Pak hverdagen væk, slå picnictæppet ud, find traveskoene frem og vær turist i egen by, når vi de næste uger guider dig til en velsmagende sommer i Danmark. Mens de fleste af os holder ferie på dansk jord i år, vil vi gerne bidrage til, at dine fridage i sommerlandet bliver uden afsavn af hverken god mad eller postkortværdige oplevelser. For der er masser at give sig til i byen, ting at plukke i naturen, restauranter at besøge og skyggefylde skovturssteder at brede tæppet ud.
Over fire uger guider vi til en forrygende sommer på hjemmebanen. Ta' med os på rundrejse til klodens mest elskede livretter, vær turist i egen by, find de perfekte picnicspots og kom med ud i alle hjørner af det kulinariske Danmark.
Velbekomme og god sommer!
I denne uge kigger vi udover grænserne - for hvis der er noget, der vækker ferieminder er det smagen af Bouillabaisse fra Marseille, den græske moussakka, sprød baguette på kanten af Seinen eller iskold gazpacho i en spansk havneby. Genskab sydens livretter hjemme ved dit eget middagsbord og spis dig vej til dine yndlingsdestinationer. INSPIRATION Friskfanget fisk og skaldyr er selvskrevet, når du rejser langs kysten. At slå sig ned på havnen og sætte store fade med muslinger, krabber og hummer til livs er næsten en gudespise!
Hvis du kan få fingrene i et dusin jomfruhummere er det oplagt at tænde op i grillen og spise dem med persille, hvidløg og citron.
INSPIRATION Drøm dig hen til den sydfranske havnepromenade med den klassiske Moules Frites. Retten stammer oprindelig fra Belgien, men er en klassisk spise på de franske restauranter.
Vores version består her af dampede muslinger i blanquette, og vi anbefaler at servere sprøde fritter og persillemayo til.
LAD OS LAVE JOMFRUHUMMEREN TIL DIN WEEKEND Du kan også for alvor skrue op for feriestemningen og lade os gå i køkkenet for dig. Vores kokke får et parti af de formidable jomfruhummere hjem og vi koger dem for dig og leverer dem med suverænt sommertilbehør.
Lad ugen slutte med grønne salater, lysegrøn ærtepuré, variation af blomkål, grillet citroncreme, pisket brunet smør og saftigt brød på siden af jomfruhummeren. Det hele er tilberedt og klar til servering hjemme hos dig.
> Læs mere
TRE FAVORITTER FALAFLER MED TAHINDRESSING OG TOMATSALAT Der er ingen grund til kun at spise falafel ude! Hjemmelavet falafel smager skønt og giver andre muligheder for at præge smag, form og farve. Det kræver, at du sætter tørrede kikærter i blød aftenen før – dåsekikærter duer ikke her, da du skal bruge dem rå. Vi serverer falaflerne med en masse forskelligt tilbehør, som du selvfølgelig kan skrue op eller ned for.
VERDENS BEDSTE SKOVTUR MØD OS I RÅGELEJE - TRE UGER MED OPEN-AIR-SPISNING OG EVENTS I går åbnede vi for første gang i Rågeleje, og alle er inviterede, når vi over de næste tre uger byder på brændefyret pizza og kultur i tæt samspil med lokale kræfter på Udsholt Strand i Nordsjælland. Så hvis du endnu ikke har besluttet, hvor dine feriedage skal tage dig hen, så kom op og besøg os i Rågeleje. Hvis du tager picnictæppet under armen, sørger vi for sprøde pizzaer, sandwich, lunt bagværk, antipasti, strandkrabbebisque og alverdens kolde drikke til lune sommeraftener.
Der bliver også spændende events lige fra pizza-banko, drage-bygning, kanelsnurreworkshops, yoga, morgenløb og meget mere.
Hvornår: daglige åbningstider: Kl. 8:30 - 22:00. Udvalgte dage til kl. 23:00 ifm. f.eks. filmvisning. Sidste dag er 19. juli kl. 15. MEYERS MADHUS På grund af den usædvanlige situation vi alle står i, har vi besluttet, at vi hele sommeren holder køkkendørene åbne på vid gab og byder indenfor til alle former for bagning. Det betyder, at du, helt solo, eller sammen med venner eller familie, kan tilbringe en feriedag med at dykke dybt ned i bagning, brøddeje, croissanter, surdej eller andre dejlige hjørner af bageuniverset - flankeret af vores passionerede bagere.
CAFÈ- OG RESTAURANT OFELIA Har du endnu ikke været forbi vores spisedrivhuse foran Skuespilhuset i København, kan du nå det endnu.
Helt indtil 18. juli inviterer vi indenfor til middag i et af de otte drivhuse, som vi har sat op med hvad vi godt tør sige må være en af byens absolut bedste udsigter over havnen. Perfekt på dage, hvor du vil være turist i egen by.
CAFÈ OG RESTAURANT OFELIA LIVE-JAZZ, BRUNCH OG HAVUDSIGT PÅ LØRDAG Nu kan du endnu engang bruge en formiddag med live-jazz og sommerbrunch - i første række til Københavns havn, når vi åbner dørene hos Café- og restaurant Ofelia ved Skuespilhuset.
CAFÈ OG RESTAURANT OFELIA APEROL SPRITZ VED KANTEN
Bestil Ofelia's kolde Aperol på fad eller et køligt glas rosé i den store udendørs bar og sæt jer til rette i solen med udsigt til Københavns travle og smukke havneliv.
Vi er åbent alle dage i ugen - også til frokost.
Bliv inspireret til velsmagende måltider, få kokketips
Kattegatvej 53, 2150 Nordhavn
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|