Spil på alle dine strenge

Vi skruer op for hanerne...

Fabriksmedarbejdere hos VOLA i Horsens overraskes af Aarhus Symfoniorkesters flashmob - efterfulgt af en verdenspremiere på en ny dansk opera.

Vola x Aarhus Symfoniorkester

Da Aarhus Symfoniorkester pludseligt dukkede op på VOLA-fabrikken, handlede det ikke blot om at underholde medarbejderne. Det var en fejring af den passion for æstetik og godt håndværk, som medlemmerne af orkestret og VOLA-medarbejderne deler.

Flashmob Aarhus Symphony Orchestra - At the VOLA factory

Dét, som alle troede ville være en helt almindelig arbejdsdag hos VOLA – den internationalt anerkendte virksomhed, som står bag designet og produktionen af vandhaner, der oprindeligt er designet af Arne Jacobsen – skulle vise sig at blive helt uforglemmelig.

Pludselig, mens fabriksmedarbejderne passede deres arbejde som normalt, dukkede en gruppe musikere op. Men det var ikke hvilke som helst musikere – det var medlemmer af Aarhus Symfoniorkester, som kan bryste sig af en 85 år lang historie præget af nytænkning og kunstnerisk nysgerrighed.

Orkestret havde fordelt sig på fabriksgulvet og den overhængende platform og spillede en flot version af Aaron Coplands Fanfare for the Common Man for de overvældede og overraskede VOLA-medarbejdere – og da musikstykket startede med et slag på gonggongen, var der garanti for, at alle spidsede ører fra første sekund.

Læs mere om orkestrets besøg hos VOLA

Inkognito Royale

Vi spiller for, når Den Jyske Opera opfører verdenspremieren på Karsten Fundals Inkognito Royale - om Kong Frederik d. 8. sidste timer. Oplev herlighederne i Musikhuset Aarhus fra den 18. august.

18.-22. august 
Store Sal, Musikhuset Aarhus
615-695 kr. inkl. gebyr

Køb billet til Inkognito Royale

Peter Laugesen & Aarhus Symfoniorkester

Vi åbner vores egen sæson 2021-22 med digtekunst og klassisk musik i skøn forening. Sammen med Aarhus Festuge skaber vi rum til ordenes indre klang og lader tonerne vugge på sætningsled og stemmens sang, når Peter Laugesen fremfører sine digte til musik af bl.a. Claude Debussy, Arvo Pärt og Rued Langgaard.

Dirigent
Bernhard Melbye Voss

Solister
Peter Laugesen, digtoplæsning
Ian van Rensburg, violin

Program
C. Debussy: En fauns eftermiddag
A. Pärt: Fratres
C. Ives: The Unanswered Question
G. Walker: Lyric for Strings
R. Langgaard: Symfoni nr. 4, “Løvfald”

Lørdag 28. august kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
105-175 kr. inkl. gebyr

Køb billet til festugekoncerten
Facebook
Instagram
YouTube
Hjemmeside
Copyright © 2021 Aarhus Symfoniorkester, All rights reserved.
Du modtager denne email fordi du tidligere har tilmeldt dig nyhedsbrevet via vores hjemmeside, i forbindelse med en koncert eller en konkurrence.

Vores adresse er:
Aarhus Symfoniorkester
Skovgaardsgade 2C
Aarhus C 8000
Denmark

Add us to your address book


Vil du ændre hvordan du modtager disse mails?
Du kan opdatere dine personlige profil eller afmelde dig nyhedsbrevet.