Spil på alle dine strenge

Årets skæggeste tur i symfonien

Vi er i fuld gang med at forberede vores helt egen Mozart-opera - og som noget nyt får DU muligheden for at styre slagets gang.

Publikum er nemlig hovedpersonen i vores medrivende og lystige forvandling af Mozarts bedste operaer, hvor musikken og handlingen afgøres ved direkte afstemning i salen.

I denne anledning har vi haft besøg af instruktør Freja Friberg Lyme, dirigent David Riddell og de medvirkende sangere Frederikke Kampmann, Sidsel Aja Eriksen, Sven Hjörleifsson og David Kragh Danving der sammen med musikchef Jesper Nordin har eksperimenteret med de tematiske muligheder, personlige afviklinger og musikalske løjer.

Vil du med når vi d. 2. og 3. marts inviterer til årets skæggeste tur i symfonien? Så er det med at komme ud af starthullerne. 75% af billetterne er nemlig allerede væk. Så skynd dig ind og hent din gratis billet. 

Hent billet til "Vi bygger en Mozart-opera"
Vi bygger en Mozart-opera sammen med publikum 2. og 3. marts 2023! Frederikke Kampmann forklarer konceptet på en stort set gnidningsfri måde. Stort set. ;-)

Wunderlich Pauker

Takket være Aarhus Symfoniorkesters Fond er vi nu de glade ejere af et sæt 100-år gamle "Wunderlich Pauker", som vi fluks har sat i spil til vores opførelse af Tryllefløjten sammen med Den Jyske Opera.

Men hvorfor er det vigtigt med et sæt nye, gamle pauker til Mozart? Jo ser I... Fordi symfoniorkestrets repertoire spænder bredt, skal vi mestre mange genrer og ikke mindst stilarter. For at kunne det, så kræves periodespecifikke instrumenter. I orkestret råder vi i forvejen over moderne ‘romantiske’ pauker af bedste kvalitet, og de er helt uundværlige til de store symfoniske komponister. Men stilistisk bliver de for "store" i deres klang og egner sig ikke til repertoiret før romantikken.

Siden midten af det 20. århundrede har der været en stigende efterspørgsel efter det autentiske klangsprog fra hver musikalsk periode. Dette har medført at paukister i internationale orkestre har taget skridtet væk fra de store moderne pauker, når der spilles repertoire fra perioden omkring klassikken, og henimod genintroduktionen af mindre, ældre pauker specifik til det ældre repertoire. Denne udvikling er vi i Aarhus Symfoniorkester stolte af at kunne være med i.

Et varmt tilbageblik

Årets første par måneder kan være en træg tid at komme igennem. Vinterkulden har for alvor meldt sin ankomst og trangen til sol og sommer har højst sandsynligt strejfet de fleste.
Medvirkende: Musikerne fra Aarhus Symfoniorkester, formidler Mark Stewart og sopran Nadja Marie Schmedes Enevoldsen. Oplevelsesdesign: Teater Fluks. Video: Gorm Branderup.
Så lad os sammen drømme os tilbage til sommervarmen med denne stemningsvideo fra "Symfoni i det fri" - skovkoncerterne, som vi arrangerede i forbindelse med Aarhus Festuge sidste år.

KOMMENDE KONCERTER

Strauss, Nielsen, Ravel & Roussel

Forførelsens kunst

Velkommen til sæsonens mest farverige koncert! Rus og ekstase, farver og forelskelse: Hos Ravel, Roussel, Strauss og Nielsen får vi det hele.

Og så får du endda også lov at høre en af verdens bedste unge solister, når Alberto Navarra – vinderen af Carl Nielsen-konkurrencen 2022 – går på scenen sammen med os.

Dirigent
Marc Soustrot

Solist
Alberto Navarra, fløjte

Værker

R. Strauss: Don Juan
C. Nielsen: Koncert for fløjte
M. Ravel: Valses nobles et sentimentales
A. Roussel: Bacchus et Ariane – Suite nr. 2

23. februar kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
24. februar kl. 19.30

Viborg Katedralskole
180-380 kr. 

Køb billet til Strauss, Nielsen, Ravel & Roussel

Kammerkoncert

Duo, trio & kvartet

Denne koncert er sammensat af musikerne selv efter personlig smag og efter hvilke værker, de synes udfordrer og fremhæver deres sammenspil bedst.

Kammerkoncerterne er en unik mulighed for at opleve den klassiske musiks mest intime øjeblikke – og komme tættere på symfoniorkestrets medlemmer.

Program
P. Nørgård
Strygekvartet nr. 1

W. A. Mozart
Keglebanetrio

H. Abrahamsen
Walden

P. Hindemith
Kvartet for violin, klaver, klarinet og cello


Medvirkende
Todd Cadieux, violin
Matthias von Niessen, violin og bratsch
Nikolaj Lind Pedersen, bratsch
Ananna Lützhøft, cello
Vibeke Kærsgaard Lembcke, klarinet
Lena Kildahl Larsen, fløjte
Malene Bjerg Poulsen, obo
Carsten Elborg Adrian, horn
Eric Beselin, fagot
Aya Tominaga, klaver

4. marts kl. 15.00
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
120-190 kr.

Køb billet til kammerkoncerten

Fundal, Nielsen & Stravinskij

Petrusjka i eventyrland

Carl Nielsens violinkoncert kan man simpelthen kun høre for sjældent. Koncerten er spillemandsmusik fra en anden dimension – skrevet af en mand, der selv kendte instrumentet ind og ud.

Et tragisk eventyr om hovedløs forelskelse flankeres af to gale og geniale danske værker, og i mere end ét tilfælde formår musikken at vække de døde til live.

Dirigent
Pierre Bleuse

Solist
Michael Germer
violin

Værker
K. Fundal
Suite fra Inkognito Royal

C. Nielsen
Violinkoncert

I. Stravinskij
Petrusjka

9. marts kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
140-330 kr.

Køb billet til Fundal, Nielsen & Stravinskij
Facebook
Instagram
YouTube
Hjemmeside
Copyright © 2023 Aarhus Symfoniorkester, All rights reserved.
Du modtager denne email fordi du tidligere har tilmeldt dig nyhedsbrevet via vores hjemmeside, i forbindelse med en koncert eller en konkurrence.

Vores adresse er:
Aarhus Symfoniorkester
Skovgaardsgade 2C
Aarhus C 8000
Denmark

Føj os til din adressebog


Vil du ændre hvordan du modtager disse mails?
Du kan opdatere dine personlige profil eller afmelde dig nyhedsbrevet.