Lars Igum Rasmussen | Sundhedsredaktør | |
|
|
| Det er smart at bo langt ude på Amager, fordi du hurtigt kan komme til og fra lufthavnen. Men det er måske knap så smart, når det handler om luftforurening. | |
| En ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at der er massiv forurening med ultrafine partikler i området rundt om lufthavnen. Faktisk mere end på en af Danmarks mest trafikerede veje, H.C. Andersens Boulevard. | |
| »Vi har kunnet måle den værste partikelforureningen lige øst for lufthavnen ud mod Øresund og så lige nord for lufthavnen før motorvejen. De to steder er partikelantallet målt næsten dobbelt så højt som på H.C. Andersens Boulevard«, siger Thomas Ellermann, der er seniorforsker på Aarhus Universitet. | |
| De ultrafine partikler kommer primært fra flymotorernes brændstof. | |
| Ifølge WHO har toksikologiske undersøgelser påvist, at partiklerne er sundhedsskadelige. Problemet med de ultrafine partikler er, at det fortsat er uklart i hvilket omfang, hvorfor der ikke findes grænseværdier. | |
| Luftforurening består af andet end de ultrafine partikler, også større sodpartikler med videre. | |
| Jo længere væk fra lufthavnen, målebilen fra Aarhus Universitet var, jo mindre var luftforureningen med ultrafine partikler. Men på tre kilometers afstand lå de fortsat over gennemsnitsmålinger fra København og i Hvidovre. Men under gademålinger ved H.C. Andersens Boulevard. | |
| Derfor vil en af landets førende eksperter i luftforurening Steffen Loft, professor på Københavns Universitet, også hellere – hvis han skulle vælge – bo i de mindre trafikerede områder 1-2-3 kilometer fra lufthavnen på Amager end direkte ved H.C. Andersens Boulevard. | |
| »Det er mere sundhedsskadeligt farligt at bo tæt på en meget trafikeret vej, hvor du også udsættes for de større partikler fra luftforureningen, end hvis du bor et stykke fra lufthavnen på en stille villavej«, siger han. | |
| Vi har alle set, hvad lovgivning kan gøre. | |
| Vi fik i 2007 lov om røgfrie miljøer – rygeloven – og den har virkelig ændres vores syn på den største enkeltårsag til tidlig død. | |
| Engang røg man i biler uden at åbne vinduerne. Engang røg man på club, bar, restauranter. Engang røg man indendørs til middagen uden at spørge andre. | |
| Og nu vil et flertal videre. | |
| Der er på få år sket et skred i danskernes holdning. I den samme undersøgelse foretaget i 2016 var det knap halvdelen – 48 procent – som bakkede op. | |
| Gad vide, hvor det ender. | |
| Det har vakt stor offentlig debat, at det uafhængige medicinråd har afvist at anbefale et præparat til kvinder med en særlig type brystkræft. | |
| De er uhelbredeligt syge, de bliver ikke kureret af medicinen, men de får i snit forlænget livet med seks måneder. | |
| Behandlingen koster omkring en million kroner om året. | |
| Når Medicinrådet siger nej, kan de ikke som standard få behandlingen. Flere kvinder har derfor selv betalt for behandlingen i udlandet eller på privathospitaler. | |
| Andre har ikke fået behandlingen. | |
| Så et nej fra Medicinrådet har store menneskelige omkostninger. | |
| Men nejet fik også producenten tilbage til forhandlingsbordet og prisen blev sænket, så det i sidste uge blev godkendt. | |
| Det var alt for denne gang. | |
| Vi har flere spændende historier under udarbejdelse – også ude fra virkeligheden, så glæd jer. Og pas godt på hinanden. | |
|
| MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER |
| |
|
|