede vi faktisk, at det skyldtes inflationen, men jo mere vi dykker ned i det, kan vi se, at det er mere organiseret kriminalitet«. Justitsminister Peter Hummelgaard erkender, at der skal gøres noget og fremhæver, at regeringen nu vil hæve bødetaksterne for butikstyverier. | |
| Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN |
| | At overholde aftaler hører fortiden til | |
| | »Du kender det måske: Du har en caféaftale med din veninde, men et par timer inden, får du en besked med teksten ’Kan vi rykke aftalen til en anden dag?’. En stund, du har set frem til og sat din dyrebare tid af til, som på få sekunder på ligegyldig vis viskes ud. Jeg er med på, at der kan være mange årsager til at omlægge sin kalender, men jeg må bare sige, at det efterhånden er blevet for nemt at trække ’lad-os-rykke-aftalen-kortet’, fordi værdien af at forpligte sig føles usynlig, eller fordi andre fristelser vinder førstepladsen i konkurrencen om din fredag aften. Så er det fair, at den ene part afviser andre aftaler til fordel for en anden, når spillereglerne tydeligvis ikke er tovejs?«. Læs Bolette Bjerres efterlysning af ansvarsbevidsthed og en forståelse af, at en aftale er en aftale. | |
| | Storbyens middelklasse har ikke længere råd til en bolig. I stedet har de håndsæbe til 300 kroner | |
| | Havremælkseliten. De har typisk en universitetsuddannelse. De går på kaffebarer og beder ofte om havremælk. De drikker vin uden tilsat svovl og besøger restauranter, hvor man spiser maden fra deletallerkener. De besøger tit surdejsbagerier. De kan lide velduftende håndsæbe. Især fra Aesop. De ønsker sig køkkeninventar fra Le Creuset i julegave. Den nye gruppe af unge i storbyen står til at blive den første generation, der bliver fattigere end tidligere generationer. De får aldrig råd til at købe en ejerlighed, der kan rumme en hel familie. De har ikke udsigt til nogensinde at blive fastansat. Hvad gør man så? Man begynder at gå op i, hvilken type mælk man får i kaffen. | |
| Foto: Ronen Zvulun/Ritzau Scanpix |
| | Den værste krig i Mellemøsten i mere end 50 år – og ingen stoppede den | |
| | Den storkrig, mange har frygtet, siden Hamas’ terrorangreb mod Israel 7. oktober, er nu en realitet. Krigen mellem Israel og palæstinensiske Hamas er vokset til en storkrig med Israel på den ene side, og Hamas, Hizbollah i Libanon og atommagten Iran på den anden side. | |
| | I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ forklarer Politikens tidligere mellemøstkorrespondent Marcus Rubin, hvordan vi kom hertil. Hvad er premierminister Netanyahus plan? Hvor langt vil Iran gå? Og hvor er USA og Biden, mens Mellemøsten står i brand? | |
| |  | | Kunst for alle-messen går i gang i Lokomotivværkstedet i København. | | | | EU-Domstolen kommer med en række afgørelser om bl.a. Fifas transferregler, asylansøgninger fra afghanske kvinder, salg af lægemidler via Amazon og Maltas salg af EU-opholdstilladelser. |
| |
|
