Sådan bruger du bedst den lidt ukendte italienske polenta |
Kogt, bagt, stegt og friteret. Den norditalienske majsgrød, polenta, kan tage mange former og er noget vi danskere aldrig rigtig har taget til os som f.eks. ris, bulgur og pasta. Den porøse polenta kan bruges i både varme og kolde retter samt i det søde og salte køkken. Polenta er grød lavet af majsmel og en af grundstenene i det norditalienske køkken på højde med pasta, brød og risottoris. Italienerne begyndte at koge polenta omkring 1700-tallet, hvor majs blev bragt til Europa fra Amerika, og det var især i det norditalienske landkøkken, at majsgrøden vandt indpas som god, billig og solid kost. Polenta kan bruges på flere måder: som en varm grød til morgenmaden med kanelsukker, frugt eller bær i. Som tilbehør til en ragout, en sammenkogt ret eller som vegetarret med tomatsovs og lidt revet parmesan på toppen. Grøden kan også kommes i en smurt form, afkøles og herefter skæres ud i skiver og steges eller grilles sprøde i olivenolie. Den stegte polenta er meget velegnet som tilbehør til fiske- og kødretter, som snack eller i en salat. I fredagens nyhedsbrev gennemgår vi de hengemte, men meget alsidige majsgryn og giver vores bud på, hvordan du kan integrere polenta i både det salte og søde køkken. God weekend!
|
|
|
Polenta med østershatte og verbena-vinaigrette |
Steger du østershatte eller andre lignende svampe indtil de har en flot stegeskorpe og en let sej konsistens, får de næsten steak-karakter. Dressingen giver en frisk og lys overbygning til den fyldige og cremede polenta og de mørke svampe. Brug godt med friskkværnet sort peber her. |
|
|
Det med at bruge grød i det salte køkken kan være nyt for mange (ud over den velkendte italienske risotto, som mange ynder at spise). Men i Norden har vi fra gammel tid spist masser af grød og søbemad baseret på gryn og mel – før vi blev brødfødt, blev vi grødfødt så at sige. |
|
|
| Polenta med gule ærter, majs, kantareller, bønner og bronzefennikel Den italienske polenta går godt i spænd med de nordiske gule ærter i denne cremede grød, der minder lidt om oplevelsen ved at spise risotto. Du kan toppe med alverdens sprøde grøntsager. Her bruger vi majs, bronzefennikel og snittebønner. De ses sjældent i supermarkeder, men fås hos mange grønthandlere. |
|
|
Gode grønne greb At vi bør spise flere grøntsager og mindre kød, for vores og for planetens skyld, er de færreste efterhånden uenige i. Den gode nyhed er selvfølgelig, at der også er nogle langt mere lystbetonede og umiddelbare grunde til at spise meget mere grønt. Alene den variation af former, farver, dufte og teksturer, du møder hos en rimelig velassorteret grønthandler, allerede inden du er begyndt at snitte, stege, dampe, grille eller sylte sagerne, er enorm. Planterigets råvarer rummer en rigdom, som giver uudtømmelige muligheder i køkkenet, og bidrager med kvaliteter som friskhed, tekstur og saftighed til vores måltider.
