Besøg crowdfunding-virksomheden FableWood Mød danske FableWood på Formland, hvor en leg med børnene udviklede sig til et æstetisk designprodukt. FableWoods trælegetøj er formet som dyr, hvor magneter i træet gør det muligt nemt at skille dyrene og for eksempel samle dem på helt nye fantasifulde måder. Udgangspunktet for produktet er kreativ leg, men helt fra start er der tænkt design og æstetik ind i projektet, så legetøjet også kan begå sig på en hylde på lige fod med andet dansk design. Bag FableWood står iværksætterne Kristian Sidelmann og Rasmus Fiil Svarrer, der gennem crowdfunding har gjort deres ide til virkelighed. Bæredygtighed er et stort fokusområde i produktionen. For hvert solgt FableWood dyr plantes 5 træer via lokal arbejdskraft. Mød FableWood i Hal F stand 5126 og hør mere om den gode historie. |
|