BÆREDYGTIG MÆRKEDAG - DANMARKS NATONALE MADSPILDSDAG |
I år 2020 fik Danmark en ny mærkedag med fokus på at styrke en mere bæredygtig madkultur: Den Nationale Madspildsdag. Sammen med ca. 25 andre virksomheder og de danske brancheorganisationer Landbrug & Fødevarer, DI, Dansk Erhverv, Horesta og DRC har vi underskrevet aftalen ”Danmark mod Madspild”. Aftalen indeholder en målsætning om at halvere madspild i Danmark frem mod 2030, således at fødevarebranchen leverer bidrag til at indfri FN's Verdensmål 12.3. Inspiration, opskrifter og et blik på fremtiden: I dag, d. 29. september, markerer vi således Danmarks nationale madspildsdag med inspiration til, hvordan du selv kan være med til at bekæmpe madspild. Blandt andet ved at: - Bruge dine rester kreativt
- Tænke over hvor meget du kommer på tallerkenen
- Støtte op om initiativer og organisationer, der giver overskudsmad en chance til.
|
|
|
Danmarks nationale madspildsdag ligger samme dag som FN’s internationale madspildsdag, hvor verdens lande opfordres til at sætte fokus på forebyggelse og reduktion af madspild. På verdensplan er FN-målet 50 procents reduktion inden 2030. |
|
|
5 gode tips til at minimere madspild i hverdagen |
1. Den korrekte planlægning Lav en ugentlig madplan og tage en indkøbsliste og følg den! Det er altså både godt i madspildsregnskabet, for din egen tålmodighed og for pengepungen. Færre indkøb betyder nemlig også færre impulskøb.
2. Skab restaurantstemning derhjemme Læg en dug på bordet, tænd et stearinlys og sæt noget hyggelig musik på. En lille rest aftensmad fra dagen før, som ikke rækker til et hovedmåltid, kan laves til en lille forret - der er ingen der siger, at det skal være kedeligt at spise rester.
3. Giv trætte grøntsager nyt liv En gryderet, risotto eller daal er meget taknemmelige retter, der ikke bliver mindre god ved at få en kvart squash eller en slatten gulerod i sig. Så åben køleskabet og se, hvad du har af grøntsagsrester, de kan sikkert sagtens bruges i gryderetten. 4. Brug hele råvaren Vitaminerne sidder i skrællen, så ofte er det unødvendigt at give grøntsager en heftig tur under kniven inden brug. Græskarkernerne kan også bages i ovnen og blive til lækker topping til f.eks. en salat. Toppen fra en porre kan bruges i suppe, eller snittes og bruges som fyld i simrer-retter eller tærte.
5. Lav din egen eddike Har du kernehus fra æbler kan disse tilføres en almindelig lagereddike, efter et par uger vil du have en dejlig æbleeddike. Du kan også bruge blommesten, dette giver en sødlig marcipanagtig smag til eddiken. Ligeledes kan du bruge stilken fra dine krydderurter, som du ellers ville have kasseret |
|
|
GRÆSKARBYGOTTO MED SYLTET HOKKAIDO OG PERSILLESALSA MED GRÆSKARKERNER |
| AUBERGINE-DAAL MED SPINAT OG ÆBLERAITA |
|
|
Sådan arbejder vi selv med madspild |
Vi har over de seneste år også selv iværksat en række initiativer i vores forretninger: - I samarbejde med dagligvarehandlen arbejder vi på at nedbringe antallet af kassationer, og vores bagerier samarbejder med YourLocal om, at naboerne kan afhente overskudsvarer.
- I vores kantiner har vi i flere år målt systematisk på madspild både i køkkenet, på buffeten og fra det svind, der sker fra gæsternes tallerkener. Det har ført til, at svindet fra buffetterne er blevet reduceret med 48% fra 2018-22 - og vi fortsætter med tiltag, der skal minimere svindet.
- Vi samarbejder desuden med TooGoodToGo om, at mad som er til overs fra frokosten, kan tages med hjem.
- Reduktion af madspild er en del af vores køkkenmedarbejderes daglige rutine, og vi arbejder altid på at finde nye måder at gøre det lidt bedre på.
|
|
|
Sådan spilder du mindre - gode råd fra vores 400 gastronomer |
I Meyers Kantiner har vi gennem en årrække arbejdet med at minimere madspildet i køkkenerne. Vi måler på, hvor meget svind vi har i produktionen og fra buffeten samt fra de 25.000 tallerkener, som vi dagligt serverer i vores ca. 80 kantiner. Vi har samlet vores erfaringer og alle de bedste tips og tricks i et kompendium, som vores 400 gastronomer nu dagligt bruger i køkkenerne. |
|
|
Supper og grøntsagsfonder er nogle af de mest simple og lækre retter at bruge rester til. Du kan bruge næsten alt, og både supper og fonder kan nemt fryses ned og tøs op igen, når du skal bruge dem. Prøv f.eks. at lave en fond på skræller af rodfrugter. Det er utrolig simpelt at lave. Vask skræller af f.eks. knoldselleri, pastinak, persillerod, eller hvad du ellers har liggende. Læg dem i en gryde og hæld vand på, til det dækker. Tilsæt evt. parmesanskorper, hvis du har, eller friske krydderurter som timian eller rosmarin. Kog fonden en times tid under låg og sigt skrællerne fra. Kog evt. fonden yderligere, hvis du ønsker en kraftigere og mere intens smag. Mere skal der faktisk ikke til.. |
|
|
Minestronesuppe er en lækker og nem måde at bruge grøntsagerne i køleskabet på. En klassisk og meget aromatisk grøntsagssuppe fra det italienske køkken. Fennikelfrø, rosmarin og salvie giver suppen en fantastisk duft. Brug de grøntsager, du har ved hånden, og server minestronen med ristet brød. |
|
|
Frittata er en skøn og sommerlig italiensk æggekage, som er eminent til at få brugt en masse af de skønne rester. Gulerødder, rodfrugter, kartofler eller andre grønne rester kan bruges i en skøn og simpel frittata. I stedet for frittata kan de lækre grøntrester også bruges i skønne og farvestrålende tærter. Grundopskriften på frittata er lige til. Til fire personer skal du bruge: - 500 g grøntsagsrester i grove stykker
- 6 æg
- 0,5 dl mælk eller fløde
- 70 g ost
- Krydderurter efter smag
Bland æg, mælk eller fløde, krydderurter, salt og peber i en skål og stil til side. Steg grøntsagerne, indtil de er gyldne, og tilsæt revet ost og krydderurter. Bland det hele sammen og hæld blandingen i en pande eller et fad, der kan tåle at komme i ovnen. Bag frittataen ved 200˚c, indtil den er gylden og gennembagt, ca. 12-15 min. Lad frittataen køle en smule af og servér gerne med et drys friske krydderurter, en salat eller to, samt godt lækkert brød. |
|
|
Parmesanskorper, hvidløg, krydderurter, hybenroser, gran. Du kan lave din egen krydderolie med stort set alt. Lad det blot trække i et glas med olie, der dækker, i et par dage. Herefter har du en lækker krydderolie, som fungerer fantastisk som smagstilsætter i f.eks. salater. Parmesanolie er yderst velegnet til den klassiske cæsarsalatdressing. |
|
|
Kornotto med svampe og edamamebønner |
| Wraps med ristede grøntsager med yoghurtdressing |
|
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|