𤩠Du får mere selvtillid og bliver tryg ved nye ting: "Når jeg har rejst i hele verden på egen hånd, har jeg opdaget, at jeg bliver tryg ved nye ting, f.eks. nye sprog og fremmede mennesker. Jeg har helt klart lært at elske det uventede; at træffe beslutninger i øjeblikket og turde gå en anden vej end alle andre."
ð« Du får nye sociale kompetencer: "Du lærer at bede om hjælp, at smalltalke og spørge ind til andre, når du konstant bliver tvunget (i ordets mest positive betydning) til at starte samtaler med folk fra hele verden."
ðª Du prøver dine grænser af: "Du får i den grad testet din krop og dit mindset. Jeg husker selv en lang, stressende tur ned gennem Sydamerika på bagsædet af en 'Chicken Bus', eller da jeg sprang bungy jump i New Zealand. Det kilder helt ned i maven, når jeg tænker på at sidde i en pickup truck og mærke følelsen af, at min rejserygsæk er det vigtigste, jeg har."
ð Du får et netværk jorden rundt: "Du får simpelthen venner fra hele verden, når du rejser. Rejseoplevelsen og minderne derfra er i høj grad skabt på baggrund af de mennesker, du møder undervejs."
|