Mine forældre har gennem en årrække haft 250 høns på deres ejendom. Jeg har selv plads til 280 høns. Nu har mine forældre valgt at stoppe med at holde høns.
Det betyder, at jeg ikke har æg nok til alle mine gode trofaste kunder.
I de perioder, hvor min far eller jeg har skiftet hønsehold, har jeg købt af min gode kollegaer på Stengården ved Birkerød.
Men de er pt. ved at skifte deres høns.
I denne uge har jeg kontaktet alle de kollegaer jeg kender, der har økologiske høns og pakkeri. Men de fleste kan ikke følge med efterspørgslen eller også koster et æg mellem 2,50 og 3 kr. plus moms i indkøb. Det bliver for dyrt til min gårdbutik.
Derfor vil der i september måned være mangel på æg.
Det er for stort et arbejde at tage imod bestillinger, så det gør jeg desværre ikke.
Jeg håber, du alligevel vil kigge forbi den næste måned, og købe nogle af alle vores gode grøntsager.
Jeg beklager rigtig meget vores mangel på æg i september måned.
Hilsen Ole Nørby