Fælles vinterbadning i Skallerup Vandtemperaturen falder og vi har startet for vores aktivitet "Vinterbadning i Vesterhavet" En af vores stamgæster, Eigil, er erfaren vinterbader i Skallerup. Eigil er 65 år og normalt bosat i Odder. Når han ikke er i Odder besøger han gerne Skallerup, faktisk har han været her op imod 30 gange. Eigil kommer herop henover vinteren, hvor han flere gange om ugen starter dagen med en dukkert i Vesterhavet. Vinterbadning giver ham fornyet energi og giver en god start på dagen. Du kan henover efterår og vinter deltage i fælles vinterbadning. Vi starter med en fælles dukkert i Vesterhavet hver tirsdag og lørdag kl. 08.00. Mødested er ved det hvide badehus. Måske er du heldig at møde Eigil en dag. |