Filmtagets Spiseri & Bar byder på panoramaudsigt over Kongens Have og Indre By. Træk stikket fra hverdagen og lad aperitivo glide over i middag, eller nyd en café, som senere bliver til en cocktail under stjernerne. På den 1700 m2 store tagterrasse har Cinemateket sørget for aktiviteter for hele familien. Til børnene kan der klatres på ’Den kæmpestore pære’ , og der kan leges med ’Den ternede Ninja’ i tagets udstillingsområde. Spiseriet serverer frokost, aftenretter og snacks alle ugens dage og åbner også med weekendbrunch under åben himmel fredag og lørdag. Maden taler for sig selv, og man behøver derfor ikke være filmnørd for at få lyst til at spise hos os. Køkkenet fortolker comfort food og bar-snacks fra hele verden, men med udgangspunkt i danske råvarer. Gå på opdagelse i menukortet her. |