Når man skal bygge et velsmagende, tilfredsstillende, mættende grønt måltid op, er der nogle greb, du kan have glæde af som en slags uforpligtende tjekliste - dem uddyber vi nedenfor. |
|
|
Brug råvarer når de smager af mest Det gør de, når de er i sæson og kort efter de plukkes, høstes eller graves op af jorden. Her er grøntsager mest saftige og smagsfyldte, og har den højeste koncentration af næringsstoffer, vitaminer og mineraler. |
| |
|
Husk proteinerne Proteinindholdet i måltiderne er væsentligt fra et ernæringsperspektiv, men det betyder også en hel del for spiseoplevelsen. Proteiner fra f.eks. bælgfrugter, nødder, frø og kerner mætter og giver fylde i måltidet. |
| |
|
Byg oven på stivelsesfylde Stivelse fra f.eks. kartofler og andre rodfrugter, korn, brød, ris, polenta, quinoa m.m. giver fylde til måltider og bidrager til følelsen af mæthed. Hvis stivelsesholdige ingredienser lægger bunden med proteinerne, kan du bygge oven på med knasende, lette og cremede sager. |
| |
|
Varier konsistenserne Generelt vinder mad ved at indeholde både bløde, faste, knasende, faste og sprøde elementer. Prøv at bruge grøntsager i både rå og tilberedt form i samme måltid, og udnyt, hvor mange forskellige konsistenser, du kan få ud af én og samme grøntsag. |
| |
|
Sæt tryk på krydderierne Mange af de grøntsager, vi spiser allerflest af, har en relativt mild smag og aroma, især i tilberedt form. F.eks. rodfrugter, kartofler, broccoli, blomkål m.m. Der er derfor et stort spillerum for ambitiøs krydring i grøn mad. Køb tørrede krydderier i hel form i små portioner, og stød dem selv i en god, tung stenmorter. |
| |
|
Flere lune, salte retter med polenta |
|
|
Selleri-polenta med majs og kantareller Polenta kan tage mange former. Her bliver den til en luftiggrød, hvor knoldselleri og hasselnøddemælk giver en silkeblødstruktur og en god smag af seller. Hvis du ikke lige har kantareller, så top med andre stegte svampe eller grøntsager. |
| Stegt polenta med sprød kålssalat Polenta smager fantastisk i en sprød, stegt udgave. Her kommes det i en smurt form, afkøles og skæres herefter ud i skiver og steges eller grilles sprøde i olivenolie. I denne opskrift tilføjer vi en sprød, frisk kålssalat med gedeost, æbler og persille. |
|
|
Glutenfri polentakage med estragonglasur Den italienske polenta kendes bedst som en cremet grød eller i grillet form i det salte køkken. Polenta egner sig også særligt godt til sødt bagværk pga. sin bløde konsistens og milde smag af majs. Traditionelt laves polenta af majsmel, der koges længe, men de fleste bruger i dag den forkogte minutversion. Det er også den, der her bliver til en flot gul kage med en mild majsaroma toppet med en urtegrøn glasur. |
|
|
Bygkage med ribssirup Inspiration til denne kage kommer fra engelske The River Cafés legendariske citronpolentakage. Du får en lige så interessant konsistens, når du erstatter polenta med flager af byg, havre eller rug – og oven i hatten det enkelte korns særegne smag. Du kan altid forvandle kagen til en polentakage ved at erstatte de malede kornflager med polentamel. I stedet for citronsirup har vi kogt en ribssirup, der møges over den varme, friskbagte kage og giver den et smukt, syrligt og saftigt svup. |
| |
|
Tip! Vil du prøve at lave kagen med en citronsirup, så tag 75 g sukker, revet skal af 2 usprøjtede citroner, saft af 1 citron og 1 dl vand. Kog til siruppen er klar – det tager bare nogle minutter – og hæld den over den varme kage. |
|
|
Meyers grøn mad På kurset tilbereder vi et alsidigt grønt måltid, med små og store deleretter, snacks og andre gode sager. Undervejs bliver du indført i grundteknikker, der løfter dit grønne køkken – f.eks. at lave dine egne bouilloner, grønt til syltning, piske plantebaseret mayonnaise, blende grøn olie, at stege på grøntsager, for at opnå den bedst mulige smag og meget mere. |
| Glutenfri bagekursus Lær at bage luftige og aromatiske brød og lækre kager med meyerske bageprincipper – kun med naturligt glutenfri råvarer. På kurset indfører vi dig i teknikker og tips til godt glutenfrit bagværk: Du lærer gode glutenfri meltyper og deres karakteristika at kende, og vi arbejder med ælte-, hæve-, brødformings- og bageteknikker, glutenfri surdej og meget mere. |
|
|
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger, og du kan læse mere HER, hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Afmeld nyhedsbrev |
|
|
|