I La oración del torero (Tyrefægterens bøn) af Joaquín Turina bliver vi på det nærmeste teleporteret til Spanien. Turina har selv skrevet således om værket: "En eftermiddag, under tyrefægtningen på Plaza de Madrid, denne gamle, harmoniske og sjove plads, ”så” jeg mit værk. Jeg var ved staldene, og dér, bag en lille dør, var der et kapel fyldt med røgelse, hvor tyrefægterne kom for at bede i øjeblikket, før de stod over for døden. I al sin fylde blev jeg præsenteret for den musikalske og levende kontrast mellem pladsens fjerne larm, publikum, der ventede på skuespillet, og hengivenheden hos dem, der kommer til det barske alter. En kontrast fyldt med rørende poesi. De beder til Gud for deres liv, måske for deres sjæle; for illusionen og for håbet, med den fulde bevidsthed om, at de måske vil forlade verden for evigt om et par minutter, i denne arena fuld af latter, musik og sol ... " Sidst i koncerten skal vi høre Brahms 1. strygekvartet, som ikke har nogen særlig tilknytning til Spanien, men som til gengæld er medrivende romantik og et hovedværk i kvartetlitteraturen, som man bare skal læne sig tilbage og nyde. |