Beslutningen om at trække stikket på de tre sidste havvindmølleparker under Åben-dør-ordningen kalder på, at regeringen hurtigt kommer på banen
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ 
Se nyhedsbrevet i webversion
2759 header netop nu 1280x300
Vi må ikke lukke døren for markedsdrevet havvind
Beslutningen om at trække stikket på de tre sidste havvindmølleparker under Åben dør-ordningen kalder på, at regeringen hurtigt kommer på banen med en ny model for markedsdrevet udbygning, mener Green Power Denmark.
Regeringen har meldt ud, at de tre sidste projekter under Åben dør-ordningen definitivt lukkes. Dermed vinker Danmark farvel til potentielt over to gigawatt støttefri, grøn strøm.

– Med udmeldingen sættes der punktum for et frustrerende kapitel i dansk havvindshistorie. Virksomhederne stod ellers klar til at investere i havvindmøller uden udgifter for staten, og de havde ansøgt efter gældende regler. Nu er det hele lukket ned, og dermed går forbrugerne glip af meget store mængder billig, grøn strøm, siger Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for vedvarende energi-produktion i Green Power Denmark.

Den grønne erhvervsorganisation opfordrer nu regeringen til hurtigst muligt at sætte gang i et arbejde med at lave en ny model for markedsdrevet udbygning af vindenergi på havet. Det arbejde bør ifølge Green Power Denmark starte og slutte i 2024.

– Det her understreger behovet for at få udbudt de statslige havvindmølleparker i en fart. Men de kan ikke stå alene. Vi har brug for en hurtig markedsdrevet udbygning, der supplerer de statslige udbud, hvis vi skal have grøn strøm nok til vores klimamål og skal blive et foregangsland indenfor produktion af grønne brændstoffer til fly og skibe, siger Thomas Aarestrup Jepsen og understreger:

– Regeringen må hurtigt på banen med en ny model for markedsdrevet udbygning af havvindmøller. Det arbejde vil vi hellere end gerne medvirke til. Vi står i en situation, hvor vi akut mangler grøn strøm til vores 2030-klimamål, Power-to-X-ambitioner og mål om at blive nettoeksportør af grøn strøm. Lad os nu sammen åbne en ny dør og finde en løsning, hvor vi får en masse vindmøller til at snurre på havet, og som rækker udover 2030, så vi undgår en stop-and-go politik for havvind.

Green Power Denmark opfordrer også til, at regeringen skaber klarhed om de projekter under Åben-dør-ordningen, der handler om levetidsforlængelse og repowering.
Læs denne nyhed på Green Power Denmarks hjemmeside
Læs 'Åben dør-ordning lukkes' hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
2603 citat
Med udmeldingen sættes der punktum for et frustrerende kapitel i dansk havvindshistorie. Virksomhederne stod ellers klar til at investere i havvindmøller uden udgifter for staten, og de havde ansøgt efter gældende regler. Nu er det hele lukket ned, og dermed går forbrugerne glip af meget store mængder billig, grøn strøm.
thomas aarstrup jepsen
Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for vedvarende energi-produktion i Green Power Denmark

 

 

Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du enten har tilmeldt dig via greenpowerdenmark.dk eller direkte har bedt om at komme på listen.
Afmeld nyhedsbrevet
Se oversigt over Green Power Denmarks nyhedsbreve
Læs persondatapolitik
© Green Power Denmark 2023
2617 footer linkedin icon 2619 footer twitter icon 2618 footer mail icon